Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Svøbt i dis giver dagen sig til kende. Luften er tyk af poesi. Over mig flyver Ørnen på lyserød himmel, under mig knaser gruset for hvert skridt, jeg tager. ”Er vi på vej et særligt sted hen?” spørger jeg ham henkastet. Til det svarer han ja. ”Vi skal på besøg hos mosekonen, hende der bor... Continue Reading →
Solregn, skarpt lys med bløde kanter. På linje med efteråret vandrer jeg ud i morgenen uden at tænke over, hvor jeg går hen. Om der er en fortælling. Om jeg møder en frænde. Alt vil afsløre sig for mig, når blot jeg lader pennen glide over papiret og sætter den ene fod foran den anden.... Continue Reading →
Du er nødt til at begynde din rejse, tage det første skridt. Hvad kalder på dig, hvem er det som hvisker i vinden? En som kender dit navn. En som ved om dit savn. Der er så meget, som står i vejen. Tiden er knap. Det kan være svært at få tage hul på, at... Continue Reading →
Det er sommerens sidste dag, summer han og finder vej til en blomstrende rose. ”Så hvordan vil du fejre?” ”Fejre” udbryder jeg forundret, ”er det da ikke en sorg?” Dagen er stået op, lyset er blødt, duggen ligger som et segl over græs og høstede marker. Følelsen af afsked er markant. Og så taler han... Continue Reading →
“Tag det helt roligt kvinde” siger Gåsen i skrivelysets skær. ”Bare tag et skridt af gangen.” Vinden hvisker, bladene på bøgetræet rasler. Horisonten deler sig i to, en linje skærer igennem himlen som en kniv, en sprække af lys åbner sig. Dér står hun og ser ganske veloplagt ud. Gåsen. ”Det er længe siden” udbryder... Continue Reading →
Der var engang en kvinde. En modig og skriveglad kvinde fuld af længsel efter at folde sin sande sjæl ud og lade dens fortællinger skrive. En kvinde, som helt instinktivt have en forståelse af, at eventyrets kraft kunne hjælpe hende med den intention. At eventyret ville skænke hende helt særlige værktøjer som hun også kunne... Continue Reading →
Følg din sjæls stemme, lyt til dens kald. Se, en ny dør har åbnet sig. Bortset fra, at det er en gammel dør med afskallet maling og patina, så langt øjet rækker. Altid har du været draget af den vej, som ligger for dine fødder, når døren åbnes og du træder ind, men du skubbede... Continue Reading →
Kom nærmere, tøv ikke længere, efteråret er nær. Tunge skyer blokerer for solen og holder sommeren fanget. Regn falder. Det er morgen i huset for enden af markvejen, hvor kragerne er venner. I dag tænder hun skrivelysene, alene det at stryge tændstikken gør godt. Lyden og duften af svovl. Det er som at sætte nøglen... Continue Reading →
Trust and let everything happen as it needs to. Stille sidder jeg og venter. Dagen er startet med regn, lyset er dæmpet og vinden stille. Et mellemrum, når jeg lige at tænke, inden Cù trækker tæppet til side og kalder mig ind. Jeg tøver ikke for nok har jeg siddet stille, men også vidst, at... Continue Reading →
”Jeg vil ikke skrive om det” udbryder jeg og tørrer tårer væk med pegefingeren. Vand løber over. Men det er allerede i gang. Dagens frænde er Haren og i samme sekund jeg så hende, vidste jeg. Det skælvede i min krop. Kære haremor, glenten tog en af dine unger i går. Helt tilfældigt kiggede jeg... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 