Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
I dag sidder jeg stille og venter efter skrivelys er tændt og kortene trukket. 3 nøgleord åbner døren til det budskab, der hører til dagen i dag. En pludselig forstyrrelse afbryder flowet, men i dag jeg mig ikke irritere. Jeg lytter og møder den med fred. Så skriver jeg videre thi ordene er mit transportmiddel.... Continue Reading →
“Let me rest in the unknown, until a clear path is shown” messer jeg, mens jeg vandrer med hunden i vinden. Morgenen er mørk, regntunge skyer fylder i horisonten, men af og til kommer små sprækker af lys til syne. ”Der er håb forude” siger hunden med ørerne i modvind, jeg nikker og vi fortsætter... Continue Reading →
Tyren brummer og Ørnen cirkulerer i luften over ham. Den nye dag er få timer gammel, genfødt og klar til at navigere fra intentionens center uanset, hvordan dagsform og energi er. Intentionen er evig gyldig og gælder, uanset hvordan du har det. Ser du, det handler sjældent om at gøre, med mindre du handler på... Continue Reading →
Når Each står på vejen foran mig netop kommet til syne i disen, så ved jeg hvad klokken har slået. Så er det tid til at bevæge sig videre. ”Hører jeg en formodning?” spørger Each og kommer langsomt nærmere, hendes krop damper i den kolde morgen og jeg forestiller mig, hvordan hun i fuld galop... Continue Reading →
Stille morgen, Mosekonen rører i sin bryg med træske, det har hun gjort siden daggry. Disen danser og bag sløret træder landskabet i karakter. I skellet kommer træerne til syne. På bordet i skrivestuen brænder lys og kort er trukket, kvinden ved bordet er tro mod sin intention og hengiver sig med hele sit væsen.... Continue Reading →
Jo mørkere det bliver, desto bedre kan jeg se. Det er en konstatering, som får mig til at smile. Jeg har altid haft sans for livets paradokser. Uglen i træet giver sig til kende thi skumring er ugletid. Jeg standser op foran træ og ugle for at lytte. Den Gamle Eg. De utallige fortællinger, alt... Continue Reading →
Intuitionen er dit kompas og den tvinger dig til at være til stede i nuet, for det er sådan intuitionen virker. Fra det ene øjeblik til det andet. Derfor kan du sjældent tænke dig til, hvad du vil skrive, du er nødt til at møde det blanke papir og skrive dig ind i tillid. Lad... Continue Reading →
Jeg hørte en stemme og lyden af en fortælling allerede inden jeg havde sat mig ved bordet i skrivestuen. Nu vælter et pludseligt lys gennem vinduet og jeg lytter, men stemmen synes at være forsvundet. Alligevel danser den dér følelse af en fortælling i mit indre, så jeg venter uden at lade det bremse mig,... Continue Reading →
Jeg tænker på, hvad Mosekonen fortalte. På de små skridt, vi tager i en ny og ukendt retning i pagt med vores intention og det, der bor i hjertet. ”Man kan ikke snyde hjertet, siger tranen som står på ét ben i søen, hendes spejlbillede er som en vandet mosaik af gråhvide fjer. ”Det er... Continue Reading →
Så jeg er tilbage, jeg er kommet hjem. Kun få ord har jeg skrevet i ugen, der gik, men fortællersken har simret og sanket. Mest af alt har hun mærket og forstået, at de magiske morgensider og rejsen gennem ord og stemninger skænker hende forbindelse med Kilden og det indre, magiske univers og gør hende... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 