Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Fortællerskens Årshjul er et cyklisk skriveforløb for kvinder. Hjulet snurrer året rundt og du kan springe på, når det er tid for dig. Næste start er 1. februar ved Imbolc, som er et gunstigt tidspunkt for spæde men kraftfulde nye begyndelser.
Vi har morgensamling i biblioteket. Det er tidligt og mørket har ikke sluppet sit tag endnu. I dag er en undtagelse fra den sædvanlige rytme på Pensionatet, Virginia har sat morgenmaden til os på det tunge sofabord mellem Chesterfield sofaerne. Ilden brænder i pejsen og vi spiser boller med ost og marmelade og drikker kaffe.... Continue Reading →
Blå morgen med stjerner og månerester. Blå morgen med håb. Nu kan man mærke, at lyset er vokset og dagen er tiltaget med femogfyrre minutter. Især når himlen byder på morgenstykker med blå og skyerne spreder sig og giver plads til kulden. Jeg vågner inden det sker og ligger længe i håb om at falde... Continue Reading →
Senere kommer solen i bleg udgave, jeg ser lyset fra mit vindue i værelse nummer 3 og skynder mig ud af døren. Helt impulsivt. Jeg skal ned til havet, jeg skal bade i det lys. De mange regnvejrsdage og tunge skyer, der hænger som våde rokokogardiner har gjort mig sulten efter lys. Og eftersom jeg... Continue Reading →
Jeg vågner ved lyden af en bil som kører gennem gruset og standser ved garagen. En bildør smækker, havelågen knirker og skridt høres på havegangen. Fortumlet vælter jeg ud af sengen, skynder mig hen til vinduet og trækker gardinet fra. Månen, som nu går ind i sin aftagende fase, hænger dovent i vest og kaster... Continue Reading →
Jeg går tidligt i seng, allerede kl. 2030 rammer jeg madrassen bevæbnet med en bog, en stak puder i ryggen og en kop dampende kamillete på natbordet. Det er et tidspunkt jeg elsker, når roen kommer sejlende på sit natteskib og jeg synker tilbage i puderne for at læse i min bog. En ægte fortællerske... Continue Reading →
“I nat er det fuldmåne” siger Niamh den næste morgen, vi sidder ved bordet i spisestuen og nyder vores morgenmad. Virginia har serveret fredagsgrød med blåbær og smeltet kokosolie. Kaffe, juice og vand med citron. Vi nikker i kor, det ved vi godt. Som fortællersker er vi opmærksomme på månens cyklus, vi mærker dens faser... Continue Reading →
Jeg læser de syv ørnes hemmelighed på vinterhimlen. Jeg lytter til musikken og svanernes sang. Jeg hører det lydløse og fornemmer dansen, den subtile rytme af hjertets klang. Jeg læser, jeg hører, jeg ser og jeg skriver det i min rejsedagbog på årets sidste dag. Der er te i mit krus, min personlige te, som... Continue Reading →
Et stykke nede af vejen bag pensionatet findes en eng. Bag stendige og vejtræer flyder den som havet ind i uendeligheden. Grøn hele året, når sneen ikke dækker den og det gør den ikke i dag. Det er vådt og blæsende, en af de dage, hvor det ikke bliver rigtigt lyst. Alligevel tager jeg regntøj... Continue Reading →
Dagen før Vintersolhverv begynder det at regne. Snart er sneen væk. Landskabet mørknes og æbletræet med sine stjernelys virker ensomt i haven. Der er sjappet på havegangen, tunge skyer pryder himlen og julestemningen daler flere grader på barometeret. Jeg ved, at Scarlett er i gang med forberedelserne til fejringen i morgen med bål på stranden... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 