Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Der er en frø og en hvid ravn på broen denne morgen. Jeg søger ikke en fortælling, jeg beskriver bare, hvad jeg ser. Endnu en diset dag, hvor solen synes for evigt forsvundet og månen er mørk. ”Er det dig, Losgann?” spørger jeg ud i luften, en kølig vind danser i øst. ”Kvækha!” lyder svaret... Continue Reading →
I mørket og i sorgens tidevand er der døre. Det fortæller jeg mig selv, mens jeg står på broen og spejder ud i horisonten. Jeg kan sige det med sikkerhed, fordi jeg har set det. Og i modsætning til tidligere tror jeg nu på det, som jeg ser. Det i sig selv er en dør.... Continue Reading →
Der var engang en kvinde, som hørte en stemme hviske. Så hun satte sig med pen og skrivebog for at lytte til det, stemmen hviskede om. Hun lyttede og skrev sig ind i tillid. Og den morgen fortalte stemmen hende om de tidspunkter, hvor vi ikke ved og hvor både frygt, tvivl og rastløshed krydret... Continue Reading →
Længe er der stille på broen. Decembers mørke dækker for lys og lyde, natten er lang. Jeg sidder alene i mørket klædt i stilhed. Den slags stilhed, som varmer uden at man får det for varmt. Blød stilhed som kontrast til det første chok af sorg, der ramte mig som en pil i hjertet. Jeg... Continue Reading →
“Du tror måske, at du kan undgå sorg og smerte” siger Gåsen, som højlydt er landet på broen foran mig, ”men det kan du ikke. Derimod kan du lade den ske gennem dig. Du kan synge, danse og skrive smerten. Du kan blive og lytte til sorgens sang.””Eftersom det er din fødselsdag i dag, får... Continue Reading →
Da jeg trak kortet og så Each, hørte jeg hendes stemme. Nu er den stille. Tavs. Og det er det spor, jeg følger ind i morgenens landskab, lyden af stille venten. Gudinden af Daggry, halvt menneske, halv hest. Each er en del af mig. Sådan er mit stjernetegn og nu ser jeg hende pludselig tydeligt... Continue Reading →
På et tidspunkt, hvor Merkur var i retrograd og der var klumper i kommunikationen, sad en kvinde bag sit skrivebord og komponerede et nyt skrivecirkelforløb for kvinder. Det skulle blive en selvstændig fortsættelsen af Fortællersken I, Intuitiv Skrivning. I det nye forløb skulle en særlig ingrediens på banen, en helt særlig kraft. Eventyret. Det skete... Continue Reading →
“Du ved det. Tiden er kommet, men den kommer indefra dig. Stå ved, hvem du er. Kom ud i lyset, selvom det er sparsomt på morgener som denne. Og tag aldrig din krone af for nogen.” Det er Boar og det er store ord på en blæsende morgen som denne. Vinden rusker i træer og... Continue Reading →
Det var kattens. Så er hun her igen, det er længe siden sidst, men i skrivelysets skær står hun frem med sit budskab. Stolt i sin krop, sikker i sjælen, hun er ikke til salg og det nytter ikke at lefle for hende. ”Befriende” udbryder jeg, mens pennen glider over papiret og et landskab åbner... Continue Reading →
“Din sensitivitet” siger Frøen, er din styrke. Han siger også KVÆKHA, som betyder pyt på frøsprog og som samtidig er en opfordring til at grine lidt af det. Hans visdom er ofte undervurderet, måske fordi han er så lille, for ikke alle får øje på ham ved vandhullet. Men vi er blevet venner. Ofte dukker... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 