Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Noget er sket, det mærker jeg allerede inden pennen rammer papiret og afmålte doser af blæk former ord blødt guidet af min pen. De arbejder sammen, blækket, pennen og hånden. Jeg er blot hende, der ser det ske og som via sin intention og en sælsom længsel møder op hver eneste dag. Det er min... Continue Reading →
Jeg må smile af mine egne formodninger. Det er morgen efter regnen og skydækket ligger som et hæklet tæppe smidt over den endnu sovende dag. Enkelte solstrejf finder vej gennem huller i tæppet og spejler sig i dråberne på marken. Jeg smiler, da jeg får øje på hende i kanten af kornet, byg hvis du... Continue Reading →
“Just follow the instructions” sagde Ravnen til mig forleden dag og jeg så bogen for mig. Det sker midt i kaos, et indre stormvejr som har hvirvlet alle frygttrickere op. Jeg kastes frem og tilbage i søvnløs drøm og stormen hiver i den ham, jeg endnu holder fast i. Men det er tid, så jeg... Continue Reading →
“Det er de store følelsers tid” siger Sælen, som uventet er dukket op på min kyst. Han er ikke inviteret. Længere nede på bredden ved det sted, hvor floden løber i havet og vandene mødes, kan jeg skimte Odder. To frænder og masser af vand. Selvom sommerens element er ild. ”Ild og vand, kvinde og... Continue Reading →
Fortællingen sidder fast i et net af tanker, fanget i et brombærkrat i skoven. Det går op for mig allerede inden jeg går til skrivebords og inden jeg trækker kort. Fortællinger som denne kan ikke tænkes, men tankerne holder aldrig op med at prøve. De er historiefortællere i mit hoved. Jeg vifter dem væk med... Continue Reading →
Så ved de det alle sammen. De kender min intention. Den er opstået som en naturlig udvidelse af mit solhvervsord, de små frø, jeg forsigtigt lagde i den mørke vintermuld, da dagene var korte. Nu blomstrer træer og buske, valmuer danser i mit hegn. Mit solhvervsord har fået dybe rødder og stængler ditto i den... Continue Reading →
Det er et stykke tid siden, at jeg forlod skovens magiske univers og gik ud for at komme ind fra et nyt sted. Det sker i dag, men jeg opdager det først, da jeg står på engen og får øje på træerne. Dér ligger skoven foran mig, lukket og åben på samme tid. Lyset danser... Continue Reading →
Jeg skriver i en solstråle, skarpt lys trænger gennem vinduesglas og skygger danser. Det er morgen efter nattestormen. Her stopper ordene, men jeg skriver alligevel det, der ikke er. Dristig i det skarpe lys sandhed bevæger jeg mig ind og tager ikke det tilsyneladende for gode varer. Jeg lytter til stormens sang, et orkester af... Continue Reading →
Vi er tæt på tidspunktet for Imbolc, længslen er vågnet. Med langsomme skridt vandrer jeg gennem vind og regn. Snart kommer stormen. Jeg mærker det i kroppen som en skælvende uro, mens jeg går ud af vejen. En måge passerer over mit hoved på vinger af hvidt. Himlen er grå, skydækket tungt, naturen gør klar... Continue Reading →
"Jeg vil skrive noget fint og poetisk", siger jeg til Slangen Nathair, som kigger frem fra mørket. ”Fange et glimt af solopgangen, danse med nattens sidste stjerne. Jeg orker ikke flere ord om transformation og svære steder i mørket, hvor man holder ud og bliver inde. Jeg er færdig med at finde mig i det!”... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 