Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
Jeg skriver i morgenlys og til gåsesang. Det er Imbolc og blækket viser sig fra en ny side. Dristige bobler af ord finder vej og et strejf af poesi blander sig med mørket. En ny dag er stået op. Midt mellem Vintersolhverv og Forårsjævndøgn findes en station og her står jeg af i dag. De... Continue Reading →
En fortælling byder sig til hver eneste morgen, når jeg sidder i skrivelysets skær med mine magiske morgensider. Den er en mulighed og en invitation. Som en sæbeboble bristes den i usynlige glasatomer og forsvinder igen, hvis jeg ikke lytter og tager imod. Men den er hverken fornærmet eller sur, den pønser ikke på hævn... Continue Reading →
”Din tillid er altafgørende. For husk, det er ikke hvad du tror på, det er hvad du har tillid til.” Jeg er egentligt ikke forbavset over at hende i den skikkelse, hun passer som fod i hose til det, der rører sig hos mig lige nu. I morgenens første lys står hun med solopgangen som... Continue Reading →
Der synes at være et kald, en invitation til et mere bevidst fokus, for fundamentet er stærkt nok til at bære nu. Dit sande fundament. Hvor ønsker du da, at året skal bringe dig hen? Hun svarer prompte, er ikke i tvivl, svaret mærkes som en hellig ed og højtidligt siger hun: Tættere på mig... Continue Reading →
Gå med det, som drager dig. Vær den du er i pagt med natur og årshjul. Skriv det, du ser og kan mærke og på en måde, som både gør dig godt og som pirrer dig. Vækker noget i dig, gør dig nysgerrighed, gør dig kåd. Fortællersken er klar til at træde frem i lyset.... Continue Reading →
Velkommen februar. Nu er det tid for Imbolc og i morgen (2.2) fejrer vi Imbolc og det tiltagende lys ved en lys- eller fakkelfest og vækker lysets ånd midt i midvinteren. Jeg vil være at finde her i min skrivestue i selskab med 6 kvinder, der på denne særlige dag har sluttet cirkel og deltager i... Continue Reading →
Er der ord i dag? Er der en fortælling, et budskab, noget mellem linjerne? Jeg ved det ikke, men jeg sætter mig, tænder skrivelyset og lysene i Brigids stage i vinduet. Det hvide, det røde og det grønne. De to hyacinter, som var stille medvirkende på skriveworkshoppen i onsdags, er nu sprunget ud. Blålilla nuancer... Continue Reading →
Det er Brigids dag. Imbolc. Kyndelmisse. Dagen, hvor vi fejrer lyset og blidt vækker det forår, som har slumret gennem vinteren. Forsigtigt, du skal ikke vågne helt, bare lidt. Misse med øjnene mod lyset, se, det er ikke særligt skarpt i dag. Strække dig lidt, mærke at du lever. At det snart er tid. Snart,... Continue Reading →
Det er den smukkeste vintermorgen. Jeg vågnede forholdsvist tidligt, det var kun lige ved at blive lyst. Rimtågen lå over landskabet. Jeg nød hvert skridt med lyset ind i morgenen og jeg så solopgangen stående på marken med fødderne plantet i sne og frost. Magiske øjeblikke og en overvældende taknemmelighed opfyldte mig. ”Poet. Du er født poet... Continue Reading →
Jeg har ingen ord. Solen strømmer gennem vinduerne, huset får nyt liv. Skygger foldes ud, sniger frem fra krogene og dukker op som sælsomme væsener på gulve og vægge. Jeg anstrenger mig. Gør det behageligt. Kaffen er lavet og serveret i mit yndlingskrus. Mælkeskummet vækker længsler og tegner mønstre. En engel dukker op i min kaffekop.... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 