Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
“Måske duer jeg slet ikke til at gå denne vej” siger jeg med trist stemme til bien, som sidder på en af sommerblomsterne i krukken. ”Hvilken vej?” spørger hun med sælsom summen. ”Denne usikre og snoede vej med tusindvis af ubekendte. Jeg længes efter mere sikkerhed og vished. Og den slags længsler har en ægte... Continue Reading →
Sidste år ved denne tid var jeg på skriveretreat, fortæller jeg Ravnen. Jeg havde lejet et lille sommerhus ved vandet, bare hunden og jeg. Jeg gennemlæste mit manuskript, skrev og nye fortællinger dukkede op og lærte mig noget om ægte hengivelse. Jeg fandt en nøgle og stod så tidligt op, at jeg så solen stå... Continue Reading →
Der er stille, solen har sneget sig ind bag en sky og forsigtig dug ligger henslængt i græsset. Jeg er vendt tilbage til udgangspunktet, hvor Ørnen cirkulerer over mit hoved og hvor det hele begynder igen. ”Jeg leder efter en tråd” siger jeg til ham med hovedet vendt mod himlen. ”En ledetråd” siger han tilbage.... Continue Reading →
I dag brænder skrivelysene som i skumring. Tunge skyer sejler stille forbi og der er dråber på ruden. Han er ankommet, min førstefrænde og en ven, som har fulgt mig siden i rejsen i rejsen tog sin begyndelse. ”Det skal handle om fornyelse og hjertemod”, siger han og lander hjemmevant i min sfære, ”men nu... Continue Reading →
I tiden under Corona har jeg fået langt flere forespørgsler end normalt, men færre har faktisk booket. Jeg venter lige lidt, jeg skal lige være helt sikker. Dér har været mange følehorn ude, men de blev trukket til sig i gang. Som når man gerne vil i vandet, stikker tæerne i og mærker kulden. Det... Continue Reading →
Disse ord skal skrives med blæk, dansende tråde i den nye morgen. For mange ord, for meget, for ditten og datten. Er du ikke træt af at høre det og lade dig begrænse? Uglemor på gren i tidlig morgen. Hvad laver du her, fristes jeg til at spørge, eftersom jeg har lært at hun primært... Continue Reading →
”Nu ved du det og med erfaring forankret i levet liv, er det blevet din visdom. Det er længe siden, vi to har stukket hovederne sammen, du formodede vel, at jeg for længst var forduftet? Jeg er jo en nattefugl og en af dem, man ofte forbinder med vinter og dybt mørke.” ”I går gik... Continue Reading →
”Tiden er inde ikke ude”. Ravnen flyver mod uret fra vest og lander i min sfære. Tidlig morgen, stille sol og kølig vind mellem træerne. Alt er grønt og frodigt nu, hvor vi nærmer os Beltain. ”Tiden er inde ikke ude” gentager hun og ser på mig gennem sorte juveler. ”Du kan ikke blive her... Continue Reading →
”Der er vist noget, du har overset.” Hun kommer sejlende op ad floden under tidlig solopgang. Rødmende himmel og antydning af blå. Det har været en underlig nat, urolig vil jeg kalde den, med mange drømme og bratte opvågninger undervejs. En knoldet nattesejlads, men nu er jeg nået frem til morgen. Hvad er det dog... Continue Reading →
“Jeg har en opgave til dig i dag” siger han nøgtern og lander ubesværet på en gren. Jeg må knibe øjnene sammen for at se ham, blødt sollys danser mellem grenene og synet må indstilles et sted mellem lys og mørke. ”En opgave?” spørger jeg med lige dele spænding og ugidelighed. Endelig har jeg sovet... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 