Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Man kunne fristes til at tro at fortællingerne fra pensionatet hænger sammen. På nuværende tidspunkt og inde i februar kunne man begynde at binde ender sammen. Man kunne nemt komme til at tage for givet og med sin hang til orden og mental forståelse forsøge at presse begivenhedernes gang ind i en skabelon. En kasse... Continue Reading →
Dagen efter er solen forsvundet. Vinden hyler i trætoppene og regnen pisker mod ruden. Jeg kan mærke det i det samme, jeg slår øjnene op. I dag bliver en grå dag. Det er en voldsom kontrast til lyset i går og til vores tur i skoven med madpakker, termoflasker og intention om at møde Brigid... Continue Reading →
Når jeg skriver på fortællingen fra Pensionatet og deler små afsnit med mine læsere på bloggen, så er det afsnit fra den første kreative fase. Det er en tekst, jeg har skrevet intuitivt og uden at tænke på plot, karakterer, retstavning eller grammatik. Jeg gør det blandt andet, fordi jeg gerne vil vise dig, at... Continue Reading →
Når vemod er forduftet og morgenen kommer med skarpt lys, vækkes et håb i mørket. Jeg har sovet længere end normalt og da jeg trækker gardinet fra, opdager jeg, at solen er kommet mig i forkøbet. Det samme er begivenhederne på pensionatet, for mens jeg sov, har Niamh forladt os og overladt undervisningen til en... Continue Reading →
Lyset er blot en rødlig sprække på himlen, da vi mødes til morgenmad i spisestuen på januars sidste dag. Det velkendte stik af vemod følger mig på vej ned af trappen, for inden dag og måned er omme, vil Niamh forsvinde som et spøgelse, man ikke helt ved om man så. Som Elva og jeg... Continue Reading →
Så er de her, de sidste dage af januar og det er mandag igen. Det, der skete og det, vi fik med os, ligger gemt i et skrin af forglemmelse. Jeg er taknemmelig over at min rejsedagbog rummer det, jeg ikke helt kan huske og at jeg ved at åbne den og læse mig ind,... Continue Reading →
”Kvækha!” hvisker Losgann fra løse linjer, men snart bliver hans hvisken både højere og mere dyb. Det bobler og så dukker han op på overfladen med et kækt udtryk i frøfjæset. Hans blik fanger mit og jeg ved at det er tid til at lytte. Udenfor kravler tågen over havelågen, lyset er dæmpet og gråt.... Continue Reading →
Der er morgener, som er anderledes end de andre. På overfladen ser de ens ud, mørket er markant. Endnu er det vinter og januar er blevet så begejstret for sin klædedragt af tunge skyer, at hun ikke vil tage den af igen. Jeg savner sol og lys nu, det er en længsel som har bidt... Continue Reading →
Fortællerskens Årshjul er et cyklisk skriveforløb for kvinder. Hjulet snurrer året rundt og du kan springe på, når det er tid for dig. Næste start er 1. februar ved Imbolc, som er et gunstigt tidspunkt for spæde men kraftfulde nye begyndelser.
Vi har morgensamling i biblioteket. Det er tidligt og mørket har ikke sluppet sit tag endnu. I dag er en undtagelse fra den sædvanlige rytme på Pensionatet, Virginia har sat morgenmaden til os på det tunge sofabord mellem Chesterfield sofaerne. Ilden brænder i pejsen og vi spiser boller med ost og marmelade og drikker kaffe.... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 