Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Har du skrivelængsel og lyst til at skrive fra sjæl og hjerte. Længes du efter at sætte ord på uden helt at vide hvorfor? Og frygter du det, der bobler i din sjæl og dit hjerte, selvom du samtidig er nysgerrig efter at vide "hvad"? Så er du ikke alene. De fleste kvinder, som dukker... Continue Reading →
Stille viden. Vished om noget, der strømmer fra et sted dybt i mig. Det eneste, du skal gøre, er at skrive, hvisker stemmen. Skriv. Hun faldt i et mellemrum Hun faldt i et mellemrum. Sætningen danser for mit indre som en lydløs tone af noget, jeg ikke kan sætte ord på. Skrivning er en kraftfuld... Continue Reading →
”Our time is hungry in spirit. In some unnoticed way we have managed to inflict severe surgery on ourselves. We have separated soul from experience, become utterly taken up with the outside world and allowed the interior life to shrink. Like a stream that disappears underground, there remains on the surface only the slightest trickle.... Continue Reading →
Grøn te med røde bær. Det er en af de dage, hvor jeg mærker, at jeg er ved at løbe tør. Det er en fornemmelse af træthed i hele kroppen, en form for lettere udbrændthed, eftersom jeg har været yderst flittig i de sidste dage. Jeg har suget næring af alt det, jeg havde samlet... Continue Reading →
Når vi mærker behov for forandring og renselse, tænker vi tit i baner af: Hvad kan jeg give slip på? Rydde op i? Sige nej tak til? Det er en god måde, for vi trænger ofte til at få ryddet lidt op i vores liv og komme af med det, der ikke længere tjener os... Continue Reading →
En af misforståelserne er, at vi mangler teknikker og værktøjer til at komme i gang med at skrive. Vi tror, at der findes en hemmelig nøgle eller en særlig manual, der kan give os det, vi mangler. Sandheden er en anden. Processen vil skænke os det, vi har brug for. Værktøjer til at åbne de... Continue Reading →
Kender du stationerne på skriverejsen? Har du været på dem, rejst mellem dem og lært dig selv at kende på rejsen? Har du ventet på perroner, hvor dit tog endnu ikke var kommet og hvor skinnerne henlå i dis og usigtbarhed? Jeg plejer at sige til kvinderne, som er i forløb og på skriverejse hos... Continue Reading →
Hun er urgammel, hun er landskabet under dine fødder, hun er bjergene og dalene. Hun er vejen til vandet og stenene på den vej. Hun er visdom, indre vished og indbegrebet af det mysterium, der bølger i dit bryst. Hun er tidevandet og månens sølvlys over havet. Hun er mørket, den del som rummer og... Continue Reading →
Det er tid nu. På tærsklen til forår rækker jeg dig en gylden pen, som passer perfekt til din hånd. Mærk dens glatte overflade, køligheden og måden, den lægger sig til rette i din håndflade på. Dine finger smyger sig om den, placerer sig og ved præcist, hvordan det skal være. Du behøver slet ikke... Continue Reading →
Jeg kender dig ikke personligt, Havtorn, men jeg har beundret din farve og smagt dine bær. Du bringer mig tættere på havet og på noget af det, jeg savner i mit liv. Jeg ser det og mærker magien i sælsomme doseringer, når jeg skriver og slipper kontrollen. Når jeg danser i nuet og lader livet... Continue Reading →
