Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Forsigtig, morgenskridt i knitrende græs, fin frost og fuglesang her, hvor en ny dag er født. Yndefuldt letter den på hatten og hilser fra sin trone bag træerne i øst. Se lyset danse. Og jeg står her bag et af træerne og betragter dig på din færd. Et skridt, så et mere, kom nærmere og... Continue Reading →
Lille Uro er mødt op og har været med mig siden daggry. Bedst som jeg troede, at hun var forsvundet, står hun dér i døren til soveværelset og lukker frygten ind. Drømme forstyrres og forsvinder, da hun sætter sig på sengekanten. Hun er nålen, som får drømmeboblen til at briste. Jeg taler ikke med hende,... Continue Reading →
Jeg tænder skrivelysene og sætter mig i mit magiske rum. Gør det, jeg altid gør, trækker mine kort, mærker budskabet og modtager 3 nøgleord. Indre skatte. Forbindelse. Gnist. Men i dag er jeg for urolig til at kunne modtage en fortælling. Jeg skriver i livet, jeg sætter ord på den frygt, jeg mærker. For uroen... Continue Reading →
Du er draget af Fortællersken og hendes univers, din skrivelængsel kalder. Du er på vej ud af din komfortzone og det ved du godt, for det kan være et frygtindgydende færd at kaste sig ud i noget, man virkelig drømmer om og som man kan mærke helt ind i sjælen. For samtidig er det usikkert,... Continue Reading →
Så blev der stille. Så stille at hun kunne høre den gyldne nål falde til jorden. Den sang i faldet. Og nålesang er gjort af ganske særlige toner. Stilheden flettede sig ind i lyden fra nålen og i korte øjeblikke lyttede hun til en underskøn symfoni. Så blev der helt stille og ikke flere nåle... Continue Reading →
“Vær hilset, jeg er glad for, at det er dig, din visdom og dit mod, jeg skal spejle mig i i dag. Det kærlige med kant. De steder, hvor jeg før bøjede af i ulykkelig resignation, er nu blevet grænser, som jeg værner om og holder hellige. Du viser vej på din særlige måde og... Continue Reading →
Du er draget af Fortællersken og hendes univers, din skrivelængsel kalder. Du er på vej ud af din komfortzone og det ved du godt, for det kan være et frygtindgydende færd at kaste sig ud i noget, man virkelig drømmer om og som man kan mærke helt ind i sjælen. For samtidig er det usikkert,... Continue Reading →
“Do not let your intellect imprison your heart as human imprisons his selchie spouse, the magical seal.” Ordene bæres af vinden i den mørke morgen, skrivelys brænder og øjne lukkes for en stund. Følelser flyder gennem mig som en flod, der løber mod havet, jeg sætter mig ved bredden under egetræet og ser det ske.... Continue Reading →
“Hvornår er du allermest dig selv” spørger han i morgenlysets rødmen og måske rødmer jeg også, som himmel så kvinde, for spørgsmålet rører ved noget dybt i mig. Jeg tøver lidt, men kender ham godt nok til at vide, at han forventer et svar og at det svar er et, der skal siges højt. Som... Continue Reading →
“Du må lære at stole på fortællingens kraft og kende den som en væverske kender sine tråde. Dine fingre og din pen i bevægelse over blanke sider, linjer, lytte, lære og have tillid.” ”Men hør, hvad laver du da denne morgen på fortællerskens vej? Det var måske lige kækt nok, men med tiden bliver jeg... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 