Han er tilbage. Et svævende orakel kommer til syne mellem bygerne og i lyset fra Øst. En ny dag, en ny fortælling. Og det skal vise sig, at det netop er fortællingerne og deres kraft, han vil berette om i dag.
Han lander. Foran mig på skrivebordet toner han frem, en skikkelse af rødbrune fjer og årvågne øjne. Uden modstand træder jeg ind i det rum, han åbner for mig, lydløst går vi sammen gennem døren og helt hen til den smukke gamle bøg med guldbladene. Mange ligger på gulvet, men endnu 17 blade hænger på træet klar til at blive plukket og læst.
”Jeg lærte noget i går, Ørn” siger jeg og ser taknemmeligt på ham, Haren gav mig et godt råd. Vælg ikke bladet, lad bladet vælge dig.”
Han nikker ivrigt, tydeligvis helt enig. Hans kløer griber fat i et par visne blade og han rasler med dem, den monotone lyd fører mig ind i et slags trommerejseunivers. Nu taler vi ikke længere, jeg føler intuitivt min fornemmelse og går hen til træet, lukker øjnene og rækker hånden frem. Han fortsætter med at rasle og jeg svajer lidt frem og tilbage. Så lander et blad i min hånd og musikken forstummer.
Jeg åbner øjnene, betragter de gyldne prikker, der langsomt forvandler sig til bogstaver og sætninger. Snart kan jeg læse højt og vi lytter begge to intenst til de ord, der toner frem.
”De fortællinger, du modtager på skriverejsen er ikke bare. De er gaver af en særlig kraft og kan noget særligt. Ikke alene indeholder de historiemedicin, men de er også pejlemærker og budskaber af noget, din sjæl instinktivt forstår.
Historier og fortællinger forklarer ikke på en direkte måde, de viser per eksempel. Når du får serveret eller selv skriver den rigtige historie på det rigtige tidspunkt er fortællingen som en guide, der viser os det næste skridt. Nogle gange er forholdet mellem historiens indhold og vores liv helt åbenlys, andre gange er det ubevidst. Sindet er ikke altid i stand til at se forbindelsen, men sjælen genkender de helende egenskaber i fortællingen.
Fortællingen vil bane vej til sjælen og folde sit healende potentiale ud. Du kan ikke helt forklare det, det sker bare og du mærker det ved en underlig genklang, et strejf af berøring og en dyb forståelse af, at her er noget vigtigt på spil For dig.
Du kan påkalde dig fortællingens kraft og alliere dig med dens visdom. Og den tid, vi nu går i møde, det dybe efterår og den kommende vinter er perfekte tidspunkter til at skabe rum og grobund for fortællinger. Mørket kommer tidligt og tilbyder dig sit univers, her kan du nære det indre og lytte. Og du har brug for det. Din sjæl trænger til det. I en fortravlet verden og hverdag er der brug for de gamle fortællinger til at løse op og sætte dig tilbage på sjælevej. Fortællingens kraft er stor. Lad vinterrummet give dig det tilbage, du savner og lad historiemedicinen berige, berøre og forvandle dig.
Jeg løfter blikket og ser på ham. Højtideligt placerer jeg bladet på gulvet blandt de andre blade og siger tak. En dyb genklang fulgt af ro lægger sig til rette i min krop. Trætheden dukker op og han gør tegn til mig at dagens fortællinger er forbi. Han flyver tilbage mod øst og jeg går hjem. Fyldt op af historiemedicin og livgivende efterårsvitaminer.
Næste fortælling følger i morgen.
Jeg ønsker dig en fin dag fyldt med det, der gør godt.
Kærlig hilsen
Lene
Vejen til din vinterkraft
Har du tænkt over, hvordan din vinter skal være? Hvad du ønsker dig af vinterrummet og håber, at mørket skal rumme? Kan du mærke hvad du har brug for? Og har du tænkt over, at du selv kan være med til at forme det rum ved at have en intention om at nære det indre og lytte til sjælens sang?
John O’Donohue siger det således:
We need to remain in rhytm with our inner clay voice and longing.
Yet this voice is no longer audible in the modern world.
– John O’Donohue –
Det kan være svært at skabe rum og blive lydhør overfor sjælens stemme og længsel i en travl hverdag. Og det kan være en udfordring at blive glad for vinterens og mørkets gave, hvis vi fortsat skal være i fuld vigør og have ligeså travlt som i den lyse del af året. Nu er dagene korte, mørket kommer tidligt og uanset om vi synes om det eller ej, kalder det os ind. Vi kaldes hjem.
Vinteren er rodenergiens tid. Energien lagres i rødderne og under jorden. Jorden er vinterens element. Ville det ikke være skønt, hvis du i vintermånederne kunne bruge lidt mere tid på dig selv og nære det indre, følge længslens kald og lytte til, hvad din sjæl synger om?
Det er min intention med Vintercirklen, den indre rejse. At vi hver især skaber rum og finder ro gennem skrivning og fortællinger.
Vintercirklen er et eSkrivekursus for kvinder og vi starter rejsen den 23. oktober.
Find vej til din vinterkraft
Det handler om overgangen til mørket, selvomsorg og om det indre liv og tid til sjælen. Vi vil skrive og forankre os i naturens cyklus og årshjulet, vi vil fejre Vintersolhverv og i den forbindelse finde vores solhvervsord, som går igen i nytårsmanifestet.
Du får ideer til, hvordan du kan skrive og skabe et organisk nytårsmanifest med masser af saft og kraft. Du bliver klar til det nye år dybt i vinterens muld og uden hastværk. Forløbet slutter med drømmetid, hvor du langsomt bevæger dig mod lyset ved Imbolc. Alt sammen gennem ord og fortællinger.
Hver 14. dag modtager du et inspirerende skrivebrev fra mig og som byder på skrivesæt og en tur ud. Naturen og den naturlige cyklus spiller en stor rolle i Vintercirklen.
Du prøver dig frem, for du har tillid til, at øvelse er en essentiel del af den kreative proces. I forløbet finder du helt din egen vej og måde at skriverejse på.
Spirituel skrivning
Du får en kopi af min nye eBog om Spirituel Skrivning, som du kan bruge undervejs. Her får du masser af inspiration til, hvordan du også kan forankre dig spirituelt i din skrivning. eBogen har egne øvelser og spørgsmål, som du kan anvende undervejs præcist sådan, som du kan mærke at det skal være.
Gennem skrivningen er du bevidst til stede gennem alle vinterens faser og får uden et tvivl et andet syn på vinteren, end du havde før. Hvis du har lyst til at være med, er det så småt tid til tilmelding.
Du finder invitation og detaljer i linket herunder og du kan tilmelde dig helt frem til den 22. oktober. Men hvorfor tøve, hvis du kan mærke skrivelængslen kalde?
Vinterkraft er kodeordet
Og træffer du en rask beslutning og tilmelder dig i weekenden, vil jeg skænke dig forløbet til den ravnerabat, der ellers udløb den 30. september.
Skriv blot “vinterkraft” i kommentarfeltet, når du tilmelder dig, så trækker jeg 150 kr. fra deltagergebyret. Gælder ved tilmelding senest søndag den 6. november (midnat).
Vintercirklen, klik her for invitation og detaljer
Vintercirklen, klik her for tilmelding – og husk din rabatkode 🙂

Skriv et svar