Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Han er her stadig på tredje dagen, Tarbh. Og han sagde da også, at den frænde du møder på en måneds første dag, vil komme til at spille en betydelig rolle i den kommende tid. Han synes at have sans for det gode i livet og her hjælper poesien ham til sanseligt fokus. Jeg kan... Continue Reading →
Når vi skriver intuitivt og gennem pennens kraft bevæger os ud af hovedet og ind i sjæl og hjerte, sker dér noget magisk. Vi er ikke længere fastlåst i tankernes forsøg på logik eller bundet af fortidens historier. Vi skriver os fri. Og dybt i os bor der fortællinger, der over tid kan hjælpe os... Continue Reading →
Jeg forlader Frøen ved det magiske vandhul og går af vejen tilbage. Til venstre for mig står den række af birketræer, som former Birkeporten. De, som går igennem, gøres klar til en frisk begyndelse, sagde Frøen til mig og jeg mærker et sug i maven ved tanken. Birken symboliserer afslutninger og nye begyndelser, renselse og... Continue Reading →
Det er tidlig morgen, da jeg ror tilbage til vigen og det åbne hav lukker sig bag mig. Jeg er tilbage ved vandhullet, som frøen kalder magisk. Jeg lægger båden til i sivene og da jeg igen står på landjorden, sejler jorden stadig under mig og følelserne skvulper. Med usikre skridt går jeg af stien... Continue Reading →
Overskriften kunne også være "eventyrlig selvhjælp", for det er nemlig det, eventyrets kraft kan. Du kan bruge din skrivning og de eventyr, du skriver undervejs og i processen, som en slags guide og hjælp på den indre rejse. Det kan måske lyde lidt for eventyrligt, men faktisk er det helt sandt. Det første hold af... Continue Reading →
Den 28. januar starter et nyt hold af Fortællersken II, Eventyret. Et online skriveforløb for kvinder, som jeg brugte det meste af 2019 på at udvikle. Det er en selvstændig fortsættelse af Fortællersken I og her er der er en særlig ingrediens, vi skal gøre brug af. Eventyret. To hold har allerede skrevet sig ind... Continue Reading →
“Når du finder din stemme, siger han, ”mærker du dine rødder. Stemmen er forbundet med dit center og du vil mærke stor forskel på, hvordan du er i verden, når du synger med din sande røst.” Der er svalt ved vandhullet, de andre frøer kvækker lystigt, mens han har sat sig på et åkandeblad, der... Continue Reading →
Jeg forlader Each på stien, går nogle meter og drejer så ned af den lille vej til højre. Mine skridt er tunge og modstanden stor. Tankerne plaprer op om omveje og forsinkelser og sætter spor i min krop. Men jeg bliver ved med ag gå. På vej ind i et stenet og mere ufremkommeligt landskab,... Continue Reading →
På et tidspunkt gør hasten Each holdt og beder mig stige af. Forundret adlyder jeg og står snart på den sandede strandsti mellem fyrtræerne. Hendes mægtige krop damper af varme. ”Jamen skulle du ikke bringe mig frem til min destination? spørger jeg forundret, den gamle venter vel på os?” ”Åh jo” svarer Each, ”men han... Continue Reading →
”God morgen, min skønne, så mødes vi igen. I solopgangens lysende flod og under den store himmel. Græsset er vådt og duften af korn intens. Skyet himmel med sprækker af blå letsindigt strøet som frø. Dæmpet lys." Kvinde og hund på kanten til den nye dag, begge er de morgenfugle. Kvinden har sovet godt og... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 