Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
Hun trives i skyggen og bag de store træer. Sjældent har hun behov for at råbe højt eller færdes i flok. Hendes pen er stærk og hendes stemme har dybe rødder. Hun er ravn og hun er ugle. Hun kan anderledes fortællinger om livet og det, der bor under overfladen. Dybet skræmmer hende ikke, det... Continue Reading →
Lyset er langsommere nu, dagen har sat farten ned. Væversken har haft nattevagt, det fineste spind glimter i morgenlyste. Dugperler pryder værket og jeg beundrer det, da jeg åbner havelågen og går ud. ”Det undrer mig”, siger jeg til frøen Losgann, som jeg møder i landskabet ved den magiske sø. ”Man skulle tro at det... Continue Reading →
Det er morgen og Mosekonen brygger. Jeg ser hendes disede aftegninger fra vinduet i badeværelset, jeg hører hendes sang. Hun nynner, mens hun rører i sin gryde og dampen stiger til vejrs som vil den invitere hele landskabet ind i hendes bryg. Det er morgen og Mosekonen brygger. Så jeg går ud og oplever magien... Continue Reading →
”Græsset er vådt, livet er godt.” Haren sidder foran os på stien, hviskende vejviser i den tidlige morgen. Luften er tyk af bålduft fra gårsdagens fejring. Jeg mærker et snert af rastløshed og vifter den væk som en flue. Harmoni, det er allerede varmt, en sommerdag folder sig ud. Jeg simrer i tomrum og tillid... Continue Reading →
Jeg tøver med at sætte ord på, men den kreative proces fordrer både intention og stille handling. De første ord på tomme linjer, de første spæde skridt. Mod til at prøve dig frem, til at lykkes og til at fejle. Det, der skal komme vil møde dig undervejs og der sker aldrig i tankerne. Tro... Continue Reading →
Jeg kommer i dag for at kalde dig hjem. For at huske dig på, hvem du er og hvorfor verden har brug for at høre din stemme. Du er en smuk maske i det store strikketøj. Det hele hænger sammen. Det kan føles svært til tider, fordi du falder i egofælden og ind i ting... Continue Reading →
Jeg tænder skrivelysene og sætter mig i mit magiske rum. Gør det, jeg altid gør, trækker mine kort, mærker budskabet og modtager 3 nøgleord. Indre skatte. Forbindelse. Gnist. Men i dag er jeg for urolig til at kunne modtage en fortælling. Jeg skriver i livet, jeg sætter ord på den frygt, jeg mærker. For uroen... Continue Reading →
Så blev der stille. Så stille at hun kunne høre den gyldne nål falde til jorden. Den sang i faldet. Og nålesang er gjort af ganske særlige toner. Stilheden flettede sig ind i lyden fra nålen og i korte øjeblikke lyttede hun til en underskøn symfoni. Så blev der helt stille og ikke flere nåle... Continue Reading →
Det er først i januar og udenfor vinduerne danser regndisen. Jeg veksler mellem energi og noget, der føles som tomrum og træthed. Der er øjeblikke, hvor jeg bliver utålmodig og får lyst til at trække tågetæppet til side. Men så husker jeg og vender tilbage til det sted, hvor vi befinder os lige nu. Allerførst... Continue Reading →
Så mødes vi igen. En såret kriger træder frem i morgenlysets blå og ser. Uden sårene ville hjertet forblive lukket. De sår, hun nu kan fylde med kærlig muld og plante de frø, der vil spire, når tid er. Men lige nu er det vinter. De første uger af januar kalder på indre nærvær og... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 