Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
Du har længe haft lyst til at skrive. Du føler dig inspireret af andres skriverier og poesi og mærker et stik af længsel efter selv at give udtryk for det, der rører sig i dig. Skrivelængsel har været dér, så længe du kan huske og den bliver ikke mindre med årene. Noget rumsterer i dig... Continue Reading →
Den er skarp nu, solen. Kuglerund, jeg undgår at kigge direkte ind i den, men jeg fornemmer dens magt, mens jeg skriver og drikker kaffe. Det er en februardag fuld af selvtillid. Og jeg beslutter mig for at lade mig opfylde af den tillid og det mod, som solen udviser ved at stå op gang... Continue Reading →
Imbolc. Kyndelmisse. Lysfest. Uanset hvad vi vælger at kalde dette særlige tidspunkt på året, hvor det første møde mellem vinter og forår finder sted, så er det et tidspunkt at fejre. Selvom vi måske ikke kan se det sådan umiddelbart, er der alligevel ganske små tegn på, at noget sker. Det er stadig koldt, men dagene... Continue Reading →
Når jeg ikke længere står udenfor januar og drømmer om at være et helt andet sted, når jeg tillader mig selv at glide ind i energien og lade den omsvøbe og opsluge mig, så bliver jeg januar. Så bliver jeg dette tidspunkt på året, min egen vinter og min egen rejse mod lyset. Forår er... Continue Reading →
"Jeg har en fortælling til dig på denne mørke morgen", siger han til mig og træder ind i det lys, jeg har tændt over spisebordet. En snert af irritation baner sig vej gennem mørket og prikker utålmodigt til mig. Fortælling? Nu? Jeg var ærlig talt på vej ud i dagen, jeg har planer, det er... Continue Reading →
Hvorfor længes, når man kan skrive hver dag, var der en kvinde, som skrev til mig på Skrivehusets Facebook side. Og det har hun jo ret i. Hvorfor længes vi så inderligt efter noget, som vi faktisk bare kunne gøre? Det er så simpelt, for hele hemmeligheden ved at skrive handler primært om en ting:... Continue Reading →
Skrivelængslen. Den har været dér, så længe du kan huske og den bliver ikke mindre med årene. Noget rumsterer dybt i dig og vil gerne udtrykkes, foldes ud og sættes fri. Skrivelængsel er et symptom og handler faktisk sjældent om, at vi partout skal skrive en bog eller give noget videre til offentligheden. Det handler... Continue Reading →
Kære ven, der er gået et stykke tid, siden jeg vendte hjem fra min efterårsferie i Småland og skrev indlægget "Når vinden danser". Sommeren og efteråret 2015 var alt andet end en dans på roser, selvom roserne skam blomstrede smukt i min have langt ind i oktober måned. Det var en sommer, hvor jeg på mange... Continue Reading →
I dag skal jeg lægge en sidste hånd på skrivegruppeforløbet Vintercirklen. Det er morgen og endelig dukker lyset op i horisonten. En sprække af skarpt håb skærer igennem skyerne og kaster lys over land. Så forsvinder det igen. Lyset. Dedikation, hengivelse og en magisk hensigtserklæring Jeg bladrer i min arbejdsbog og hæfter mig ved nogle... Continue Reading →
Kære ven. Mens jeg sidder her og skriver til dig ved stearinlysenes skær, danser regndisen udenfor. Horisonten ligger skjult bag et tæppe af våd ufremkommelighed og himlen hænger med hovedet. Keltisk toner flyder ud af højtaleren, den slags, der kæler for min sjæl. Det går mod vinter Det er efterår og rejsen går langsomt mod... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 