Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Jo mørkere det bliver, desto bedre kan jeg se. Det er en konstatering, som får mig til at smile. Jeg har altid haft sans for livets paradokser. Uglen i træet giver sig til kende thi skumring er ugletid. Jeg standser op foran træ og ugle for at lytte. Den Gamle Eg. De utallige fortællinger, alt... Continue Reading →
“Sangen findes allerede” synger solsorten og flyver ind i sætningen. ”Du skal bare synge den.” ”Men hvordan? Min stemme lyder lettere desperat. Han får det til at lyde så let. ”Det er hele hemmeligheden” fortsætter han ufortrødent, du bliver ét med sangen og den synger dig. På samme måde er det med fortællingerne. Du åbner... Continue Reading →
Sidste år ved denne tid var jeg på skriveretreat, fortæller jeg Ravnen. Jeg havde lejet et lille sommerhus ved vandet, bare hunden og jeg. Jeg gennemlæste mit manuskript, skrev og nye fortællinger dukkede op og lærte mig noget om ægte hengivelse. Jeg fandt en nøgle og stod så tidligt op, at jeg så solen stå... Continue Reading →
Dette er et sted for ceremonier. Det er ordene, jeg hører og så hører de op. En velkendt ven stikker hovedet op af jorden og betragter mig granskende. Sommermorgen, sanselige fodtrin gennem grønt græs. Et vildnis af nælder, tidsler og bregne. Frodighed strækker sig dovent i morgensolen og duggen fordamper. Vi finder en tom rede... Continue Reading →
Mens jeg gik morgentur, dukkede den op igen. Skolen for Fortællersker. Jeg slap den og lod ideen simre i sig selv under Corona-krisen. Det var ikke helt tid endnu. Imens har ideen vokset sig stærkere som rødder i min jord, uden at jeg har gjort noget særligt. Et frø er blevet til en kraftfuld spire.... Continue Reading →
I dag brænder skrivelysene som i skumring. Tunge skyer sejler stille forbi og der er dråber på ruden. Han er ankommet, min førstefrænde og en ven, som har fulgt mig siden i rejsen i rejsen tog sin begyndelse. ”Det skal handle om fornyelse og hjertemod”, siger han og lander hjemmevant i min sfære, ”men nu... Continue Reading →
Disse ord skal skrives med blæk, dansende tråde i den nye morgen. For mange ord, for meget, for ditten og datten. Er du ikke træt af at høre det og lade dig begrænse? Uglemor på gren i tidlig morgen. Hvad laver du her, fristes jeg til at spørge, eftersom jeg har lært at hun primært... Continue Reading →
“You are always protected and divinely directed” Du mærker det, du ved det. Det er urolige tider. Men samtidig oplever du noget andet, som er af stor betydning for din videre færd. Du er nu i stand til at være i nuet som trædesten over den brusende elv. Hvert eneste trin gælder, hver dag tæller... Continue Reading →
”Nu ved du det og med erfaring forankret i levet liv, er det blevet din visdom. Det er længe siden, vi to har stukket hovederne sammen, du formodede vel, at jeg for længst var forduftet? Jeg er jo en nattefugl og en af dem, man ofte forbinder med vinter og dybt mørke.” ”I går gik... Continue Reading →
“Jeg har en opgave til dig i dag” siger han nøgtern og lander ubesværet på en gren. Jeg må knibe øjnene sammen for at se ham, blødt sollys danser mellem grenene og synet må indstilles et sted mellem lys og mørke. ”En opgave?” spørger jeg med lige dele spænding og ugidelighed. Endelig har jeg sovet... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 