Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
Når det er for tidligt at sætte ord på, men når sjælen ved. Når to sjæle ser på hinanden og forstår uden at forcere og forsøge at italesætte det, der blot er en gnist, en glød. Sådan er det for Caoilinn og mig i det øjeblik, hvor hun husker os på, at vi kan støtte... Continue Reading →
I Caileans køkken er der let til latter. Det indser jeg snart og det får mig til at slappe af. Han er uden alder og alligevel fornemmer jeg, at han er mindst ti år ældre end jeg. Måske mere? Det er ikke til at sige, for han er svær at sætte alder på. I øvrigt... Continue Reading →
Jeg har været væk fra pensionatet i en uge. En pludselig indskydelse fik mig til at erklære vinterferie og jeg tog af sted for at tilbringe lidt tid med min familie og mine venner. Det er selvfølgelig tilladt, men det sker på eget ansvar, for det kan være svært at vende tilbage og tage tråden... Continue Reading →
Jeg går af varm vej i bagende sol. Formiddagen er flere timer gammel. Mine ben kaldte på bevægelse og et sted i det fjerne besvarer fjorden kaldet som et ekko i sjæledal. Så jeg går og mærker min nederdels bløde hørstof danse. Gennem sommerhusområdet, mens mænd med maskiner gør op med ukrudt og hærgende hække.... Continue Reading →
Jeg får øje på det, mens solen skinner og jeg sidder ved havebordet med kaffe og vand. Dagen ligger langstrakt foran mig. Eftersom jeg var tidligt oppe, synes denne dag at være en oase af tid. Men den starter ikke behageligt, dagen, jeg er for træt og indhyllet i en smertefuld irritation over noget, jeg... Continue Reading →
Fortællingen sidder fast i et net af tanker, fanget i et brombærkrat i skoven. Det går op for mig allerede inden jeg går til skrivebords og inden jeg trækker kort. Fortællinger som denne kan ikke tænkes, men tankerne holder aldrig op med at prøve. De er historiefortællere i mit hoved. Jeg vifter dem væk med... Continue Reading →
“Be willing to change your perspective and good fortune will follow. Change will heal you.” Den store forandring sker, da jeg sætter farten ned. Det starter mentalt med en beslutning, som formes og bliver til min intention. Og så har vi balladen! Kæmpe modstand mobiliseres og uro aktiveres, min krop sitrer og tankerne kører på... Continue Reading →
Det er et stykke tid siden, at jeg forlod skovens magiske univers og gik ud for at komme ind fra et nyt sted. Det sker i dag, men jeg opdager det først, da jeg står på engen og får øje på træerne. Dér ligger skoven foran mig, lukket og åben på samme tid. Lyset danser... Continue Reading →
Jeg stiller ingen krav til mig selv om at skrive noget bestemt, jeg har ingen særlige forventninger. Den slags sætter ofte en bom op på linjerne foran mig. Tunghed tvinger, modstand møder sig selv og udelukker det, der forsøger at komme til. Det ved jeg af erfaring, jeg har gjort det her så længe, at... Continue Reading →
”Skriv dig ind” hvisker han. Jeg fornemmer en lyd af vand, en stille rislen. Jeg er strandet udenfor rummet med tusind tomme linjer foran mig. Så længe jeg tøver, sker der ingenting, så i samme øjeblik hans stemme lyder, begynder jeg at skrive. ”Det var bedre” proklamerer han i et muntert tonefald, tampen brænder, du... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 