Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
Det er tidlig morgen, jeg står ud af sengen, ruller persiennerne op og åbner vinduet. Straks stikker efteråret sin snude ind og en duft af frugt, fugt og forrådnelse følger efter. Daggry, skumring, mørket har svært ved at slippe nu. Men fra buskadset til højre for vinduet kan jeg høre ham synge. Jeg er ikke... Continue Reading →
”For første gang nogensinde føles det helt rigtigt”, siger jeg til Cu, som er min følgefrænde i dag. ”Vejen, som ligger hen i dis. Alt det, der ikke har afsløret sig endnu, men som jeg kan mærke simrer. For kunne jeg se det hele og troede, jeg at jeg vidste, så var det ikke min... Continue Reading →
Elegant landing i morgensol, dug slynger sig som tynde grene over plænen. Det sker i øst, den nye dag vokser med lyset, tøvende hæver den sig i horisonten. Luften er frisk og fuld af tidligt efterår. Jeg trækker vejret dybt, åbner havelågen og hører det velkendte knirk og så lyden af egne skridt over gruset.... Continue Reading →
”Jeg vil ikke skrive om det” udbryder jeg og tørrer tårer væk med pegefingeren. Vand løber over. Men det er allerede i gang. Dagens frænde er Haren og i samme sekund jeg så hende, vidste jeg. Det skælvede i min krop. Kære haremor, glenten tog en af dine unger i går. Helt tilfældigt kiggede jeg... Continue Reading →
“Focus on developing your gifts and strengths.” “God morgen” ‘summer Bien og flyver ind i min sfære. Jeg tænker på min yndlingshonning fra Kreta, den med timian og et strejf af orange. ”God morgen” svarer jeg og i samme sekund stikker solen sit hoved ud fra en sky og bader haven i lys. Det blødskarpe... Continue Reading →
“Lad det, som skal afsløres, blive afsløret. Vent. Du skal ikke foretage dig noget lige nu.” Ikke så snart er jeg trådt ind i lysningen ved det magiske vandhul, før Losgann taler til mig. Måske kan du huske ham fra tidligere fortællinger? Han er Frø og det er ham, som siger Kvækha! Hans hud er... Continue Reading →
Jeg vidste at det var dig uden at vide det. Jeg så dig uden at have set. Men du måtte jo komme, for når jeg ser tilbage på det sidste døgn, er det din stemme som har sunget budskabets sang. Du er velkommen, jeg har savnet dig, nu får jeg lejlighed til at lære dig... Continue Reading →
Der er en krage i min have.Der bor et håb i min mave. ”Det er ikke noget nemt sted, vel?” siger han, Kragen, som gæster min have hver eneste dag. Jeg ser ham fra køkkenvinduet. Men hvem holder øje med hvem og hvad ser han? En kvinde kigger ud. Hun skyller gulerødder og skræller dem.... Continue Reading →
Hun lærer mig at gå langsomt, vi finder nærvær i hvert eneste skridt. I dag blæser en strid forårsvind og regn støver. Jeg går mod vinden som laksen svømmer mod strømmen. Blæsten synger i husmuren og et vindue klaprer. Det er morgen på landet og her bor jeg. Det, der engang var en drøm, er... Continue Reading →
En tyv stjal en time om nattenog den, der så det, var katten. Hvad skal du da med den time”, spurgte katten. ”Det er ikke godt for din karma.” Men timen er væk og det er senere end normalt. Skrivestuen ligger badet i lys og dagen er forvirret. ”Stunder af nåde, det er mig en... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 