Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
The abundant Universe will provide “En streg i sandet” siger jeg til Each, som venter mig ved hovedvejen. Af den skal vi rejse et stykke tid, indtil nye stier vil føre os på afveje. ”Det er svært.” ”Ingen har påstået, at det er let” vrinsker Each, roligt står hun i det lyserøde morgenlys, mens solen... Continue Reading →
Der skete noget i går og forbindelsen blev genoptaget. En række småhændelser skabte midlertidigt kaos, men så pludselig faldt det hele på plads i en ny orden. ”Kaos, orden, kaos, orden” siger Cue, han følger mig tæt, men er stoppet op for at snuse til et træ. Den gamle eg i skovbrynet. Morgenen er ny... Continue Reading →
En ny begyndelse. På efterårets første dag træder hun ind i rummet og tænder sit skrivelys. Lyden af den strøgne tændstik, duften af svovl og flammen, som får fat. Det er nok til, at hun igen kommer på sporet og et øjeblik med lukkede øjne gør det muligt at se den. Spiralen. ”Følg spiralens mønster”... Continue Reading →
Skønne kvinde, din tid er kommet, løb ikke længere fra dig selv. Frygt ikke din alenehed, thi den er udgangspunktet for nye og stærkere relationer. Du hørte rigtigt, jeg kaldte den din hellige ensomhed. Den er et alter. Den kvinde, du vandrer med gennem skov og krat er din bedste ven, men du så hende... Continue Reading →
“Der er mange måder at rejse på” fortæller Each mig. Vi er genforenet på hovedvejen i morgendis. Birkens blade rasler i vinden og sølvstammer rækker mod himlen. ”Der er den ydre rejse, nære og fjerne destinationer, de fysiske bevægelser og selve turen. De mennesker og frænder, du møder undervejs. Men efterhånden som efteråret kommer og... Continue Reading →
Hun sidder allerede ved træet fod, da jeg ankommer, men hun ser ikke op, hun læser i en stor bog af den slags, der er for tung til godnatlæsning. ”Det er kvindernes bog” siger hun, da jeg kommer nærmere gennem de våde blade, det har regnet i nat. Hun betragter mig gennem klare øjne, hun... Continue Reading →
Det er en af de dage, hvor det ikke rigtig bliver lyst. Regnen har silet ned fra morgenstunden og trommer mod tag og vinduer med monoton lyd. Det er en lyd, jeg elsker. Næsten ligeså højt som synet af stearinlysets blafren og flammens dans, det bløde skær over skrivebord og dagens tarotkort. Efterår og snart... Continue Reading →
Han er tilbage. Et svævende orakel kommer til syne mellem bygerne og i lyset fra Øst. En ny dag, en ny fortælling. Og det skal vise sig, at det netop er fortællingerne og deres kraft, han vil berette om i dag. Han lander. Foran mig på skrivebordet toner han frem, en skikkelse af rødbrune fjer... Continue Reading →
”Hvad hvisker du om” spørger jeg skikkelsen, som dukker op på tærsklen af daggry. ”Din sande sjæl” svarer han og træder over sprækken mellem nat og dag. ”De tidspunkter på døgnet og året, hvor du kaldes hjem til inderligt nærvær med dig selv. Når du ser mig, ved du at det er tid. Tid til... Continue Reading →
Det blev en fin dag. En efterårsdag med sol fra morgenstunden og et løfte fra krager og glenter. Fortællinger vil lande, berige og berøre. Og sådan er det som regel med fortællingerne, de finder os og lander så fint, når vi har skabt rum og gjort os åbne og modtagelige. Jeg holdt intuitiv skriveworkshop i... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 