Jeg er hende der bryder sneen. Som den første forlader jeg pensionatet og træder ud i kulden. Hue, halstørklæde, vanter, alt er på plads. Mine støvler sætter spor på havegangen, igen er lågen min tærskel, jeg træder ud i vinterlandskabet med et suk. Energien er skiftet, stilheden i landskabet er markant, sne dæmper lyde og... Continue Reading →
Den hvide hind
”Husk blot en ting. Du forpligter dig til at skrive sjælens og hjertets fortællinger, når du bruger Ealas pen.” Hun flyver op gennem trækronerne og forsvinder på skjult himmel. Jeg står alene på skovstien med den smukke fjer i min hånd. Den fineste pen af dem alle. Den er fra en stolt tradition af barder... Continue Reading →
Ealas pen
Længe sidder jeg stille ved Munketræets fod. Et af verdens ældste templer, en kirke midt i skoven. Det er som om at jeg kun suge mod og styrke fra det gamle træ. Men på et tidspunkt rejser jeg mig og tager afsked. Det er svært at forlade Munketræet og dets sfære af ro. Det er... Continue Reading →
Under stjernen ved Imbolc
Jeg ser stjernen, da jeg træder ud af døren og kigger mod øst. Rester af natteblå hænger ved. Mellem skyerne har den fundet sig en sprække og den er det første, jeg ser. Stjernen. Jeg er hende som vandrer om morgenen og følges med dagens første lys. Min gåtur er en hellig gerning. Du ser... Continue Reading →
Mørkets døre
I mørket og i sorgens tidevand er der døre. Det fortæller jeg mig selv, mens jeg står på broen og spejder ud i horisonten. Jeg kan sige det med sikkerhed, fordi jeg har set det. Og i modsætning til tidligere tror jeg nu på det, som jeg ser. Det i sig selv er en dør.... Continue Reading →
Hjertet af din intention
Det regner, den slags regn som lægger et fint lag af dis over landskabet. Regnen renser og det er din opgave i dag. At rense lidt ud i alt det, der blokerer for glæden. Denne gang har du accepteret tomrummet som en gave, ja du har endda inviteret det ind i din sfære. Nu ved... Continue Reading →
Det usynlige sprog
"You are receiving a nudge in the right direction.” Jeg sætter mig midt i mig magiske rum. Er det mon uden Lille Uro i dag? Ser du, hun er færdig med at tælle nælder og har fået smag for fordybelsen i det naturlige. Det sker i processen. Således drog hun med en krage, som fra... Continue Reading →