Hjertets vej

”Vælg den vej, som får dit hjerte til at synge. Det er nøglen.” Tyren Tarbh og jeg går langsomt ud af den støvede landevej og ind i dagens første timer. Jeg føler mig forunderlig tryg i hans selskab, den mægtige tyr som har en svaghed for poesi. ”Og den svaghed er min styrke” ler han,... Continue Reading →

Tyren og poesien

Jeg forlader lunden og går tilbage til stien, som fører ud til hovedvejen. Her venter hesten Each på mig, hvis det altså er tid. Solen er stået op over trætoppene og da jeg har besteget en lille bakke, er der pludselig udsigt til gyldne marker og modent korn. Han står afventede på den anden side... Continue Reading →

Din skrivestemme, din kraft

Når vi skriver intuitivt og gennem pennens kraft bevæger os ud af hovedet og ind i sjæl og hjerte, sker dér noget magisk. Vi er ikke længere fastlåst i tankernes forsøg på logik eller bundet af fortidens historier. Vi skriver os fri. Og dybt i os bor der fortællinger, der over tid kan hjælpe os... Continue Reading →

Mellemstykket

Det er som om tiden står stille på vejen gennem Birkeporten. Det er umuligt at skynde sig, mine skridt er langsomme og nærmest dvælende, inden de rammer jorden. Kviste kvaser under mine fødder og snegle skynder sig væk. Over mig danser birketræernes grene og de hjerteformede blade messer en sang: Let go. Let go. Let... Continue Reading →

En ny begyndelse

Jeg forlader Frøen ved det magiske vandhul og går af vejen tilbage. Til venstre for mig står den række af birketræer, som former Birkeporten. De, som går igennem, gøres klar til en frisk begyndelse, sagde Frøen til mig og jeg mærker et sug i maven ved tanken. Birken symboliserer afslutninger og nye begyndelser, renselse og... Continue Reading →

Birkeporten

Det er tidlig morgen, da jeg ror tilbage til vigen og det åbne hav lukker sig bag mig. Jeg er tilbage ved vandhullet, som frøen kalder magisk. Jeg lægger båden til i sivene og da jeg igen står på landjorden, sejler jorden stadig under mig og følelserne skvulper. Med usikre skridt går jeg af stien... Continue Reading →

Eventyr som guide på den indre rejse

Overskriften kunne også være "eventyrlig selvhjælp", for det er nemlig det, eventyrets kraft kan. Du kan bruge din skrivning og de eventyr, du skriver undervejs og i processen, som en slags guide og hjælp på den indre rejse. Det kan måske lyde lidt for eventyrligt, men faktisk er det helt sandt. Det første hold af... Continue Reading →

Sorgens sø

“Kan det magiske vandhul mon rumme min sorg?” spørger jeg Frøen, som er tilbage på åkandebladet. ”Jeg har mistet min elskede hund og tomrummet er stort. Det var med hende, jeg gik mine morgenture, langsomt, dvælende og fuld af dugfrisk magi. Hun viste mig vej til alt det, der er usynligt for det blotte øje.... Continue Reading →

Skriv dine egne eventyr

Den 28. januar starter et nyt hold af Fortællersken II, Eventyret. Et online skriveforløb for kvinder, som jeg brugte det meste af 2019 på at udvikle. Det er en selvstændig fortsættelse af Fortællersken I og her er der er en særlig ingrediens, vi skal gøre brug af. Eventyret. To hold har allerede skrevet sig ind... Continue Reading →

Det magiske vandhul

Egentlig har jeg slet ikke i sinde at tage imod en fortælling i dag, jeg vil bare sidde med mig selv og de stille ord, men han løber ind i min sfære med stor ståhej. Odder. Og uden helt at ville det, er jeg tilbage ved vandhullet på engen siddende på den fornøjede sten. Han... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑