Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
Kære ven, sensitive væsen, du som læser med her. I dag vil jeg dele to fortællinger med dig. Først får du morgenens fortælling, der handler om et møde med Losgann, den magiske frø og siden lukker jeg dig ind i koens landskab, for i går mødte jeg Bò. Egentlig havde jeg ikke tænkt mig at... Continue Reading →
Noget er sket, men det er for tidligt at forsøge at forklare. Faktisk kan det være en gave bare at vide det og gå med den gode følelse. Her er trætheden blevet mild som maj. En ven. Og da Torch, vildsvinet, viser sig for mig i lysningen, er det da heller ikke noget, der anfægter... Continue Reading →
Det er en af de morgener, hvor man ved. Hvor man står på en tærskel med et ben i hver lejr og må vælge side. Hvad vælger man? Her er det at høgen lander blandt mælkebøtter, blinker en enkelt gang med øjnene og siger: ”Men hjertet er kun ét sted.” Pludselig er valget ikke så... Continue Reading →
Det kan synes som en ubetydelig del af den kreative skriveproces, men faktisk er det helt essentielt, at du som fortællerske eller skribent lærer dig selv at holde gode pauser. Jeg fortæller lidt om det i Myten om Skrivflow, for det er en naturlig og uundgåelig del af den kreative proces at støde på tomrum, tørre områder... Continue Reading →
Verden er anderledes uden det gamle filter. Skoven er grønnere, duftene mere intense og himlen over granerne mere blå. ”Vi skal ind i bøgeskoven” forklarer Faola, mens vi går. ”Vi skal mødes med Bò. Bò?” ”Koen.” Faola går videre uden at tage sig af den forundring, der rejser som modstand i min krop. Hvad laver... Continue Reading →
“Åh ja, nu kan jeg se det. Du er fanget i en filterfortælling. Det er næsten ligeså slemt som at være forvandlet til en sten.” Jeg løfter blikket fra asken, rejser mig og forsøger at ryste filteret af. Det er klæbrigt som harpiks. Faola venter tålmodigt på, at jeg skal komme mig, men det er... Continue Reading →
Venlighed er en hellig gral. Hans ord lyder som et ekko gennem skoven. Venlighed, en hellig gral. Jeg ved, at jeg har fået en nøgle til at forstå den nye skovs hemmeligheder. At venligheden er en indgang. Mine skridt går gennem tæppet af grannåle, mellem slanke stammer og nedfaldne kogler, indtil granskoven med ét hører... Continue Reading →
Jeg tager de første skridt og så de næste. Sollyset sniger sig ind mellem træerne og skygger danser. En kvinde begiver sig på vej. Den ukendte frænde er forsvundet, men hendes ord bobler i mit blod. ”Stol på din indre stemme. Lad aldrig mere tvivlen indfange dig og gøre dig svag. Du er stærkere end... Continue Reading →
Ofte sidder jeg lidt i stilhed, inden pennen finder vej til papiret. Jeg indstiller mig på at lytte og blidt indfange dagens fortælling uden kontrol. Hvad rører dér sig under overfladen, hvem pusler i krattet og hvor vil ordene bringe mig hen? Ord åbner døre. De er nøgler til Det Magiske Univers. Og sjælen har... Continue Reading →
Det skete i går at uglen kom. Hun mindede mig om kunsten at lytte. For ser du, det er essensen af intuitiv skrivning. Vi lytter, mens vi skriver. Det husker jeg mig selv på, da jeg møder Ravnen på morgenens rand. Det er så fristende at lægge ordene i munden på hende. At være forud... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 