Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
Vi skilles foran klitterne, der fører op til huset. Et knus og hun tager de første skridt i nordlig retning. Niamh. Pludselig var hun dér, nu er hun næsten borte, en mørk prik på gråbrunt sand. Fleur løber i forvejen op til huset, hun ved, at man ikke kan holde fast i det, der er... Continue Reading →
Da sker det, at hun banker på min dør nogle minutter før midnat. Det er fuldmåne og tid til at betræde natten under åben himmel. Jeg skynder mig at tage tøj på og følger efter hende ned af trappen og ud i sølvlyset gennem den åbne hoveddør. Katten smutter forbi os og løber gennem haven... Continue Reading →
“Du kender sandheden, du ser den, mærker den i krop og sjæl. Men du skubber den bort, fordi den er ubehagelig. Den passer ikke ind i det verdensbillede, du fik overdraget. Den siger det, der forblev usagt, fordi det var anderledes og provokerende for dem, der hørte din sang. Du skubbede den bort, fordi den... Continue Reading →
“Frihed opstår, når du er i stand til at give dit fulde udtryk til din kreativitet. Følelsen af at være uafhængig og alligevel tæt forbundet. Med kilden i din sjæls dybe sø. Med havet, himlen, jorden og fuglene.” ”Fuglene har fået stor betydning på din rejse. Hvem skulle have troet det? Det, der syntes som... Continue Reading →
”Den hemmelig kilde” synger Solsorten, ”det er den, du skal finde.” ”Kan du ikke bare fortælle mig, hvor den er?” Det svarer han ikke på og jeg indser, at det er endnu en gåde på sjælens listige vej. Det er smuk morgen, solen lader sig hejse op på himlen som et skinnende flag. Det var... Continue Reading →
Kom, lad mig tage dig med på en rejse fra efterår til vinter. Lad mig vise dig usynlige veje i skumringens skær. Hvor ulemper bliver til fordele og hvor du ikke længere klynger dig til et bestemt resultat. Du er klogere nu. Dine øjne vil vænne sig til mørket, du vil se og få øje... Continue Reading →
“Use your intuition, develop your clairvoyance.” Det er de store følelsers tid. Siger den ensomme ugle Srona. ”Ensom” smiler hun, det ved jeg ikke hvad betyder. Fortæl mig om den. Din ensomhed.” Jeg ryster på hovedet, alene er jeg sjældent ensom. Det er i selskab med mennesker, som trives på overfladen og som har udstukket... Continue Reading →
Der er ordløse steder i sorgens land. Der er tidspunkter, hvor mørket er et fængsel. På de steder bor ingen fortællinger, det er et tomrum, hvor ordløshed er dronning. Jeg befandt mig på et af de steder i går, så jeg trak mig tilbage til min læsestol og lod andres ord tage over. Jeg vælger... Continue Reading →
Frø gror i mørket og det gør du også. Og det ER mørkt, da jeg træder ud af døren og åbner den knirkende havelåge. Finregn drysser dråber, himlen er koboltblå mod lyset fra vinduerne i huset. Jeg går ud af markvejen, drejer til højre for enden af havehegnet og følges med tøvende lys i øst.... Continue Reading →
“Du skal ikke tænke fortælling, du skal mærke den.” I dag er Cailleach ugle. Tæt på Nymåne og i regndisens tæppe sidder hun i den gamle eg på sjælevej. Nok var det mørkt og grumset, nok var dér skyer og regn på vej, men da jeg i nat kiggede ud af vinduet, så jeg en... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 