Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
"Troede du, at livet ville være en lige landevej og alle dage ville blive ens? Forestillede du dig, at du skulle befinde dig i evigt flow og velvære og at du kunne undgå at komme ud af kurs og balance? Troede du, at sorgen ikke ville danse kinddans med glæden og at du ville komme... Continue Reading →
Tusmørketid er ugletid. Og det er i vinterrummet, at du kan gøre dig lydhør overfor visdommens fortællinger. Den visdom, der kommer med alderen, tråde af levet liv. Uglen er nemlig også væverske, ser du. Hun betragter mig fra en af de øverste grene på den gamle bøg. Hele natten har hun sidder dér og ventet.... Continue Reading →
Det handler ikke kun om forsvar og angreb. Krigeren i dig er også din indre beskytter, som kan sørge for, at du får det, du har brug for og på en måde, som gør dig godt. Din vildskab rummer selvomsorg. Din vildskab rummer hende, som ikke danser til andres pibe eller følger flokken. Hun følger... Continue Reading →
Som fortællerske må du være lydhør overfor dit hjertes vildskab. Du må låse op for det, du har fængslet og sat bag lås og slå. Du må give hende plads. Din vilde sjæl. Vildskaben rummer så meget mere, end du drømmer om. Det, de ikke lykkedes at tæmme og intimidere. Du bærer det i dig... Continue Reading →
Det er endnu mørkt, da jeg når frem til bøgetræet. Da jeg tager de sidste skridt på løberen af nedfaldne blade, går det op for mig, at det måske er en drøm? Kan man drømme om bøgetræer og lytte til fortællinger, mens man sover? Spørgsmålet sætter jeg fri, mens jeg forsigtigt placerer mig ved træets... Continue Reading →
Det regner i dag og skriverummet er mørkt. Men jeg kender vejen hen til skrivebordet, hvor jeg finder en tændstik og tænder skrivelyset. Et blødt lys breder sig i rummet og flammen danser. Denne morgen ligger bladet allerede på mit skrivebord. Det eneste, jeg behøver at gøre, er at tage briller på og se de... Continue Reading →
Jeg venter lidt med fortællingen, skriver jeg i bogen, for lige nu har jeg brug for at sætte ord på det sted, jeg befinder mig. En station i et frostklædt landskab og fugle, som forkynder at vinteren kommer tidligt i år. Det har været en underlig uge, revet ud af feriens favn efter blot en... Continue Reading →
Den første fortælling handler om efterårslyset, der som ørnen svæver ind over marken fra øst. Halmballerne ligger som huse bag træerne i skellet og himlen ser lovende ud. Den første fortælling er Ørnens fortælling, det er ham som kommer flyvende, da jeg tænder lys og trækker kort. Hvad har du mon til mig i dag?... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 