En afsløring

Senere kommer solen i bleg udgave, jeg ser lyset fra mit vindue i værelse nummer 3 og skynder mig ud af døren. Helt impulsivt. Jeg skal ned til havet, jeg skal bade i det lys. De mange regnvejrsdage og tunge skyer, der hænger som våde rokokogardiner har gjort mig sulten efter lys. Og eftersom jeg har erklæret blidedag, er det præcis det, jeg har brug for. At følge de impulser, der opstår og som jeg kan mærke vil være godt for sjælen.

De andre havde allerede spist, da jeg kom ned til morgenmaden, men Niamh sad stadig ved bordet og læste avis. Hun så op bag runde briller og smilede til mig.

”Jeg erklærer blidedag” skyndte jeg mig at sige og børstede en flig af undskyldning væk fra min skulder.

”Selvfølgelig” svarede hun bare, ”det er dér brug for engang i mellem.”

Med de ord rejste hun sig og forlod spisestuen, men ønskede mig en dejlig dag. Jeg kunne mærke mit hjerte hamre i brystet. Hvorfor er det så svært at stå inde for sine inderlige behov? Og så endda her på pensionatet, hvor det er en slags lov? Jeg betragtede mine kropslige reaktioner og mødte dem med både nysgerrighed og medfølelse. Så meget har jeg da lært.

Senere smed jeg mig på sengen og læste i min bog. Jeg faldt i søvn og vågnede først på eftermiddagen, sulten og en smule forkommen. I køkkenet smurte jeg mig en sandwich, mens Virginia stod ved komfuret og forberedte aftenens måltid.

”Hemmelig simregryde” sagde hun og førte en pegefinger op til munden. Det duftede godt.

Nu er jeg så på vej ned til havet. Sandet er tungt efter regnen og klitterne ligner små bjerge. De føles også som bjerge, når man går over dem, for sandet tynger og fødderne synker ned. Det er stadig skyet, men et sted i vest har himlen åbnet en sprække og sollys strømmer igennem. Jeg følger lyset og snart står jeg på stranden under åben himmel.

Jeg får straks øje på ham. Den irske ulvehund Cù, som vi mødte forleden dag og som jeg også så i drømme. Han har længe fulgt mig på afstand og i dag er ingen undtagelse, men han gør ikke længere et stort nummer ud af at skjule sig. Faktisk træder han frem bag en klit og står præcist dér, hvor jeg har tænkt mig at gå. Mod nord langs med skoven.

”Vær hilset” siger han og kommer fem skridt nærmere. Selv står jeg stille og venter, mens tankerne buldrer i kor med bølgerne. Det larmer i mit hoved. Hvad vil han mig mon? Og hvorfor er han så fin og velplejet, hvis han er en vildhund? Han må tilhøre nogen.

”Mig ejer ingen” ler han og ryster sig, så sand og vand sprøjter. ”Jeg rullede mig før” forklarer han, ”det gør så godt med et sandbad. Derfor ser jeg ud, som jeg gør. Jeg er søn af sand og vand.”

”Men hvor bor du?” spørger jeg nysgerrigt.

”Her og dér. Alle og ingen steder.” Cù ser mig i øjnene og det føles som om, at han ransager min sjæl.

”Så vil du måske følges lidt med mig?”

”Nej, jeg skal den anden vej. Men jeg ville gerne veksle et par ord med dig. For dér er noget, du skal vide.”

”Ja?” Min skosnude leger med en sten i sandet. Jeg ser væk og kan ikke fastholde hans blik. Men så kvinder jeg op og møder hans blik. ”Så du ved, hvem jeg er?”

”Selvfølgelig gør jeg det. Og jeg er udnævnt til at være din guide på resten af etapen gennem januar og ind i februar. Forbi det kraftfulde tidspunkt ved Imbolc, hvor vinter møder forår for første gang og man kan se spirer i sneen.”

”Hvis der altså er sne” siger jeg med gråd i stemme. Jeg savner virkelig noget rigtig vinter i stedet for al den regn.

”Mit navn er Cù og jeg er hund. Irsk ulvehund. Mine nøgleord er guidning, beskyttelse og loyalitet. Jeg vil være dig en trofast følgesvend, men det er ikke kun i denne verden, at jeg er det. Ser du, jeg kaldes også Guardian of the Mysteries. Du har drømt om mig og det er ikke uden grund. Du er klar til rejsen nu, til at rejse frem og tilbage.”

”Skal jeg da væk fra pensionatet” spørger jeg, for det har jeg overhovedet ikke lyst til.

”Selvfølgelig ikke. Pensionatet er din base. Men nu har jeg ikke mere tid, jeg kommer tilbage, når du mindst af alt venter det og så skal jeg nok forklare dig mere om, hvordan rejsen kan foregå. Den vil være til stor inspiration for dig.”

Med de ord forsvinder Cù bag klitten, hvor han dukker op. Det, jeg ville spørge ham om, er stivnet som en klump i halsen. Jeg hoster og begynder at gå den tur, jeg havde planlagt. Lyset i horisonten er forsvundet igen. Alt er gråt i gråt.

Lene Frandsen ©
På vinterrejse i Det Magiske Univers
11. januar 2023

Photo by Per Arne Flatberg, Dreamstime (c)

Skriv dig til større ro og dybere rødder

Fortællerskens Årshjul er et cyklisk skriveforløb for kvinder.
Næste start 1. februar 2023

Fortællersken Årshjulet tager dig på en skriverejse årshjulet rundt. Du skriver dig ind i hver måneds særlige energi og forankrer dig i årstiden. Du arbejder med ord og fortællinger på den indre rejse. Du skriver intuitivt og fra sjæl og hjerte.

Du får adgang til fortællerskens værktøjskasse måned efter måned.

Som deltager i Fortællerskens Årshjul skriver du i pagt med årshjulet og fanger energien i din pen.

Alene og på egen hånd

Fortællerskens Årshjul er et eSkrivekursus, der er ikke en ydre cirkel. Du skriver alene og på egen hånd og helliger dig energien på den indre rejse.

Skrivebreve med afsæt og øvelser forankret i hver måned

I forløbet modtager du hver måned et inspirerende skrivebrev forankret i den enkelte måneds energi med markering af særligt kraftfulde tidspunkter på årshjulet. Du får inspiration til at skrive intuitivt og til at arbejde med ord og fortællinger på den indre rejse.

Skrivebrevet indeholder skriveafsæt, øvelser, inspiration og skrivetips. Du modtager det i PDF format til download og kan udskrive det, hvis du ønsker det.

Skrivecoaching og hjælp til at finde vej

Som deltager i Fortællerskens Årshjul kan du til enhver tid konsultere mig som intuitiv skrivecoach og guide i skrivebjergene. Når du strander, når du har brug for inspiration eller er i tvivl om noget. Lad mig hjælpe dig på skrivevej. Jeg guider dig gerne i processen og peger på nye stier og veje. Det sker på e-mail, hvor du får et personligt og vedrørende svar.

Fortællerskens Værktøjskasse

Hver måned får du adgang til Fortællerskens Værktøjskasse med skrivetips, ideer og inspiration.

Jordforbindelse og den naturlige cyklus

Det er ofte den manglende forbindelse til jorden og den naturlige cyklus, der skaber indre uro, giver stress og en rastløs følelse. Man vi kan vælge at forbinde os, et skridt, et ord af gangen og skabe små øer af forbindelse i hverdagen. Det kan Fortællerskens Årshjul hjælpe dig med.

Forløbet kan således også medvirke til større indre ro. Angst, uro og stress dulmes, når vi møder op, skriver os gennem årstiden og hengiver os til processen. Det gør godt at skabe rum til fordybelse og det healer at sætte ord på.

Naturen spiller en essentiel rolle i Fortællerskens Årshjul og hver måned vil byde på et skriveafsæt, der inviterer til en tur ud. Uanset, om du bor i byen eller på landet, er bevægelse og frisk luft gudegaver og er med til at sætte stagneret kreativitet fri.

Hvis du bor i byen

Hvis du bor i byen, kan du sikkert nikke genkendende til, hvor let det er at glemme den naturlige cyklus. Fortællerskens Årshjul kan støtte dig i at skabe forbindelse til både den naturlige cyklus og din egen natur. Du kan forankre dig via din skrivning. Det giver ro og indre styrke.

eBog om Cyklisk Skrivning i pagt med Årshjulet

Når du tilmelder dig Fortællerskens Årshjul første gang, modtager du min nye eBog om cyklisk skrivning i pagt med årshjulet. Bogen skænker dig værdifuld indsigt i intuitiv skrivning og ideer til, hvordan du i forløbet arbejder med ord og fortællinger.

eBogen indeholder information om:

Årstider og elementer
Intentionens Kraft
Intuitiv Skrivning
Månens Cyklus – skriv ved fuldmåne og nymåne
Kraftdyr på den indre rejse
Ritualer
Særlige kraftfulde tidspunkter på årshjulet (keltisk)
Landskaber på den indre rejse
Kunsten at skrive fra sjæl og hjerte
Vildfarelse og ikke at vide
Den indre censor

Orakelkort – dyr fra den keltiske tradition

I forløbet vil jeg hver måned trække et orakelkort til skriverejsen i Fortællersken Årshjulet. Vi vil arbejde med dyr fra den keltiske tradition.

Som deltager i Fortællerskens Årshjul

Får du min nye eBog Fortællerskens Årshjul (se ovenfor)

Modtager du månedlige inspirationsbreve med skriveafsæt, øvelser, inspiration og skrivetips.

Kan du få værdifuld proces-skrivecoaching. Hvis og når du har brug for det, skriver du en mail til mig og jeg svarer dig personligt. Det kan handle om intuitiv skrivning, din skriveproces eller noget helt konkret, du er stødt på.

Får du adgang til fortællerskens værktøjskasse måned efter måned

Får du ideer til, hvordan du ved at skrive kan finde indre ro og retning

Får du et månedligt orakelkort fra den keltiske tradition – et dyre- eller plantekort samt ideer til, hvordan du kan arbejde og skrive med kortet

Arbejder du med ord og fortællinger på den indre rejse

Lærer du at skrive intuitivt og lytte til din sjæl

Bliver du efterhånden en erfaren skriverejsende og lærer årshjulet og dets kraft at kende på din helt personlige måde

Allierer du dig med elementer og årstider

Skaber du en godgørende skriveproces og skriver fra sjæl og hjerte

Deltagergebyr

Du tilmelder dig enten Fortællerskens Årshjul for 3 måneder af gangen eller du booker et årskort og sparer 400 kr. Vigtigt er det, at du sætter en proces i gang.

Din deltagelse udløber efter 3 måneder eller 1 år alt efter, hvad du har booket.
Ønsker du at fortsætte, skriver til mig på skrivehuset@gmail.com.

Har du holdt en pause og ønsker du at være med igen, tilmelder du dig på sædvanlig vis. Ved tilmelding er du med fra den 1. i måneden – tilmelder du dig f.eks. den 13. februar, starter din skriverejse i Fortællersken Årshjulet den 1. marts.

Pris pr. kvartal
DKK 650,-

Pris / årskort
DKK 2200,-

Beløbet er inklusive moms.

Fortællerskens Årshjul kører hele året. Næste start er den 1. februar 2023 eller på dit ønskede tidspunkt (altid den 1. i måneden)

Betaling sker via MobilePay 29476483 eller bankoverførsel. Du modtager altid en bekræftelse med faktura ved tilmelding.

Du tilmelder dig ved at klikke på billedet nedenfor.

Klik på billedet herunder og rejs videre til tilmeldingsformularen. Her vælger du, om du tilmelder dig 3 måneder eller 1 års skriverejse i årshjulet. Herefter modtager du en skriftlige bekræftelse og en faktura til dit regnskab.

Din skriverejse i Fortællerskens Årshjul er først booket, når jeg har modtaget din indbetaling af deltagergebyr.

Lidt af det praktiske

Du modtager eBogen om Cyklisk Skrivning, når jeg har modtaget din indbetaling af deltagergebyret. Du får den tilsendt på e-mail sammen med en bekræftelse på din betaling.

Hvis du tidligere har været med i Fortællerskens Årshjul, får du ikke en kopi af eBogen med mindre du ønsker det.

Fortællerskens Årshjul er et eSkrivekursus, der er ikke en ydre cirkel. Du skriver alene og på egen hånd og helliger dig energien på den indre rejse.

Jeg vil løbende skabe nye skriveafsæt og øvelser, så forløbet bliver organisk og levende. Det betyder, at du altid kan deltage i Fortællerskens Årshjul og opleve, at du får nye afsæt, tips og inspiration som månederne går.

Samtidig vil du praktisere gentagelsens magi, når du skriver fra afsæt og øvelser, som du gjorde det sidste år. Du vil komme pennedyp dybere og opleve glæden ved at følge elementer, årstider og årshjulet i din skrivning og i dit liv.

Fortællerskens Årshjul er for kvinder i alle aldre. Du kan være med uanset hvor i landet eller udlandet, du befinder dig.

Du modtager skriveafsæt og månedsbreve pr. e-mail og kan herefter logge af. Sluk for det elektroniske udstyr og skænk dig selv stille stunder i selskab med din pen og din sjæl.

Du skriver dig til større ro og dybere rødder.

Hvis du gerne vil i gang med at skrive og samtidig har lyst til at lære både dig selv og naturens rytmer bedre at kende, kan jeg varmt anbefale et forløb hos Lene.

– Lykke Pia Jespersen –

ANDRE SIGER – læs flere anmeldelser her

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: