Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Den første fortælling handler om efterårslyset, der som ørnen svæver ind over marken fra øst. Halmballerne ligger som huse bag træerne i skellet og himlen ser lovende ud. Den første fortælling er Ørnens fortælling, det er ham som kommer flyvende, da jeg tænder lys og trækker kort. Hvad har du mon til mig i dag?... Continue Reading →
Rundt om hjørnet og forbi Efterårsjævndøgn. Nogen siger, at dette er det egentlige efterårs første dag. Jævndøgn. Fra nu af vokser mørket stødt og natten bliver større. Rejsen går indad og hjem, i den kommende tid inviteres du til at nære de indre værdier og det, der gør dig godt. Efterårets processer kan støtte dig... Continue Reading →
Det blev en fin dag. En efterårsdag med sol fra morgenstunden og et løfte fra krager og glenter. Fortællinger vil lande, berige og berøre. Og sådan er det som regel med fortællingerne, de finder os og lander så fint, når vi har skabt rum og gjort os åbne og modtagelige. Jeg holdt intuitiv skriveworkshop i... Continue Reading →
Det er et højtideligt øjeblik, når en ny skrivebog indvies og tages i brug. De første ord på blanke ark, pennens vej over papiret og intentionen i hjertet. Dette bliver en efterårs- og vinterbog er noget af det første, hun fortæller sig selv og det har stor betydning. Energien er anderledes nu, hun kan tydeligt... Continue Reading →
Denne dag skænker jeg til eventyrets kraft og til de første egentlige forberedelser til Fortællersken II, som har eventyret i fokus. Thi det at skrive kan være som et eventyr ikke ulig de gamle sagn og fortællinger, når vi først får skrevet os ind og vejen åbner sig. Vi har det i sig, det gemmer... Continue Reading →
En ny begyndelse. På kanten af efterår træder hun ind i rummet og tænder sit skrivelys. Lyden af den strøgne tændstik, duften af svovl og flammen, som får fat. Det er nok til, at hun igen kommer på sporet og et øjeblik med lukkede øjne gør det muligt at se den. Spiralen. ”Følg spiralens mønster”... Continue Reading →
Hun er blevet stærkere og mærker det som en styrke af forbundethed i sig selv. Fortællerske, hun havde ingen anelse om, at stien gennem skov og krat ville lede hende denne vej. Lyset er både blødt og skarpt som det kan være, når den første bid af efterår kommer til syne. Morgenen er dyppet i... Continue Reading →
Duggen driver ned af vinduerne, gennem skæve streger og dråbemønstre kan jeg skimte de høstede marker og træerne i horisonten. Jeg sidder med pennen i hånden og lytter til morgenstilheden, fuglene er afdæmpede nu, hvor efteråret er på vej. Lytte, lytte efter hendes stemme efter dage ved fjorden, efter gåture langs kysten og vandets element.... Continue Reading →
Illusionen? At du tror, du har travlt. At det gode liv og mulighederne går din næse forbi, hvis du sætter farten ned og følger det langsomme flow. Din egen rytme, sjælens stemme, hjertets sang. Men som jeg sagde, det er en illusion. Det er høst nu og energien stagnerer, mens efteråret langsomt får fat. Broen... Continue Reading →
På en inderlig måde forstår jeg nu, at det, der blev forkastet og gemt bort på skændselens mødding er det allervigtigste, jeg har. Det er en kraft og en styrke, en evne til at mærke og tune ind, en sensitivitet og et talent for at lytte. Samtidig er det min bøn og en manifestation af... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 