Lige ved hånden

“Just follow the instructions” sagde Ravnen til mig forleden dag og jeg så bogen for mig. Det sker midt i kaos, et indre stormvejr som har hvirvlet alle frygttrickere op. Jeg kastes frem og tilbage i søvnløs drøm og stormen hiver i den ham, jeg endnu holder fast i. Men det er tid, så jeg slipper grebet og en dør åbnes i samme sekund. Det er tårernes port, der pludselig smækkes op og livet står på vid gab.

Dér står hun, min indre pige, stormen har ført os sammen.

”Er det her alt det, vi frygtede?” spørger en af os, jeg ved ikke hvem. Jeg ved heller ikke, hvem der svarer. Men vi kan begge mærke det og forsoning sker, mens vinden raser. Hun har været dér hele tiden, det ved jeg godt og jeg ved også, at hun altid har haft nøglen. At hun aldrig slap den af syne, gav efter eller lod andre tage den ud af hendes hånd. Det gjorde ikke længslen mindre, men det gav sorgen et alibi.

Hun gemte den, jeg glemte den, men det er fortid nu. Intet er som før og ikke alt er godt, det er en befrielse at acceptere. Jeg er færdig med hurtigvirkende illusioner.

Vi mødes ved tårernes port, hun står ved indgangen og misser med øjnene. Om halsen i en tynd kæde af sølv hænger den og glimter i pludselig sol. Nøglen. Da ved jeg, at den aldrig har forladt sin sande plads og at den aldrig var forsvundet. Det var mig, som forsvandt.

Jeg vil ikke skrive om hjemkomst, for er hjem virkelig et så sårbart sted, hvor døre og vinduer står åben? Hvor man kan dufte regnen på tidlige morgener, høre græsset gro og mærke træernes dybe hum, hum, hum? Er hjem fuld af urolige nætter, hvor smerten over at mærke livet så voldsomt raser med stormen, men hvor solsorten vækker en ved daggry med skønsang? Hvor landskabet er svøbt i dansende dis, smukkere end aldrig før og alt er præcist så poetisk, som digtet i mit hjerte? Er hjem så fuld af kontraster og musik i både dur og mol?

Du skal ikke svare på mit spørgsmål, ikke gribe efter en forklaring eller analysere. Næh, lad spørgsmålet danse med morgendug og frøernes kvækken i mosen. Slå det ikke ihjel med formodninger og lad ikke tankerne fortælle dig, at du ved. Lad det leve, lad det svæve, lad det gro.

Vi går hånd i hånd gennem tårernes port og det er alt, hvad jeg ved lige nu. At svaret er lige ved hånden.

Lene Frandsen © Fra min egen skriverejse
2. juli 2022

Lige ved hånden

Forleden dag delte jeg en fortælling på min Facebook-side, men jeg skrev den ikke på bloggen her. Den hedder “En lille fortælling om tårer.” Her fik jeg efterfølgende en kommentar fra en kvinde, som har simret (kommentaren altså) og ladet mig forstå, at jeg har fået en uvurderlig gave. Gaven at kunne skrive om det. Ha, tænker du jo, det er der så mange, der gør. Ja, men du gør det ikke. Og det gør hele forskellen. Selvom andres ord, poesi og digte, fortællinger og romaner skænke dig historiemedicin og være med at lindre smerte, få smilet frem og tage dig ind i verden, hvor alt ikke er så brutalt og sort og hvidt og kaotisk, så er der intet så lindrende, som selv at få lov at sætte ord på. Dine ord og dine fortællinger. Det, der bor i dit hjerte.

Men inden jeg skriver videre her, så lad mig allerførst dele fortællingen fra forleden dag.

EN LILLE FORTÆLLING OM TÅRER

Landskabet er magisk smukt klokken fire om morgenen. Det er sommer og jeg er vågen. Dug og blød bryg fra mosekonens gryde danser i horisonten og livet er nu. Det fortæller jeg mig selv, mens jeg lister tilbage til sengen og en urolig time, inden jeg falder i restsøvn fuld af flyvske drømme.

Brudstykker af det, der var og en oplevelse af, at der ikke er plads til mig. De ord får tårerne frem og jeg byder dem velkommen, der er meget, der skal grædes fri nu.

”Det er smukt at græde” siger Losgann og jeg fnyser forarget, men inderst inde ved jeg, at han har ret. Tårer er med til at heale, de sætter stivnede følelser fri og bløder op på de steder, hvor der var hårdt. Dem er dér mange af. De hårde steder.

Landskabet ændrer sig fra time til time, det fløjlsbløde daggry knækkes af lyset og brænder bort.

”Jeg er ked af det, kære Losgann” siger jeg og flere tårer falder. Vi sidder lidt i stilhed ved søbredden, jeg får lov til at græde og sætte flere tårer fri. Stille falder de ned i søen.

”Måske skulle jeg bare drukne mig” siger jeg og dramaet i mig raser, men Losgann ler bare mildt, ser på mig og siger:

”Måske skulle du bare skrive om det?”

Det er hermed gjort ❤

Lene Frandsen (c) fra min egen skriverejse
29. juni 2022

Kvinden, som i øvrigt hedder Rikke, skrev en kommentar til mig, som lyder således:

Søde Lene, tak for din smukke, hjertevarme historie. Jeg tror, at mange triste stemninger og dumme ideer om at afslutte livet er blevet forhindret gennem skrivning. Det er rart at vide, at der er en anden vej ud…eller videre…som vi altid bærer i os og har lige ved hånden. 

Som vi altid bærer med os og har … lige ved hånden.

Det er derfor, at du skal følge din skrivelængsel og lytte til den stille stemme, der hvisker indeni. Det er ikke et krav, det er et valg fra hjertet. Et valg, der handler om ikke længere om at skubbe det til side, der rumsterer indeni og ikke at følge de ydre impulser, der råber om … ja, hvad råber de egentlig om? Din indre censor, frygten og modstanden, som kan have mange forklædninger, kan for eksempel sige følgende:

  • Du kan ikke, du har ikke evnerne
  • Du har ikke tid
  • Din stemme er ubetydelig, utydelig og det, du har på hjerte, har ingen værdi i denne verden

Du har nøglen

Det er løgn! Og det kan jeg sige med sikkerhed, for jeg har ikke alene selv gået skrivevejen, jeg har nu også haft kvinder på workshops og i online Fortællersken forløb i 7 år. Og jeg har ikke mødt en eneste kvinde, som ikke havde hjertefortællinger at byde på og som ikke fandt sin stemme, hvis hun altså mødte op og skrev sig igennem det, der står i vejen. Det har været rørende at bevidne, det har været stærkt, sørgeligt, svært og smukt på en og samme tid. Det er en rejse i dur og mol. Den kan det hele.

Og du har nøglen. Du har den lige ved hånden. En pen, en skrivebog og en hjertelig intention. Følg blot din skrivelængsel og begiv dig på vej.

Just follow the instructions.

Just follow the instructions

Forleden dag tænkte jeg på, om jeg skal opgive mit hjertearbejde og bare give pokker. Men da jeg havde skrevet den lille fortælling om tårer og siden mødte ravnen, som bad mig om bare at følge instruktionerne, “just follow the instructions”, så vidste jeg det. Jeg giver ikke op, jo altså, men kun til guddommelig vejledning. Den vejledning jeg får, når jeg tager det, jeg har lige ved hånden og skriver.

Julia Cameron, som du måske kender fra bogen “Kreativitet” og som altid har været til stor inspiration for mig, siger følgende:

As you move your hand across the page
You are guided
– Julia Cameron –

Den guidning, som ofte sker, når vi skriver og hengiver os til processen, kan udløses og forstærkes via din intention. Og den kan så fint foldes ud og serveres gennem fortællinger. Fortællingens kraft et stor.

Fortællinger og skrivning i det hele taget kan bidrage med værdifuld indsigt og indre forståelse, lindre og fylde os med accept og healing. Det er en gave at lære sig selv at kende i den kreative proces. Og så er det sjovt og livgivende at lege og arbejde med ord og fortællinger. Vi får historiemedicin for sjæl og hjerte.

Og det i sig selv er redningsplanker og trædesten på den indre rejse. I urolige, kaotiske tider.

Følg blot din skrivelængsel

Jeg glæder mig til efterårets Fortællersken kurser som aldrig før og håber, at du har lyst til at være med. Husk, at du blot skal følge din skrivelængsel. Du behøver ikke særlige skriftlige erfaringer, der er ikke noget, du skal kunne i forvejen.

Herunder får du en oversigt over de 3 skrivekurser i intuitiv skrivning og en kort beskrivelse. Hvis du klikker på linket, rejser du videre til det skrivekursus, som kalder mest på dig.

Vil du skrive alene og på egen hånd og har du lyst til at starte den 7. august, hvor de lyse nætter ender og skrive dig ind i høsten og dens særlige energi, i pagt med årshjulet, så er Det Magiske Landkort Høst måske noget for dig. Det er et eSkrivekursus uden en ydre cirkel. Det står også på listen herunder.

Og har du spørgsmål, er der noget, du er i tvivl om, så skriver du til mig skrivehuset@gmail.com eller lægger en besked til mig på min telefon, så jeg kan ringe dig op. Mit nummer er 29476483. Skulle du ringe i weekenden, så vid, at jeg har fået din besked, men først ringer dig op i næste uge.

Alle Fortællersken skrivekurser foregår udelukkende online og det er ikke et nødvendigt onde.

For mig er mine online skrivekurser ikke et nødvendigt onde, men derimod en helt særlig måde at skriverejse i det magiske univers på. Jeg har nu afholdt online skrivekurser i 7 år og har super god erfaring med at gøre det på den måde.

Mine online skrivekurser giver dig altid mulighed for fordybelse i dit eget skriverum med værdifuld tid offline, så du kan skabe dig en magiske og godgørende skriveproces.

Jeg er gammeldags på den måde, at jeg ikke benytter videoer eller sessions, hvor vi mødes online og taler i munden på hinanden. Det handler om at skrive. Det ærer vi, det nærer vi.

Vi samler kraften i pennen og holder indre fokus.

Hjertelig velkommen til mit univers på Skriveskolen for Fortællersker.

Kærlig hilsen
Lene

Skriveskolen for Fortællersker – Høst og efterår 2022

DET MAGISKE LANDKORT – Høst
eSkrivekursus for kvinder
Starter den 7. august 2021 – når de lyse nætter ender
PRIS DKK 950,-

Ravnerabat ved tilmelding senest den 7. juli 2022
Pris DKK 800,-

Beløbet er inklusive moms

Det Magiske Landkort Høst er IKKE et Fortællersken skrivekursus. Det er et eSkrivekursus, hvor du skriver på egen hånd. Der er ikke en ydre cirkel.

TILMELDING DET MAGISKE LANDKORT


FORTÆLLERSKEN I, INTUITIV SKRIVNING
Holdstart den 1. september 2021
Online skrivekursus for kvinder
PRIS DKK 2500,-

Ravnerabat ved tilmelding senest den 1. august
Pris DKK 2200,-

Beløbet er inklusive moms

Beløbet kan opdeles i 2-3 rater, hvis du ønsker dig det. Det koster ikke ekstra. Skriv det blot i kommentarfeltet ved tilmelding – gælder også ved ravnerabat.

TILMELDING FORTÆLLERSKEN I, INTUITIV SKRIVNING


FORTÆLLERSKEN II, EVENTYRET
Holdstart den 15. september 2022
Online skrivekursus for kvinder
PRIS DKK 2900,-

Ravnerabat ved tilmelding senest den 15. august
Pris DKK 2600,-

Beløbet er inklusive moms

Beløbet kan opdeles i 2-3 rater, hvis du ønsker dig det. Det koster ikke ekstra. Skriv det blot i kommentarfeltet ved tilmelding – gælder også ved ravnerabat.

TILMELDING FORTÆLLERSKEN II, EVENTYRET


FORTÆLLERSKEN III, PENNENS KRAFT
Holdstart den 1. oktober 2022
Online skrivekursus for kvinder
PRIS DKK 2900,-

Ravnerabat ved tilmelding senest den 31. august
Pris DKK 2600,-

Beløbet er inklusive moms

Beløbet kan opdeles i 2-3 rater, hvis du ønsker dig det. Det koster ikke ekstra. Skriv det blot i kommentarfeltet ved tilmelding – gælder også ved ravnerabat.

TILMELDING FORTÆLLERSKEN III, PENNENS KRAFT


Der er et begrænset antal pladser på hvert Fortællersken-hold.

The doors to the world of the wild Self are few but precious.
If you have a deep scar, that is a door.
If you have an old, old story, that is a door.
If you love the sky and the water so much, you almost can’t bear it, that is a door.
If you yearn for a deeper life, a full life, a sane life, that is a door.”

– Clarissa Pinkola Estes –

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: