Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
“Du må lære at stole på fortællingens kraft og kende den som en væverske kender sine tråde. Dine fingre og din pen i bevægelse over blanke sider, linjer, lytte, lære og have tillid.” ”Men hør, hvad laver du da denne morgen på fortællerskens vej? Det var måske lige kækt nok, men med tiden bliver jeg... Continue Reading →
Hver eneste morgen er en ny begyndelse. Foran mig ligger de blanke sider med linjer som en uendelig landevej, linjer der endnu mangler sine ord. Min intention starter i det øjeblik, jeg tænder skrivelyset og trækker mine kort. Her skænkes jeg tre ord, der er som nøgler til usynlige døre og låger undervejs. Med pennen... Continue Reading →
Det er endnu mørkt, da jeg når frem til bøgetræet. Da jeg tager de sidste skridt på løberen af nedfaldne blade, går det op for mig, at det måske er en drøm? Kan man drømme om bøgetræer og lytte til fortællinger, mens man sover? Spørgsmålet sætter jeg fri, mens jeg forsigtigt placerer mig ved træets... Continue Reading →
Lad os være enige om én ting. Skriveflow er en skøn ting. Det føles så godt og det er også lækkert at sige det højt og fortælle om det på de sociale medier. Men skriveflow og kilder, der åbner sig, er kun en del af den kreative proces. Derfor er det en gave at lære... Continue Reading →
Hun er blevet stærkere og mærker det som en styrke af forbundethed i sig selv. Fortællerske, hun havde ingen anelse om, at stien gennem skov og krat ville lede hende denne vej. Lyset er både blødt og skarpt som det kan være, når den første bid af efterår kommer til syne. Morgenen er dyppet i... Continue Reading →
Lyt, lyt nu bare. Læg modstanden i kompostbunken her og kom med mig ind i den nye dag, gennem porten med de sirlige snoninger, de knagende hængsler og brombærbuskene i det viltre krat. Den lille landsby ligger i dalen, her er både sol og skygge og en gammel gryde fuld af tid. Hun vinker til... Continue Reading →
Stille, jeg tænder skrivelyset og trækker kort. Det er et tidspunkt, jeg elsker og en daglig højtidelighed, som jeg ærer. Det er mit ritual. Når flammen igen brænder er min intention en orange kugle af energi og potentiale, en intention om at lytte og forholde mig åben og modtagelig. Hvad mon ønsker at lade sig... Continue Reading →
Fuldmåne min, endelig overgav jeg mig til dig. Endelig forstod jeg, at du har været så insisterende, fordi vi to hører sammen og du spejler dit lys i min sjæl. Hengivelse, jeg hører min sjæl hviske i glæde og genkendelse, endelig kom hun frem til det sted, hvor floden er dyb nok og hvor trangen... Continue Reading →
Jeg må skrive for mig selv og til mig selv i disse dage. Jeg ønsker så inderligt at fastholde mig selv i processen og være både nysgerrig og åben overfor dette nye sted i mig. Floden. Det var ikke trædestenene over til den anden side, der var nøglen, det var vandet og at vove at... Continue Reading →
TÅGEN LETTER Jeg slipper illusionen om, at jeg har travlt. Jeg giver slip på bunken af tanketråde, fedtede, filtrede og i kaos. Nu ligger de på stien bag mig og en fugl samler dem op for at lappe sin rede. Så gør de da gavn. De slidte tanker. Mine ben er lettere nu, men jeg... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 