Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
I am no longer waiting to do something great; being awake to carry my grain of sand is enough. I am no longer waiting to be recognized; I know that I dance in a holy circle. I am no longer waiting for Forgiveness. I believe, I believe. - Mary Anne Perrone - Ordene fra Mary... Continue Reading →
Skriv dig ind Når du mærker længslen fra sjælens sang pulsere i dit bryst, når du føler trang til at sætte ord på og give udtryk for det, du mærker, så giv dig selv lov til at skrive dig ind. I stedet for at sidde foran skrivebog eller tastatur og forsøge at udtænke, hvad og... Continue Reading →
Det starter med en dør. Og det kan meget vel være, at døren er blå som døren på billedet her. Det er en gammel dør, den har eksisteret i mange år og sandsynligvis har den været lukket. Aflåst endda. Måske har du kigget forbi, set døren, kærtegnet det gamle træ og set, hvordan malingen skaller... Continue Reading →
En af misforståelserne er, at vi mangler teknikker og værktøjer til at komme i gang med at skrive. Vi tror, at der findes en hemmelig nøgle eller en særlig manual, der kan give os det, vi mangler. Sandheden er en anden. Processen vil skænke os det, vi har brug for. Værktøjer til at åbne de... Continue Reading →
Kender du stationerne på skriverejsen? Har du været på dem, rejst mellem dem og lært dig selv at kende på rejsen? Har du ventet på perroner, hvor dit tog endnu ikke var kommet og hvor skinnerne henlå i dis og usigtbarhed? Jeg plejer at sige til kvinderne, som er i forløb og på skriverejse hos... Continue Reading →
Det gør godt at dyppe pennen i det, der er. Den grå morgen, skydækket og trætheden. Lade ordene danse med dampen fra teen. Bare sidde og lade fingrene finde vej over tangenterne eller forme ord på papiret. Det er som en dans. Denne morgen er dansen langsom og tøvende. Som om noget i mig har... Continue Reading →
Jeg kender dig ikke personligt, Havtorn, men jeg har beundret din farve og smagt dine bær. Du bringer mig tættere på havet og på noget af det, jeg savner i mit liv. Jeg ser det og mærker magien i sælsomme doseringer, når jeg skriver og slipper kontrollen. Når jeg danser i nuet og lader livet... Continue Reading →
Er du bange for at skrive og blive ved, fordi du føler at du ofte mister tråden og farer vild? Fordi du ikke kender historien på forhånd og ved, hvilken vej du skal gå? Tænker du, at du have svar på rede hånd, kende alle ubekendte og strukturere dig på vej, før du kan begynde... Continue Reading →
På skriverejsen sker det under tiden, at vi farer vild og støder på steder i os selv og i vores fortællinger, hvor vi virkelig ikke ved. Og den følelse er ganske ubehagelig, for vi har jo altid lært, at vi skal vide og have svar på rede hånd. Har vi ikke det, er der altid... Continue Reading →
Måske er det bare mig, men denne januar synes mørkere end ellers. Det føles mere som at vandre dybt i december og så alligevel. Der er øjeblikke af lys og pludselig energi som en stråle dybt fra jordens indre. I mit skød. Men snart trækkes energien tilbage igen til det sted, hvor den kom fra. Og... Continue Reading →
