En skønne dag

I am no longer waiting to do something great;
being awake to carry my grain of sand is enough.

I am no longer waiting to be recognized;
I know that I dance in a holy circle.

I am no longer waiting for Forgiveness.
I believe, I believe.
– Mary Anne Perrone –

Ordene fra Mary Anne Perrone ramte mig som en kugle. Igen. For ordene minder mig om essensen af det, der min sjæls intention. Ordene smurte de ømme steder og lindrede smerten. Den smerte, som kommer af at vente. På det rette øjeblik. På en særlig lejlighed eller på, at indre ro skal indfinde sig. På livet.

Men livet er nu. Hvorfor vente? En skønne dag, siger vi og trækker os tilbage i venteposition. En skønne dag kommer måske aldrig. Men i dag er en skøn dag.

En skønne dag

Jeg skriver næsten hver dag, jeg møder op og sætter fingrene på tastaturet. Eller lader ordene dryppe fra min pen og ned i notesbogen. Jeg er holdt op med at vente på inspirationen. Jeg ved, at den ofte først kommer, når jeg er mødt op og er begyndt at skrive. Så det gør jeg.  Skriver. På samme måde, som jeg danser i køkkenet om aftenen, når jeg laver mad og skærer grøntsager ud. Jeg venter ikke på, at manden min skal komme hjem, invitere mig ud eller spørge om vi skal danse. En skønne dag. Jeg venter ikke. Jeg danser.

Stille glider solen op på himlen, det fine tæppe af dug fordamper, dagen er i gang. Noget i mig tøver, mens jeg varsomt træder ind i morgenen. En skønne dag. Så lever jeg.

“Det er disse stunder, du skal gribe og gøre til dine egne”, hvisker stemmen i mig, “for de er selve livet. Lad være med at vente på en skønne dag. I dag er en skøn dag.”

Høgen var med mig på morgenturen. Fra øst kom hun sejlende som et løfte, der blidt skubbede mig på vej. Men hjemvejen er ofte en snoet affære med krumspring og afkroge. Hjemvejen er en cirkel.

Nu smider jeg lidt mere af den tunge baggage og danser forsigtigt i småstenene, som var det første gang. Høgen gør ikke stor stads af sig. Hun ved. “I dag er en skøn dag” hvisker hun i vingesus og citerer Mark Twain på vejen.

“Give every day the chance to become the most beautiful day of your life.”

Edderkoppen

I hegnet sidder edderkoppen og spinder sine tråde, et spindelvæv med dugdråber som perler i dagens første sol. Landskabet er svøbt i dis og mens den stille fordamper, synger fuglene. De synger, fordi de har en sang. Og det har du også. En sang, som blot venter på at blive sunget.

Også du er væverske

Tøv ikke, træd helt ind og giv dig selv lov til at dvæle og skærpe din opmærksomhed overfor livets smukke detaljer. Når du skriver, er du som edderkoppen i hegnet derude. Du er en væverske. Du spinder dine tråde af ord og væver fortællinger gjort af morgendug. Væverske. Du væver din ord og fortællinger ind i et større billede, tråde som vokser og skaber nyt.

Jeg lytter til fuglenes sang og drikker af den nylavede kaffe. Duften danser, røgen stiger til vejrs. Morgenen folder sig ud som en blomst, der har sovet gennem natten, lyset kalder. Endnu er det tidligt og mørket er blevet tættere og længere nu. Høsten har åbnet sin port og jeg er trådt ind. Tøvende står jeg foran broen til efterår og sunder mig lidt. Trækker vejret dybt. Tøver uden at vente. Sanker uden at gå i stå. Himlen åbner sig og edderkoppen fortsætter sit arbejde. Væversken.

En skønne dag er nu

Lad være med at vente på en skønne dag, betræd dette nu som et dansegulv. Bevæg dig, lad dig bevæge og bliv en del af dansen. Vær ikke bænkevarmer i dit eget liv, vær en væverske. Vov at væve dine tråde og lav det fineste tæppe af ord og de fortællinger, der er dine at skrive og fortælle.

Women are spinners and weavers; we are the ones who spin the thread and weave them into meaning and pattern. Like silkworms, we create those threads out of our own substance, pulling the strong, fine fibres out of our own hearts and wombs. It’s time to make some new threads, time to strengthen the frayed wild edges of our own being and then weave ourselves back into the fabric of our culture. Once we know the patterns for weaving the world; we can piece them together again. Women can heal the Wasteland. We can remake the world. This is what women do. This is our work.
– Sharon Blackie –

Vi er væversker

Det er sådan, det er. Vi er væversker. Og tag ikke fejl af skriverejsen, for det er her, vi for alvor finder ud af, hvor langt og hvor dybt, vores tråde rækker. Ord og fortællinger er ikke bare, det er fortællingens kraft, der som edderkoppen i hegnet hjælper med at forbinde trådene og skabe nye åbninger.

Jeg skriver mig til klarhed, men jeg skriver mig også ind til alt det, jeg ikke kan tænke mig til. Jeg trevler det gamle strikketøj op og bruger trådene til at skabe nye historier, som ikke alene tjener mig, men som også er til gavn for det større hele. For gennem fortællingens kraft kan vi væve os selv tilbage til de steder, hvor vi har styrke og kraft til at forandre. Vi er skrivende silkeorme og når vi dypper pennen, gør vi det i livet. Detaljerne. Det starter med os selv. Vi skriver i livet.

Vent ikke på en skønne dag, skriv nu

Lad være at vente på en skønne dag, skriv nu. Start dér, hvor du er og væv dig et tæppe af ord og fortællinger af det liv, du lever. Få øje på detaljerne, farverne, smag og dufte. Betræd nuet som et dansegulv og bliv en del af dansen. Din aktive deltagelse er altafgørende.

Kreativiteten hjælper os med at være levende og leve fuldt ud på alle niveauer. Den er godgørende, og det er den uanset hvilken form, den tager.

Kvinderne i skrivecirklerne og den vise kvinde

Når kvinderne i skrivecirkelforløbene har været undervejs et stykke tid, opdager de noget. Ordene, vi skriver og skriverejsen i sig selv skaber dybe tråde til det liv, vi lever og sætter en indre forvandlingsproces i gang. Det er ikke længere bare ord og skriverier. Det er fra dig til dig. Fra et sted dybt i dig selv, fra din sjæl og dit hjerte.

Ofte er det her, at den vise kvinde kommer på banen. Hendes rolle er blandt andet som fortællerske og hun kan nogle anderledes historier om, hvordan det egentlig forholder sig. Hun ved, hvad du har brug for i dit liv og hun siger det. Men eftersom hun er fortællerske, gør hun det gennem historier og fortællinger.

Fortællingerne tager ofte den drejning, der er nødvendig for at vi kan se. De åbner vores øjne og vores hjerter og det er ofte her vi oplever, at historien skriver sig selv. Det kan meget vel blive lidt anderledes end vi havde tænkt os, men som regel det gør godt. Her mærker vi kreativitetens kilde strømme gennem os, vi lytter til dens rislende kraft og lader den føre os på vej. Hjem.

Hjemvejen er snoet en cirkel.

Nye tråde

Jeg oplever det gang på gang gennem de kvinder, som deltager i skrivecirklerne og på de intuitive skriveworkshops, de kvinder, som lader deres stemmer og fortællinger høre. Efterhånden vokser deres røst, det er som om de kommer mere til stede i sig selv og bliver opmærksomme på, hvad der gør godt og hvad det er på tide at give slip på. De ser, hvilke tråde, der kan bringe dem indre ro og de strikker gennem ord og fortællinger deres helt egen fortællerkåbe.

Hellig kraft og historiemedicin

Måske er det den mystiske kraft, som vi gennem skriverejsen skaber forbindelse til og som gennem ord og fortællinger gør os opmærksom på, hvem vi er og hvad vi savner i vores liv for at blive hele og levende kvinder?

De skønne fortællinger, som ikke forklarer, men som viser os vej ved hjælp af de væsener, dyr eller mennesker, som på forunderlig vis dukker op undervejs.

Det rytmiske flow, forbindelsen til jorden. Den guddommelige kraft så stærk som bølgerne, så mægtig som bjergene, så vild som den mest ufremkommelige jungle og så mystisk og dragende som månelyset. Så skinnende som solen. Den sol, som før badede min skriveplads i lys og varme og inviterede mig til at tage plads. En hellig kraft, som har været indestængt i århundrede, men som er klar til at vågne og som gerne vækkes på skriverejsen og via fortællingens kraft.

Og så bliver den os skænket. Historiemedicinen. I fine doser, som passer nøjagtigt til os.

Væversken ser på mig fra sin plads i hegnet. Hendes fine tråde danner et net så spinkelt og så stærkt på samme tid. Af din sårbarhed skal din styrke komme.

Vent ikke, dans

Vent ikke med at synge. Gør det nu. Bare begynde, den første lyd, strofe, prøv dig frem. Sæt pennen på papiret og med din hjertelige intention som katalysator skriver du det første ord. Og så det næste. Sæt dig ved Kilden og lyt. Skriv det du hører og fortsæt, selvom tanker, frygt og modstand forsøger at forplumre dit forehavende.

Grib dagen og svøb dit hjerte i tillid til den proces, som vil vise dig veje og åbninger, som ikke fandtes før. Før du kom. Før du fandtes. Før du skrev. Før du dansede.

Jeg lytter til fuglenes sang og drikker af den nylavede kaffe. Duften danser, røgen stiger til vejrs. Morgenen folder sig ud som en blomst, der har sovet gennem natten. Lyset kalder. Himlen åbner sig, porten til høsten står på vid gab og edderkoppen fortsætter sit arbejde. Snart er det efterår.

Jeg strækker mig ind i morgenen og begynder at danse. En skønne dag er nu. I dag er en skøn dag.

Lene Frandsen (c) 2018

Sæt din indre fortællerske fri og skriv dig hjem

FORTÆLLERSKEN er mit hjertebarn. Hun er mig og jeg er hende. Hun har været med mig og hos mig, siden jeg var en ganske ung pige, men på et tidspunkt blev vi væk fra hinanden.

Det kan du læse lidt mere mere om i Pigen der fortalte eventyr.

Men Fortællersken er også blevet et online skrivecirkelforløb som jeg har skabt på baggrund af min egen skriverejse, som startede tilbage i 2009 og som er essensen af de skrivecirkelforløb og intuitive skriveworkshops, jeg i de sidste 3 år har afholdt i pagt med årshjulet.

Efterårsholdet af Fortællersen starter den 5. september og der er en plads til dig, hvis du kan mærke, at det skal være sådan. Er du mon en af de 3 kvinder, som endnu mangler for at cirklen kan sluttes? Måske er din skønne dag kommet?

Der er 3 pladser tilbage på holdet. Hvis den ene er din, skriver du til mig på skrivehuset@gmail.com og snupper din plads. Invitation og detaljer finder du herunder.

Fortællersken

FORTÆLLERSKEN – online skriveforløb for kvinder med skrivelyst og længsel

I Fortællersken, som starter den 5. september skal vi lege med og udforske elementerne, vi skal vække Tornerose og danse med de fortællinger, som opstår i processen. Vi skal lytte, skrive og dele og åbne op for den indre fortællerske, som jeg efterhånden er overbevist om, at alle kvinder bærer rundt på. Hun vil gerne sættes fri og lade sig skrive gennem dig. Hun kalder gennem skrivelængslen.

Jeg byder på inspiration, skriveafsæt og øvelser, der som døråbninger fører dig på vej. Du lærer at skabe landingsplads for ord og fortællinger og igennem forløbet, som varer 4 måneder, får du direkte erfaring med og tillid til den kreative proces. Naturen og den naturlige cyklus spiller en stor rolle i FORTÆLLERSKEN.

Vi skriver i livet

Du vil opdage, at det, som står i vejen, er vejen og at du kan skrive dig igennem. Alt kan skrives, der er en fortælling i hver eneste forhindring og den fordamper efterhånden, når den skrives, beskrives og får sin helt egen fortælling at ånde ud i.

Du vækkes, du vågner og du opdager, at du virkelig er hende. Den stemme, som hvisker og kalder via længslen. Hun skriver sig gennem dig. Du opdager også, hvordan kreativiteten gør dig godt, for skriveprocessen er i høj grad en kreativ udfoldelse og proces. Her handler ikke om retstavning, grammatik eller dom. Tværtimod. Skriverejsen er helliget formålet og den intention, du møder op med, ført på vej af længslen af dit bryst.

Skrivelængsel er ikke en kuriøs tilfældighed

Efter at have skriverejst med og lyttet til de kvinder, som har været i forløb, på intuitiv skriveworkshop og i skrivecirklen gennem snart fire år, er jeg ikke længere i tvivl; skrivelængsel er ikke en kuriøs tilfældighed og møder du op og hengiver dig processen (jeg viser dig hjertens gerne hvordan), så får du smæk for skillingen.

Det udtryk får noget i mig til at smile og pludselig bryder jeg sammen i tiltrængt lattergråd. Humor er i øvrigt også en del af skriverejsen. Når vi skriver og forløser gennem ord, skriverier og fortællinger, kommer humoren og den umiddelbare glæde tilbage i vores liv. Når vi skriver. Når vi danser. Den sniger sig ud mellem linjerne, det er på ingen måde bare sorg, smerte og tunge forhindringer, vi må skrive os igennem. Tværtimod.

I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen holder jeg et kærligt og kreativt skriverum, hvor du kan danse frit og prøve dig frem. Der er ikke noget rigtigt eller forkert, vi ønsker jo at lokke hende helt frem og lade hende boltre sig. Din indre fortællerske. Og det gøres ikke ved at byde hende kasser, stram struktur og morderisk kontrol. Hun ønsker at danse og flyve frit og at tage dig med sig i sin dans. Vi leger. Vi lytter. Og vi øver os i at skrive fra sjæl og hjerte.

I Fortællersken lærer du dig selv at kende i samspil med den kreative proces, ebbe, flod, opture og nedture. Det hele hører med.

Lyttende vidner

Deling er heling. Vi favner sårbarheden og siger det højt. I cirklen deler vi af vores fortællinger og af processen undervejs. Vi deler med hinanden og så lytter vi i cirklen i henhold til reglerne for Den Hellige Cirkel, som Julia Cameron så fint har formuleret dem. Vi er ikke dommere, bødler eller korrekturlæsere. Vi er ikke terapeuter, selvom det at skrive kan være både terapeutisk og healende. Vi er lyttende vidner til hinandens skrivende forvandling og til de fortællinger, som opstår, når vi møder op og skriver.

I forløbet byder på skriveafsæt, øvelser og læring, der som fyrtårne leder dig på vej.

Fortællingens kraft er stor

I FORTÆLLERSKEN får du mulighed for også at skrive, lege og arbejde med fortællinger og opleve magien i fortællingens kraft. Ikke fra et intellektuelt og mentalt sted, men fra sjæl og hjerte. Vi skriver intuitivt og folder ud, som det opstår.

FORTÆLLERSKEN tilbyder dig et skriverum, hvor du gennem ord og fortællinger kan finde vej ind til din indre fortællerske og blive i stand til at mærke din egen kraft og høre dens stemme. I alle dens afskygninger. I alle retninger. I luften, i ilden, i vandet og i jorden. I livet.

“Believe that your tragedies, your losses, your sorrow and your hurt happened for you, not to you. And I bless the thing that broke you down and cracked you open because the world needs you open.
– Rebecca Campbell – 

Hun er der mellem linjerne. Vil du skrive hende frem?

Hun er dér. Mellem linjerne og dybt i dig selv. Den vise kvinde. Hun er din fortællerske, din drivkraft og intuition og hende, som ved. Du behøver ikke længere at spørge andre. Spørg hende. Giv hende plads og rum og hav en intention om, at du nu vil lytte til hende og følge hendes visdom og råd. Hun kalder via din skrivelængsel og hun har gaver med til dig.

Vi kan vække hende til live og give hende plads, når vi møder op og tager vores skrivelængsel alvorligt. Vi kan formulere en intention om, at vi skaber rum og skriver for at lytte til hendes stemme. Vi kan tage på skriverejse, en indre pilgrimsfærd gennem ord og stemninger, en rejse, hvor vi hengiver os og lytter til det, vores sjæl synger om. 

I Fortællersken-forløbet kommer vi bl.a. omkring følgende

  • Intentionens og fortællingens kraft
  • Dedikation, disciplin, magi
  • Frygt, modstand og indre censor
  • Lytning, leg og øvelse
  • Den kreative proces og alle stationerne på skriverejsen
  • Det magiske rum
  • Taleskrivning vs. lytteskrivning
  • Fortællingen bag processen
  • Tillid
  • Ritualer og magien i gentagelser

Jeg er med som skrivemor og guide i skrivebjergene og i de 4 måneder, som forløbet varer, får du rig lejlighed til at give din fortællerske ordet.

Du skriverejser med din intention i hjertet  og inviterer fortællingens kraft med på rejsen. Din skriveglæde vil vokse og det samme vil forundringen over, hvad vi kan få kontakt til via vores ord og ved at skrive os ind.

Start: 5. september
Varighed: 4 måneder
Pris DKK 1800,- inkl. moms

Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com.

Kom, skriv og sæt din indre fortællerske fri. For en skønne dag er nu. Tiden er kommet.

Og der er 3 pladser tilbage på Fortællerskeholdet, som stævner ud den 5. september.
Invitation og detaljer finder du her

Kærlig hilsen
Lene

Hvad siger andre om at være med i skrivecirkelforløb, på intuitiv skriveworkshop eller andet skriveforløb hos mig? Det kan du læse her.

I am no longer waiting for a special occasion;
I burn the best candles on ordinary days.

I am no longer waiting for the house to be clean;
I fill it with people who understand that even dust is Sacred.

I am no longer waiting for everyone to understand me; It’s just not their task
I am no longer waiting for the perfect children;
my children have their own names that burn as brightly as any star.

I am no longer waiting for the other shoe to drop; It already did, and I survived.

I am no longer waiting for the time to be right;
the time is always now.

I am no longer waiting for the mate who will complete me;
I am grateful to be so warmly, tenderly held.

I am no longer waiting for a quiet moment;
my heart can be stilled whenever it is called.

I am no longer waiting for the world to be at peace;
I unclench my grasp and breathe peace in and out.

I am no longer waiting to do something great;
being awake to carry my grain of sand is enough.

I am no longer waiting to be recognized;
I know that I dance in a holy circle.

I am no longer waiting for Forgiveness.
I believe, I believe.
– Mary Anne Perrone –

One thought on “En skønne dag

Add yours

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: