”Hvad hvisker du om” spørger jeg skikkelsen, som dukker op på tærsklen af daggry.
”Din sande sjæl” svarer han og træder over sprækken mellem nat og dag. ”De tidspunkter på døgnet og året, hvor du kaldes hjem til inderligt nærvær med dig selv. Når du ser mig, ved du at det er tid. Tid til langsomt at trække energien hjem og nære det indre, det som gør dig godt. Tid til at lytte til sjælens stemme. Du kan øve dig og gøre dig lydhør via din intention og det rum, du skaber. Lad mig guide dig på vej.”
Uden at jeg har lagt mærke til det, står vi foran døren til det magiske rum, den blå dør med revner og afskallet maling. Det gamle dørhåndtag ligner til forveksling …
”Mig” griner han og puffer døren åben. I rummet lyser månen som æresgæst og bøgen spejler sine grene i det blanke gulv. Vi træder nærmere og jeg tøver, der er så mange blade tilbage, 17 endnu. Hvilket blad skal jeg dog vælge?
”Lad bladet vælge dig” foreslår han, stil dig blot med lukkede øjne og ræk hænderne frem. Det kan ikke blive forkert.”
Jeg gør som han siger, med lukkede øjne svajer jeg som et siv i vinden badet i månelys og med al den tillid, jeg kan mestre. Stille lader jeg det ske.
Bladet lander i min hånd, jeg mærker det og åbner forsigtigt øjnene. Jeg genkender øjeblikket fra de andre dage, hvor de mange guldpletter former sig til bogstaver og bliver til sætninger for mine øjne. I dag er det et brev. Et brev til mig. Et brev til dig.
Jeg læser højt og lytter samtidig:
Gå med det, som drager dig. Vær den du er i pagt med natur og årshjul. Skriv det, du ser og kan mærke og på en måde, som både gør dig godt og som pirrer dig. Vækker noget i dig, gør dig nysgerrighed, gør dig kåd. Fortællersken er klar til at træde frem i lyset.
Stå stolt på denne tærskel og giv endeligt slip på tendensen til at please og ramme noget, som andre kan li’. Ram tonen i dig selv og syng din sang, for kun din sande sang kan du synge rent og fra hjertet.
Den kommende vinter er en invitation til inderlig lytning. Lyt til din sjæls sande sang, syng den og skriv den. Skærp din intuition og lad vejen skænke dig vinterkraft og glæde.
Næste fortælling følger i morgen.
Jeg ønsker dig en stille dag med plads til sjælen.
Kærlig hilsen
Lene
Vintercirklen, den indre rejse
eSkrivekursus for kvinder starter den 23. oktober
Lad brevet være en invitation til dig. Kom med og sæt ord på din vinter. Find ro i mørket, skærp din intuition og skab rum til skrivning fra sjæl og hjerte. Vintercirklen, den indre rejse, vil støtte dig på din vej.
Find vej til din vinterkraft
Det handler om overgangen til mørket, selvomsorg og om det indre liv og tid til sjælen. Vi vil skrive og forankre os i naturens cyklus og årshjulet, vi vil fejre Vintersolhverv og i den forbindelse finde vores solhvervsord, som går igen i nytårsmanifestet.
Du får ideer til, hvordan du kan skrive og skabe et organisk nytårsmanifest med masser af saft og kraft. Du bliver klar til det nye år dybt i vinterens muld og uden hastværk. Forløbet slutter med drømmetid, hvor du langsomt bevæger dig mod lyset ved Imbolc. Alt sammen gennem ord og fortællinger.
Gennem skrivningen er du bevidst til stede gennem alle vinterens faser og får uden et tvivl et andet syn på vinteren, end du havde før.
Vintercirklen, den indre rejse er et eSkrivekursus for kvinder. Vi starter den 23. oktober, så det er ved at være tid til tilmelding.
I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen
Hver 14. dag modtager du et inspirerende skrivebrev fra mig og som byder på skrivesæt og en tur ud. Naturen og den naturlige cyklus spiller en stor rolle i Vintercirklen.
Du prøver dig frem, for du har tillid til, at øvelse er en essentiel del af den kreative proces. I forløbet finder du helt din egen vej og måde at skriverejse på.
Du får mulighed for at skabe og vedligeholde gode ritualer i din skriveproces, som kan skænke dig den disciplin, du har brug for og som hjælper dig med at holde indre fokus og være i kontakt med Kilden.
Du vil opleve, at flere skriveafsæt og øvelser har direkte relation til særlige tidspunkter om vinteren bl.a. Samhain og Vintersolhverv.
Invitation og detaljer finder du i linket her.
Vintercirklen, den indre rejse
eSkrivekursus
Start: 23. oktober 2018
Varighed: 14 uger
Pris: DKK 1100,-
som betales via MobilePay 29476483 (eller bankoverførsel) ved tilmelding
TILMELD MIG VINTERCIRKLEN 2019
Når du har tilmeldt dig via linket ovenfor, sender jeg dig bekræftelse og betalingsinformation.
Din plads på holdet er først endelig booket, når betaling er modtaget.
Words themselves can become acts of beauty
that awaken and strengthen our commitment
to living our soul’s desire.
– Oriah Mountain Dreamer –