Når skrivelængslen kalder
” When you make room for stories, stories make a room for you”. Den gamle bøg taler for første gang til mig, tavsheden brydes og vinden rusker op i grenene. Det har regnet i nat og de nedfaldne blade er gennemblødte og blanke i pytterne for træets fod. Et blad giver slip og svæver den... Continue Reading →
Der er ingen ord denne morgen, siger jeg med skælvende tvivl og skutter mig. Vinden er iskold. Blåsorte skyer stævner ud på dagens himmelrejse og de allersidste blade tager afsked med deres træ. Af jord er du kommet. Dér ser jeg ham mellem stammerne og hører hans knitrende skridt i løvfaldets tæppe. Pelsen er rød,... Continue Reading →
Det er sandt, som uglen sagde det i går. Det handler om at blive stille nok, det handler om at lytte. Det tænker jeg på, da jeg træder ind i skrivestuen og tænder lyset. Den blafrende flamme er et symbol på min ild og min intention. Jeg indstiller mig på en modtagelig kanal som en... Continue Reading →
"Lyt” hvisker han og dæmper lydene omkring os med sin blotte tilstedeværelse. En rislen i græsset og han kommer til syne. ”Du har ikke været særlig stille på det sidste. Indeni, mener jeg og derfor kan du ikke høre grundtonen. Du mærker tvivl og føler dig lettere løsrevet.” Han ser granskede på mig. ”Ikke sandt?”... Continue Reading →
Det regner i dag og skriverummet er mørkt. Men jeg kender vejen hen til skrivebordet, hvor jeg finder en tændstik og tænder skrivelyset. Et blødt lys breder sig i rummet og flammen danser. Denne morgen ligger bladet allerede på mit skrivebord. Det eneste, jeg behøver at gøre, er at tage briller på og se de... Continue Reading →
Jeg venter lidt med fortællingen, skriver jeg i bogen, for lige nu har jeg brug for at sætte ord på det sted, jeg befinder mig. En station i et frostklædt landskab og fugle, som forkynder at vinteren kommer tidligt i år. Det har været en underlig uge, revet ud af feriens favn efter blot en... Continue Reading →
”Denne morgen har jeg udvalgt et blad til dig”. Han flyver gennem det åbne vindue til skrivestuen og lader bladet den sidste bid vej. Blidt lander det foran mig som svar på min bøn. Fra første færd står døren til det magiske rum åben, den gamle bøg nikker og ørnen er landet. Ja, det er... Continue Reading →
Han er tilbage. Et svævende orakel kommer til syne mellem bygerne og i lyset fra Øst. En ny dag, en ny fortælling. Og det skal vise sig, at det netop er fortællingerne og deres kraft, han vil berette om i dag. Han lander. Foran mig på skrivebordet toner han frem, en skikkelse af rødbrune fjer... Continue Reading →
”Hvad hvisker du om” spørger jeg skikkelsen, som dukker op på tærsklen af daggry. ”Din sande sjæl” svarer han og træder over sprækken mellem nat og dag. ”De tidspunkter på døgnet og året, hvor du kaldes hjem til inderligt nærvær med dig selv. Når du ser mig, ved du at det er tid. Tid til... Continue Reading →
”Forbind dig til magien og lad det være en del af din intention. Lad hver årstid være din have i evig forandring og alligevel den havn, hvor dit skib ligger til. I accept af den evige cyklus og din egen deltagelse. Det er efterår nu, luften er skarp, klar og fugtig, de nedfaldne blade ligger... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 