Hun er dér. Mellem linjerne og dybt i dig selv. Den vise kvinde. Hun er din fortællerske, din drivkraft og intuition og hende, som ved. Du behøver ikke længere at spørge andre. Spørg hende. Giv hende plads og rum og hav en intention om, at du nu vil lytte til hende og følge hendes visdom... Continue Reading →
En stemme som venter på sin sang
Something is happening in the power and practice of story In the midst of overwhelming noise and distraction the voice of story is calling us to remember our trues selves. - Christina Baldwin – Da jeg vandrede ud en augustaften efter tørken, skete der noget magisk i det bløde aftenlys. Jeg mærkede en tilstedeværelse af... Continue Reading →
Vinterfugl
Jeg sidder i morgenlyset ved mit bord i skrivestuen. Det bord, hvor vi i går sluttede cirkel og en flok kvinder gæstede mit hus for at skrive sig gennem porten til vinter. Jeg holdt intuitiv skriveworkshop i anledning af Samhain. Det blev en fejring af mørket og et velkommen til vinteren. Det blev en helt... Continue Reading →
Din sande sang
Gå med det, som drager dig. Vær den du er i pagt med natur og årshjul. Skriv det, du ser og kan mærke og på en måde, som både gør dig godt og som pirrer dig. Vækker noget i dig, gør dig nysgerrighed, gør dig kåd. Fortællersken er klar til at træde frem i lyset.... Continue Reading →
En brik fra glemmebogen
Det var da jeg lavede min morgenyoga og meditation, at jeg hørte hendes stemme. Hun kaldte på mig. Noget i mig vidste, så jeg adlød, fulgte brødkrummesporene ind i skrivestuen og videre ud i køkkenet, hvor jeg satte vand over til te. Te med kamille. Nu damper teen i koppen, afventende, mens den trækker. Jeg... Continue Reading →
Fortællerskens Visdom (2)
”Jeg får lyst til at spørge hende om hendes navn, men finder det ikke passende. I stedet sætter jeg mig forsigtigt på den taburet, hun hiver frem til mig, inden hun igen forsvinder ind i huset. For at lave kaffe, antager jeg. Der er dejlig lunt på trappen til hendes hus, et gammelt bondehus med... Continue Reading →
Humlebien og noget om at sanke
Grøn te med røde bær. Det er en af de dage, hvor jeg mærker, at jeg er ved at løbe tør. Det er en fornemmelse af træthed i hele kroppen, en form for lettere udbrændthed, eftersom jeg har været yderst flittig i de sidste dage. Jeg har suget næring af alt det, jeg havde samlet... Continue Reading →
Fortællerskens Visdom – Begyndelsen
Der findes en ældgammel visdom i dit skød. I dit hjerte. I din sjæl. Du har længe fornemmet, at den er der, men du har ikke vidst hvordan, du skulle få adgang til den eller om den overhovedet er din. Der findes en ældgammel visdom, som du kan dyppe din pen i. Som du kan... Continue Reading →