Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
”Jeg giver afkald på en fortælling”, siger jeg så højt, at han ikke kan undgå at høre det. Jeg er ikke i humør til … ” Over sten og knoldet jord kommer han nærmere. Vi befinder os et stykke oppe i bjergene. Det er en kølig morgen, skyerne ligger lavt og lyset er dæmpet. Verden... Continue Reading →
”Du bad om luft under vingerne i går. I dag ankommer hjælpen. Og en fortælling naturligvis. Husk at ting tager tid, men vid at alt godt er undervejs. Jeg var ikke i tvivl om, at det var mig, du sendte bud efter.” Så står han dér i morgensolen i sin rødbrune fjerdragt. Ørnen. Skyer har... Continue Reading →
Trust and let everything happen as it needs to. Stille sidder jeg og venter. Dagen er startet med regn, lyset er dæmpet og vinden stille. Et mellemrum, når jeg lige at tænke, inden Cù trækker tæppet til side og kalder mig ind. Jeg tøver ikke for nok har jeg siddet stille, men også vidst, at... Continue Reading →
”Jeg vil ikke skrive om det” udbryder jeg og tørrer tårer væk med pegefingeren. Vand løber over. Men det er allerede i gang. Dagens frænde er Haren og i samme sekund jeg så hende, vidste jeg. Det skælvede i min krop. Kære haremor, glenten tog en af dine unger i går. Helt tilfældigt kiggede jeg... Continue Reading →
“Journey inwards to uncover insights and information important for your path. Follow the guidance.” Det er katten, en sjælden gæst på min sommerrejse. Det er ikke så tit endda, at vi møder hinanden. ”Gæst” fnyser hun og krummer ryg, ”hvem tror du egentlig, der er gæst her?” Godt spørgsmål. Jeg trækker på skuldrene. Denne høstmorgen... Continue Reading →
"Awen is a Welsh word used in Druidry to denote divine blessing and inspiration. And Awen happened today." “Du behøver egentlig ikke at skrive noget i dag” siger Zoe henkastet. ”Og dog.” Det er hende igen med sit kuld af smaskende unger. Bøger er er nok af. ”Men hvis du længes efter en særlig bog,... Continue Reading →
“If you can infuse a sense of magic into your life, you are truly blessed.” Forsigtigt samler jeg min intention op som en sjælden perle i skrøbelig skal. Holder den i min hånd uden at klemme. Mærker dens kraft, ordene og hvad der bor i den. Håbet. Miraklet. At det virkelig ER muligt at leve... Continue Reading →
Nogle gange må du bare begynde at skrive, som når du sætter den ene fod foran den anden og går. Forlad hovedet og begiv dig på vej. Det er ikke altid, du ved, hvor du vil gå hen eller hvad, der venter dig ude af vejen. Men du går. Sådan er det denne morgen, hvor... Continue Reading →
Disen danser over markerne, luften er tyk af fugt og modent korn. Gyldne er de farver, som møder mit øje i en cirkel af tåge og lys. Lige dér træder hun frem som en rødlig skygge, forsigtigt bevæger hun sig frem. Yndefulde bevægelser bevæger mig og kalder nåden frem i mit hjerte. ”Kom nærmere” hvisker... Continue Reading →
“Where attention goes, power flows.” Hun er en hyppig gæst på min sjæls kyst. Før var hun en sjælden frænde, jeg glemte hende næsten, men nu er det hende, som hele tiden ruller op på land. Den magiske sæl. ”Allerede? Igen?” Ordene tumler ud af min mund som to legekammerater, der lader sig rive med.... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 