Det vilde dyr Magi

Det er først i januar og udenfor vinduerne danser regndisen. Jeg veksler mellem energi og noget, der føles som tomrum og træthed. Der er øjeblikke, hvor jeg bliver utålmodig og får lyst til at trække tågetæppet til side. Men så husker jeg og vender tilbage til det sted, hvor vi befinder os lige nu. Allerførst i januar og i en spæd ny begyndelse.

Hvad var det lige januar lærte mig i de forgangne år? For dér var tidspunkter, hvor jeg kastede mig ud fra 10-meter vippen i samme øjeblik, som nytårsklokkeren ringede det nye år ind. Fuld af ideer, forsætter og en dybfølt intention, som jeg troede straks skulle sættes i spil. Jeg lød ud af vejen og ind i det nye og så … bum! Jeg faldt. Jeg slog mig. Jeg har flere eksempler på forstuvede håndled og ankler ditto, eller andet som kom og gav mig den mavepuster, der fik mig til at sætte farten ned.

Gå nu langsomt. Lyt til januars sang og få sjælen med.

I år gør jeg det på en anden måde. Jeg er med energien, som den er. Min egen træthed og vejret, der skifter fra tåge til regn. Når et par solstrejf finder vej en sjælden gang, kaster jeg mig glad udenfor med overtøj og hund i snor og går lange ture. Fuld af ny energi. For næste morgen at vågne med tågetømmermænd og lyst til at blive under dynen. Men jeg står op. Hver eneste morgen.

Nye begyndelser er ikke formstøbte og ens

For nye begyndelser, har livet lært mig, er ikke formstøbte og ens. Der er mange måder at starte igen på. Nogle dage i tåge og træthed, langsomt og næsten umærkeligt, andre dage i sol, vind og med ny energi. På dette tidspunkt af året, først i januar, handler det ofte om at værne om de spæde nye frø, pusle om dem, vande dem og give tid. Ikke alt kan eller skal forceres.

Ej heller det vilde dyr Magi. Hun tror på os, når vi tror på hende.


I min skrivestue brænder skrivelyset og der er te i kruset. Jeg lægger en sidste hånd på materialet til Fortællersken II, Eventyret, skriveforløbet, som starter i næste uge den 15. januar. Og jeg er så glad og taknemmelig for, at alle pladser på holdet nu er optaget og at skibet er ladet med skrivelystne kvinder, som alle har én ting til fælles.

Kærlighed til eventyr og skrivemagi.

Heltindens Rejse, Heksens Univers og Eventyrets Arketyper

De første dele af skriverejsen i Fortællersken II er på plads. Heltindens Rejse. Heksens Univers. Og Eventyrets Arketyper er også ved at finde sine ord og afsæt, som dagene går. Lidt efter lidt falder brikkerne på plads, de brikker, jeg har puslet med og skrevet mig ind i, siden det tidlige forår, hvor ideen til skriveforløbet opstod.

Jeg nyder fordybelsen og igen at opdage, hvordan synkronicitet og guldkorn dukker op, når jeg hengiver mig til arbejdet og processen. Det er også lige her, i hverdagen og processen, at jeg igen oplever magien sat i spil.

“You know what the issue is with this world?
Everyone wants some magical solution to their problem
and everyone refuses to believe in magic.”
 -Lewis Carroll –

Vi er blevet så vant til drama og voldsomme historier, vi ser det på TV og hører det i nyhederne, at vi har glemt styrken i de små ting. Det, der kan synes så ubetydeligt og som vi haster forbi. Men når vi skriver, kommer det til syne mellem linjerne og får stemme gennem de fortællinger, der som broer hjælper os på vej. De åbner vores øjne og vores hjerter.

Det, som i sidste ende forandrer os og kærligt skubber os ind på hjertets vej, er sjældent et kæmpe drama eller gennembrud.

Det er vores eget skrivearbejde og de detaljer, vi kastede lys på undervejs. Det er de små døre, vi åbnede med vores tårer og de mørke kældre, vi kravlede igennem. Latteren, som berusede os ved synet af morgenens første lys. Lyden af krageskrig og smagen af brombær. Kaffen, som vi drak ved bålet og flammerne som vi varmede os ved. Det er de ting, vi tager for givet og som kan synes ubetydelige, men som i virkeligheden er bærere af den største styrke. Via fortællingens kraft ser vi de små ting i et nyt lys og får mod til at fortsætte. Det, vi tog for givet. Det, vi hastede forbi. Nu ser vi det. Hverdagsmagi.

Hverdagsmagi

Fjerde del af Fortællersken II handler om hverdagsmagi og magi i det hele taget. Det bliver en skrivende øvelse i, hvordan vi helt bevidst kan implementere magien i vores daglige liv og få øjne og hjerte op for det, vi egentlig drømmer om skal ske. Præcist som Lewis Caroll siger det i citatet ovenfor.

Fjerde del er afslutningen på forløbet. Det er her, at vi prøver kræfter med det, vi lærte på de andre etaper af skriverejsen og her, vi for alvor sætter magien i spil. Og det gør vi i livet og i hverdagen.

Magi er et vildt dyr

Men Magi er et vildt dyr og det beskriver Briana Saussey så fint med sine ord her:

Magic is a wild animal. It is hawk and eagle, raven and owl, coyote and fox, wolf and wildcat, badger and bear. It shifts into all the shapes and forms in between.

Magic has been haunted and harried, tortured and trapped. It has witnessed its kin killed and its natural habitats destroyed. And like all wild creatures that find ways against the odds to survive, magic has grown careful and cautious, wise and wily. It is only seen in glimpses, a flash of an eye, a swish of a tail, a blur of motion, and then we are left with only trees and shadows and stars.

It cannot be pursued in the usual ways. It is not something you can buy with money, earn through good behavior or attain through the heat of drama and risk. The wilderness in which this particular wild animal resides is not found in some faraway and exotic place. It is right here, and it is absurdly, wildly, free.

For magic, like the wild itself, is not found in a place we go to. Rather, it resides in the places where we already are. Magic moves through the wilderness of the soul and is found in the soul soil of everyday life and experience.

It is found in the doing of laundry, the making of beds and grocery lists, catching up with friends, having babies, taking lovers, going to school, making money, commuting to work, buying clothes and cooking dinner. Every single of these acts has been marked up and down and all around with the paw prints of magic. Each seemingly banal activity bears magic’s scent trails and claw marks.

It is hard to see this at first and almost impossible to believe. All mysteries, so we are told, have been discovered, named, bagged and tagged. There is nothing unknown, nothing of wonder to find here, nothing to see. This conventional wisdom has been the greatest teacher in the present age, and it has taught us incorrectly. A world without wild things is greatly diminished; this we know. The same is true for lives lived with the touch of magic. In all places we look, magic is a mark carrying depth and scope, an essential ingredient for a life well lived.

– Briana Saussy –

Vilde dyr Magi

Lad os huske magien og genskabe den i os selv

I Fortællersken II forløbet får vi øje på og husker vores egen forbindelse til magien. Den magi som bor i blade og træer, rødder og stammer, nål og tråd, lys og bøn, fjer og skrivepen. Magien som væver sig ind og ud af vores hverdag og som skaber bro til de steder, som vi har fjernet os fra med tiden.

Magic heals and restores.

Det skal vi lege med og skrive os ind i. Vi skal afprøve de formler, remedier og skrivegaver, vi fik med os på de første 3 etaper af rejsen. Med eventyr som drivkraft og inspiration.

Mit håb er, at vi, når vi er ved vejs ende har fået nogle helt nye og forunderligt gamle redskaber af eventyr og magi med os, som vi kan implementere og leve i eget liv.

Men selvfølgelig fordrer det, at vi også tør tro på magien helt ind i sjæl og hjerte. At vi ikke lader den sædvanlige tvivl og skepsis sætte en kæp i hjulet for vores oplevelser. At vi får det eventyr i blodet, som er forudsætningen for at eventyrets kraft kan fylde og fortrylle,

Må det ske, når vi sejler ud med eventyrskibet på skriverejsen i Fortællersken II.

Hvordan har du det med magi?

Hvordan har du det selv med magi? Hånden på hjertet, tror du på magi? Jeg gør og det har jeg altid gjort. Det er ikke noget, jeg skal kæmpe med eller bruge mere tid på at tænke over, før jeg kan svare JA af hele mit hjerte.

Jeg ved fra eget liv og egen skriverejse at der findes magi, men jeg ved også, at det vi tror på, tror på os. Så i sidste ende er det helt op til dig og mig, om vi ønsker at invitere magien ind i vores liv og bede om magiske løsninger og forunderlige hændelser af synkronicitet og besvarede bønner,

Der er mere mellem himmel og jord … siger mange. Men tror de egentlig på det?

Væk det vilde dyr Magi i dig selv

Det vilde dyr Magi bor i dig selv og din hverdag. Og ikke overraskende kan det blive din indre fortællerske eller væverske, som gennem sit kreative arbejde får åbnet op for de steder, hvor Magi bor. Som gennem sit fremmøde i livet og hverdagen, ritualer, ceremonier og hengivelse til sin vise kvinde bliver slyngveninde med Magi og måske endda selv bliver sådan lidt magisk i krop og sjæl. En slags heks om du vil.

Tree soul

Den vise, vilde kvinde

Hun findes i os alle, den vilde kvinde, hende som ved. Hun er en del af den kvindelige sjæl og jeg er enig med Clarissa Pinkola Estés, når hun siger, at den vilde kvinde er essentiel for en kvindes mentale og sjælelige sundhed. Hun er indbegrebet af vores længsel og hun er svaret på vores spørgsmål:

“The wild woman carries the bundles for healing, she carries everything a woman needs to be and know. She carries the medicine for all things. She carries the stories and words and songs and signs and symbols. She is both the vehicle and the destination”.
– Clarissa Pinkola Estés – 

Skrivelængsel og fortællinger

Hun kommer også til os gennem ord, historier og fortællinger. Hun kalder på os via den skrivelængsel, vi mærker og hun beder os ikke om at skrive bogmæssige bestsellers eller at få vores digte udgivet. Hun beder os om at lytte. Hun har fortællinger med til os og gennem de fortællinger hjælper hun os med at huske, hvad vi egentlig er gjort af og hvor vi i virkeligheden hører hjemme.

Vi kan vække hende til live og give hende plads, når vi møder op og tager vores skrivelængsel alvorligt. Vi kan formulere en intention om, at vi skaber rum og skriver for at lytte til hendes stemme og helt særlige fortællinger. Vi kan tage på skriverejse, en indre pilgrimsfærd gennem ord og stemninger, netop for at give plads til alt det, der bobler og rumsterer i os, et sted, hvor vi endelig får sat ord på og hvor vi først og fremmest lytter til det, vores sjæl synger om.

Fordi vi har skrivelængsel. Fordi noget vil skrives og fortælles gennem os.

Den vilde kvinde. Den vise kvinde. Tornerose, som vågner efter at have sovet i 100 år. Hun kalder og det gør hun også via din skrivelængsel.

Women are spinners and weavers; we are the ones who spin the thread and weave them into meaning and pattern. Like silkworms, we create those threads out of our own substance, pulling the strong, fine fibres out of our own hearts and wombs. It’s time to make some new threads, time to strengthen the frayed wild edges of our own being and then weave ourselves back into the fabric of our culture. Once we know the patterns for weaving the world; we can piece them together again. Women can heal the Wasteland. We can remake the world. This is what women do. This is our work.
– Sharon Blackie –

Vi er væversker 

Det er sådan, det er. Vi er væversker. Og tag ikke fejl af skriverejsen, for det er her, at vi for alvor finder ud af, hvor langt og hvor dybt, vores tråde rækker.

Vi er skabt til at skabe

Som Sharon Blackie også siger det, kan vi væve os selv tilbage til de steder, hvor vi har styrke og kraft til at forandre. For det er også det vi gør, når vi er kreative og skabende. Vi forandrer. Vi er skrivende silkeorme og når vi dypper pennen, gør vi det i livet. Detaljerne. Det starter med os selv og med den intention, vi bærer i hjertet. Her kan vi åbne op for magien.

Har du skrivelyst og længsel? Så lad være at vente på en skønne dag, skriv nu. Start dér, hvor du er og væv dig et tæppe af ord og fortællinger af det liv, du lever. Få øje på detaljerne, farverne, smag og dufte. Betræd nuet som et dansegulv og bliv en del af dansen.

Skrivelængsel er ofte et kald fra sjælen

Skrivelængsel er ikke en kuriøs tilfældighed. Det er ofte et kald fra sjælen. Noget vil gerne skrives og fortælles gennem dig og ingen andre end du kan gøre det. Du har helt dine egne fortællinger og din måde at fortælle dem på.

Vov at være den, du er og lad det skrives. Væverske. Din fortælling gør en forskel og er en del af det større billede.

Kreativiteten hjælper os

Kreativiteten hjælper os med at være levende og at leve fuldt ud på alle niveauer. Den er godgørende, og det er den uanset hvilken form, den tager.

Kvinderne i skrivecirklerne

Når kvinderne i skrivecirklerne har været undervejs et stykke tid, opdager de noget. Ordene, vi skriver og skriverejsen i sig selv skaber dybe tråde til det liv, vi lever og sætter en indre forvandlingsproces i gang. Det er ikke længere bare ord og skriverier. Det er fra dig til dig. Fra et sted dybt i dig selv, fra din sjæl og dit hjerte.

Og ofte er det også her, at den vise kvinde kommer på banen.

Fortællersken

Hendes rolle er blandt andet som fortællerske og hun kan nogle anderledes historier om, hvordan det egentlig forholder sig. Hun ved, hvad du har brug for i dit liv og hun siger det. Men eftersom hun er fortællerske, gør hun det gennem historier og fortællinger.

Fortællingerne tager ofte den drejning, der er nødvendig for at vi kan se. De åbner vores øjne og vores hjerter og det er ofte her vi oplever, at historien skriver sig selv. Det kan meget vel blive lidt anderledes end vi havde tænkt os, men som regel det gør godt. Her mærker vi kreativitetens kilde strømme gennem os, vi lytter til dens rislen og mærker dens kraft.

En mystisk kraft

”Alle kvinder er bærere af en mystisk kraft, sagde Ravnen til mig en dag, en urgammel visdom som altid hvisker. Når I bliver stille nok, kan I høre stemmen hviske, men I mærker den også på andre måder. Den er som et rytmisk flow, der er forbundet med jorden. En guddommelig kraft som stærk som bølgerne, så mægtig som bjergene, så vild som den mest ufremkommelige jungle, så mystisk og dragende som månens lys og skinnende som solen. En hellig kraft som har været indestængt og begrænset i århundrede, men som er klar til vågne igen.”

Ravnen er også væverske. En flyvende væverske, som er med til at kaste lys på sandheden og som rækker mig helt særlige tråde, jeg kan spinde videre på. Hun er min hjælper.

Nye tråde

Jeg oplever det gang på gang gennem de kvinder, som deltager i skrivecirklerne og lader deres stemmer og fortællinger høre. Efterhånden vokser deres røst, det er som om de kommer mere til stede i sig selv og bliver opmærksomme på, hvad der gør godt og hvad det er på tide at give slip på. De ser, hvilke tråde, der kan føre dem videre og de strikker gennem ord og fortællinger deres helt egen fortællerkåbe.

Vi er væversker

Vi er væversker. Vi er edderkoppen i hegnet i den tidlige morgenstund, hvis spindelvæv træder frem i solens første lys. Dugvåde perler lyser op og kalder fra øst. Dagen er i gang.

Wolf_woods

Hellig kraft og historiemedicin

Måske er det den mystiske kraft, som vi gennem skriverejsen skaber forbindelse til og som gennem ord og fortællinger gør os opmærksom på, hvem vi er og hvad vi savner i vores liv for at blive hele og levende kvinder? De skønne fortællinger, som ikke forklarer, men som viser os vej ved hjælp af de væsener, dyr eller mennesker, som på forunderlig vis dukker op undervejs.

Det rytmiske flow, forbindelsen til jorden. Den guddommelige kraft så stærk som bølgerne, så mægtig som bjergene, så vild som en ufremkommelig jungle og så mystisk og dragende som månelyset. Så skinnende som solen. Den sol, som før badede min skriveplads i lys og varme og inviterede mig til at tage plads. En hellig kraft, som har været indestængt i århundreder, men som er klar til at vågne og som gerne vækkes på skriverejsen og via fortællingens kraft.

Gennem dig. Væverske. Og så bliver den dig skænket. Historiemedicinen. I fine doser, som passer nøjagtigt til dig og din sjæls rejse.

Du har en sang, du er væverske

En sang, som blot venter på at blive sunget.
Et stof, som venter på at blive spundet.
Du er den sang. Du er det stof.
Vejen er din at skrive.
Væverske.
Magien er din at vække og være.

Det vilde dyr Magi.

Kærlig hilsen
Lene

Fortællersken

Fortællersken I 

Online skrivecirkelforløb for kvinder
Holdstart 1. februar 2010

Et solidt skrivefundament

Fortællersken vil skænke dig et solidt fundament at skrive og fortælle historier fra. Du lærer om både intentionens og fortællingens kraft, disciplin, magi og hvordan vi kan skrive os gennem det, der står i vejen.

Her opløser vi skriveblokering, fordi vi ikke længere lader os bremse af frygt, modstand og indre censor. Jeg viser dig hvordan.

Du øver dig på at skrive fra sjæl og hjerte og lærer, at leg, lytning og øvelse skaber helt særlige åbninger.

Du får en indre forståelse af forskellen på tale- og lytteskrivning og du oplever, hvordan du efterhånden bliver en erfaren fortællerske, som bevidst kan påkalde sig fortællingens kraft og fange fortællingen bag processen.

Du lærer om tillid, du øver dig og får i det hele taget fin erfaring med den kreative proces og alle stationerne på skriverejsen. Og om glæden og vigtigheden af gode ritualer i forbindelse med dit skrivearbejde.

Du får en grundlæggende og givende introduktion til intuitiv skrivning.

Et helt igennem sublimt forløb, som jeg har deltaget i to gange
og som har lært mig at skrive❤️✍️
– Forfatter Karoline Hedegaard Brander –

FORTÆLLERSKEN I – Klik for invitation og detaljer

Fortællersken II - Eventyret

Fortællersken II – Eventyret

Online skrivecirkelforløb for kvinder
Holdstart 15. januar 2020 – ALLE PLADSER ER OPTAGET

Næste hold stævner ud i slutningen af august, dato følger snart. Kan du mærke, at du bare skal være med, kan du allerede nu skrive til mig på skrivehuset@gmail.com og sikre dig din plads. Der er et begrænset antal pladser på hvert hold.

Fortællersken II er en selvstændig fortsættelse af Fortællersken. Her inviterer vi eventyrets kraft ind i skriveprocessen.

I Fortællersken II skal vi boltre os som fortællersker og nøgleordet er eventyr.

En eventyrrejse i 4. dele

  1. Heltindens Rejse
  2. Heksens Univers
  3. Eventyrets arketyper
  4. Hverdagsmagi

FORTÆLLERSKEN II – Eventyret – klik for invitation og detaljer

Magic is a wild animal. It is hawk and eagle, raven and owl, coyote and fox, wolf and wildcat, badger and bear. It shifts into all the shapes and forms in between.

Magic has been haunted and harried, tortured and trapped. It has witnessed its kin killed and its natural habitats destroyed. And like all wild creatures that find ways against the odds to survive, magic has grown careful and cautious, wise and wily. It is only seen in glimpses, a flash of an eye, a swish of a tail, a blur of motion, and then we are left with only trees and shadows and stars.

It cannot be pursued in the usual ways. It is not something you can buy with money, earn through good behavior or attain through the heat of drama and risk. The wilderness in which this particular wild animal resides is not found in some faraway and exotic place. It is right here, and it is absurdly, wildly, free.

– Briana Saussy –

Til inspiration læs også gerne

Efter mørkestormen
Januars sang
I nat sover ingen

 

One thought on “Det vilde dyr Magi

Add yours

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: