Moon

Fuldmåne min, endelig overgav jeg mig til dig. Endelig forstod jeg, at du har været så insisterende, fordi vi to hører sammen og du spejler dit lys i min sjæl. Hengivelse, jeg hører min sjæl hviske i glæde og genkendelse, endelig kom hun frem til det sted, hvor floden er dyb nok og hvor trangen til trædesten og flugtveje forsvandt. Som dug for månen.

Jeg badede i dit lys bag regndis og skyer og jeg lovede højtideligt, at intet skal komme mellem os igen. Så ydmyg og dog insisterende, så markant og alligevel overset alene fordi jeg lod andres frygt og ejertrang definere min vej.

”Du spurgte de forkerte”, hvisker hun og skvulper i mit blod, ”du bad om lov og fik nej. Du forlod dit hjertes vej og svigtede dig selv. Men hør nu her, på mange måder er din vildfarelse en god ting, for du har nu mærket i både krop og sjæl, hvad det gør ved en kvinde at være foruden. Mit navn er Moon og min cyklus er din.”

”Det, jeg vil invitere dig til at gøre nu, er at lære mig at kende på din helt egen måde. Vores fortrolighed handler udelukkende om os. Vi starter nu her, hvor jeg er fuld og du slipper kontrollen i hengivelse. Sammen vil vi rejse cirklen rundt og du vil lære både dig selv og mig at kende på en ny og dybere måde. Du vil forstå noget essentielt. Og du vil sætte dine egne ord på, Fortællerske, de ord, der har særlig energi og kraft for dig og som åbner dit hjerte.”

”Du vil lytte til min sang og skrive det, du hører. Hvordan mon mine fortællinger lyder gennem din pen? Kære barn, skønne kvinde, jeg har været hos dig hele tiden, men først nu er du klar til at modtage og lade det ske. Vejen til mig har været lang, men nu er du ankommet.

Kom, mit navn er Moon og jeg reflekterer lyset fra din sjæl.”

Magiske morgensider, 18. maj 2019
Fra min egen skriverejse, Lene Frandsen (c)

Skrivemor og guide i skrivebjergene

Som skrivemor, guide i skrivebjergene og som underviser hjælper jeg dig gerne med at finde ind til hende. Din vise kvinde. Din fortællerstemme. Og det gør jeg blandt andet ved at skabe kærlige, kreative og magiske rum, hvor fortællinger kan lande, berige og berøre.

I pagt med årstiderne og årshjulet lærer du at forankre dig, du bevæger dig via din intention og du giver dig selv lov til at folde ud via fortællingens kraft.

Jeg byder på skriveafsæt og øvelser som åbner op og styrker dig i din proces. Skriveafsæt, som ofte er forbundet med årstiden og den energi, der er til rådighed på det givne tidspunkt. Skriveøvelser, som hjælper dig med at rejse gennem ordene, møde op, åbne op, skrive og sætte fri.  Og som støtter dig på din indre rejse uanset hvad det handler om for dig. Lige nu.

Du vil opleve, at naturen spiller en stor og vigtig rolle i alle skriveforløb. På den ene eller anden måde.

Lad dit hjertes fortællinger danse

Til det skaber jeg rum. Til de fortællinger åbner jeg min skrivestue og laver onlineforløb, så du kan øve dig og gennem ordene danse med det, der er. Uden dom og bedømmelse. De første kreative spirer skal leve, vokse og gro, ingen får lov til at rykke op dem med rod før tid.

Kreative, magiske rum

Jeg viger ikke fra min intention og den forpligtelse, jeg har i det kreative, magiske rum. Det rum, hvor vi barsler med hjertets fortællinger. Jeg træder ikke ud af min rolle og agerer dommer eller bøddel, jeg overrasker dig ikke med pludselig indfald fra min veludviklede korrekturmoster. Du kan ikke overtale mig til at agere indre censor, så du får ret i dine fejlagtige antagelser om, at du ikke duer til noget og at du ikke kan skrive.

Skrivemor, din guide i skrivebjergene

Jeg er skrivemor og din guide i skrivebjergene. De rum, jeg holder, er kærlige, rummelige og magiske rum, hvor fortællinger kan lade, berige, berøre og forvandle os. Ord for ord.

Med næb, kløer og kærlighed

Jeg er dedikeret til en anden slags skrivning, som i høj grad også er et spirituelt anliggende. Jeg kalder det skriverejsen. Og der er brug for den slags rum. Verden har brug for de kvindelige fortællinger og stemmer for at genskabe balancen. Det har jeg dedikeret mit virke til og til det holder jeg rum. Med næb, kløer og kærlighed.

Kom og genfind din skriveglæde. Lær at danse i processen, for at skrive fra sjæl og hjerte er i høj grad som en slags dans. Når først vi lytter, kan vi nemlig høre musikken.

Du kan være med uanset intention. Kvinder i alle aldre er velkomne. Og du behøver ikke have særlig skriveerfaring i forvejen.

Mit inspirationsbrev til livet og skriverejsen tilmelder du dig i linket her. 

Og vil du læse mere om, hvad andre siger om at være på skriveworkshop eller i forløb hos mig, kan du gøre det i linket her.

I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen

Kommende skrivecirkelforløb, eSkrivekurser og intuitive skriveworkshops

Between Stories Høst eSkrivekursus – starter 7. august 2019
Din spirituelle skrivevej
eSkrivekursus for kvinder på livets tærskler

FORTÆLLERSKEN starter 5. september 2019
Online skrivecirkelforløb for kvinder  med skrivelængsel

Stemmer – Intuitiv skriveworkshop – 12. september 2019
Skrivehuset ved Ringsted

Klik på navn/link for at komme videre til invitation og detaljer. Eller gå direkte til TILMELDING via linket her.

Full moon

Don’t worry about making waves 
simply by being yourself
The moon does it all the time
– Scott Stabile – 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: