Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Blå morgen hvisker sit kald, en hymne af dis. Tusmørke, endnu lever natten og en snert af søvn og vintertræthed sidder endnu i mig. Men jeg står op og ser ham fra første færd, for jeg drømte om ham og en af hans venner sidst på natten. Himlen var blå, lyset skarpt, det var tidligt... Continue Reading →
Der synes at være et kald, en invitation til et mere bevidst fokus, for fundamentet er stærkt nok til at bære nu. Dit sande fundament. Hvor ønsker du da, at året skal bringe dig hen? Hun svarer prompte, er ikke i tvivl, svaret mærkes som en hellig ed og højtidligt siger hun: Tættere på mig... Continue Reading →
Dér på himlen I det første morgenlys. Vinden er skarp, dagen er ny. Se op, hør sangen som et ekko fra din sjæl. Svaner. En flok svaner på himmelvej fra øst mod sydvest. En vintersang, en hymne til årets næstsidste dag. Og som du fornemmer, en tone til dig og et budskab om det, der... Continue Reading →
Det er tid til, at du tager hende til dig. Præcist som hun er. Det er tid til at forene alle hendes modsætninger, lys, skygge og kontraster. Det er tid til at se hendes sjæl. I accept af, at hun er ikke enten eller, men både og kan du byde hende op til dans og... Continue Reading →
Der var engang en kvinde, som hørte en stemme hviske. Så hun satte sig med pen og skrivebog for at lytte til det, stemmen hviskede om. Hun lyttede og skrev sig ind i tillid. Og den morgen fortalte stemmen hende om de tidspunkter, hvor vi ikke ved og hvor både frygt, tvivl og rastløshed krydret... Continue Reading →
Hun står i sprækken og spejler sig i flammen. Skrivelyset blafrer, jeg sætter mig for at byde hende velkommen og lytte til hendes ord. En smule rastløs og ukoncentreret forsøger jeg at samle mig og holde et indre fokus, der samtidig åbner op og fanger hende ind. Som en vind. En brise af duftende ord... Continue Reading →
Lige om lidt går jeg ud. Så forlader jeg min skrivestue og kører ud til sted i skoven, hvor bilen skal parkeres. Herfra går jeg. Jeg vandrer ind mellem stier og stammer af en rute, jeg gik engang for længe siden. Resten lader jeg ske og opstå undervejs. For du kalder. Og det gør du... Continue Reading →
Har du skrivelængsel og lyst til at skrive fra sjæl og hjerte. Længes du efter at sætte ord på uden helt at vide hvorfor? Og frygter du det, der bobler i din sjæl og dit hjerte, selvom du samtidig er nysgerrig efter at vide "hvad"? Så er du ikke alene. De fleste kvinder, som dukker... Continue Reading →
Stille viden. Vished om noget, der strømmer fra et sted dybt i mig. Det eneste, du skal gøre, er at skrive, hvisker stemmen. Skriv. Hun faldt i et mellemrum Hun faldt i et mellemrum. Sætningen danser for mit indre som en lydløs tone af noget, jeg ikke kan sætte ord på. Skrivning er en kraftfuld... Continue Reading →
”Our time is hungry in spirit. In some unnoticed way we have managed to inflict severe surgery on ourselves. We have separated soul from experience, become utterly taken up with the outside world and allowed the interior life to shrink. Like a stream that disappears underground, there remains on the surface only the slightest trickle.... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 