Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
“Vintersjæl” siger Gåsen på tidlig morgenhimmel. ”Det sted, hvor du virkelig lytter indad og nærer dig selv. Glem hvad andre tænker og tror, du skal hverken forklare eller undskylde. Den tid er forbi. Det, du trænger til for at nære din sjæl, er din ret. Fra fødslen og før endda.” På vej sydover pryder hun... Continue Reading →
“Vælg glædens vej” siger Vædderen på klippeudspringet, jeg er på vej op i bjergene. Frivilligt denne gang, men jeg giver mig tid og nyder turen undervejs. ”Jeg vil op og se udsigten” betror jeg Vædderen, ”jeg har længe befundet mig i dalens mørkehul.” ”En udmærket ide” svarer han og betragter mig, rolig selvom han står... Continue Reading →
Det var kattens. Så er hun her igen, det er længe siden sidst, men i skrivelysets skær står hun frem med sit budskab. Stolt i sin krop, sikker i sjælen, hun er ikke til salg og det nytter ikke at lefle for hende. ”Befriende” udbryder jeg, mens pennen glider over papiret og et landskab åbner... Continue Reading →
Der skete noget i går og forbindelsen blev genoptaget. En række småhændelser skabte midlertidigt kaos, men så pludselig faldt det hele på plads i en ny orden. ”Kaos, orden, kaos, orden” siger Cue, han følger mig tæt, men er stoppet op for at snuse til et træ. Den gamle eg i skovbrynet. Morgenen er ny... Continue Reading →
“Giv slip, lad gå” synger solsorten og hopper hen over græsset. ”Det har du uden tvivl hørt så tit. Giv slip, det lyder så let og du føler dig som en fiasko, når det ikke lader sig gøre. Hvis du kunne, havde du jo gjort det.” Jeg nikker og ser forbavset på den talende solsort.... Continue Reading →
“Der er mange måder at rejse på” fortæller Each mig. Vi er genforenet på hovedvejen i morgendis. Birkens blade rasler i vinden og sølvstammer rækker mod himlen. ”Der er den ydre rejse, nære og fjerne destinationer, de fysiske bevægelser og selve turen. De mennesker og frænder, du møder undervejs. Men efterhånden som efteråret kommer og... Continue Reading →
“På dette sted skilles vores veje” siger Tarbh nøgtern, ”jeg har givet dig det, du skulle lære lige nu. Men det er for tidligt at bevæge dig ud på hovedvejen, Each er der ikke, det er ikke tid endnu. I stedet vil din vej føre dig til Lysets Lund, hvor du kan gøre et hvil... Continue Reading →
Det er som om tiden står stille på vejen gennem Birkeporten. Det er umuligt at skynde sig, mine skridt er langsomme og nærmest dvælende, inden de rammer jorden. Kviste kvaser under mine fødder og snegle skynder sig væk. Over mig danser birketræernes grene og de hjerteformede blade messer en sang: Let go. Let go. Let... Continue Reading →
“Når du finder din stemme, siger han, ”mærker du dine rødder. Stemmen er forbundet med dit center og du vil mærke stor forskel på, hvordan du er i verden, når du synger med din sande røst.” Der er svalt ved vandhullet, de andre frøer kvækker lystigt, mens han har sat sig på et åkandeblad, der... Continue Reading →
Jeg forlader Each på stien, går nogle meter og drejer så ned af den lille vej til højre. Mine skridt er tunge og modstanden stor. Tankerne plaprer op om omveje og forsinkelser og sætter spor i min krop. Men jeg bliver ved med ag gå. På vej ind i et stenet og mere ufremkommeligt landskab,... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 