Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Jeg har skrevet morgensider så længe, jeg kan huske og de er blevet en fast del af mit morgenritual. Jeg tænder mine skrivelys, jeg trækker kort og så sætter jeg mig og skriver mig ind i dagen. De første spæde sprækker af lys, noget i mig slår tonen an og uanset om det er dur... Continue Reading →
Hun er dér. Mellem linjerne og dybt i dig selv. Den vise kvinde. Hun er din fortællerske, din drivkraft og intuition og hende, som ved. Du behøver ikke længere at spørge andre. Spørg hende. Giv hende plads og rum og hav en intention om, at du nu vil lytte til hende og følge hendes visdom... Continue Reading →
Something is happening in the power and practice of story In the midst of overwhelming noise and distraction the voice of story is calling us to remember our trues selves. - Christina Baldwin – Da jeg vandrede ud en augustaften efter tørken, skete der noget magisk i det bløde aftenlys. Jeg mærkede en tilstedeværelse af... Continue Reading →
Jeg sidder i morgenlyset ved mit bord i skrivestuen. Det bord, hvor vi i går sluttede cirkel og en flok kvinder gæstede mit hus for at skrive sig gennem porten til vinter. Jeg holdt intuitiv skriveworkshop i anledning af Samhain. Det blev en fejring af mørket og et velkommen til vinteren. Det blev en helt... Continue Reading →
Gå med det, som drager dig. Vær den du er i pagt med natur og årshjul. Skriv det, du ser og kan mærke og på en måde, som både gør dig godt og som pirrer dig. Vækker noget i dig, gør dig nysgerrighed, gør dig kåd. Fortællersken er klar til at træde frem i lyset.... Continue Reading →
Det er fredag morgen, lyset er endnu sparsomt, men solen rødmer i horisonten ved tanken om den nye dag. Jeg er hjemvendt fra morgentur med hundene, jeg har hilst på både måne og daggry og bevæget mig i sprækken mellem nat og dag. Et magisk tidspunkt, som jeg sætter pris på at færdes i. En... Continue Reading →
I dag er vejret i sync med mit humør. Vi danser i takt, regnen, blæsten og jeg. Jeg er lige kommet ind fra morgenens gåtur med hunden og en stemme som vindens hvisker i mit øre: You’ve only just begun. Tærsklen mellem efterår og vinter Jeg kaldes ind, kaldes hjem og inviteres til at lytte.... Continue Reading →
Lige om lidt går jeg ud. Så forlader jeg min skrivestue og kører ud til sted i skoven, hvor bilen skal parkeres. Herfra går jeg. Jeg vandrer ind mellem stier og stammer af en rute, jeg gik engang for længe siden. Resten lader jeg ske og opstå undervejs. For du kalder. Og det gør du... Continue Reading →
Det var da jeg lavede min morgenyoga og meditation, at jeg hørte hendes stemme. Hun kaldte på mig. Noget i mig vidste, så jeg adlød, fulgte brødkrummesporene ind i skrivestuen og videre ud i køkkenet, hvor jeg satte vand over til te. Te med kamille. Nu damper teen i koppen, afventende, mens den trækker. Jeg... Continue Reading →
Det er fuldmåne og mosekonen brygger. Hvide køer vandrer som spøgelser i fuldmånens skær. Jeg ser dem gennem vinduet, det er et magisk syn. Så går jeg ud. Tager min frakke på og træder udenfor på trappestenen. Huset ligger højt, vi har udsigt over dalen og markerne i naturreservatet. Dér står jeg lidt, inden jeg... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 