Vildskab

Der er ingen ord denne morgen, siger jeg med skælvende tvivl og skutter mig. Vinden er iskold. Blåsorte skyer stævner ud på dagens himmelrejse og de allersidste blade tager afsked med deres træ. Af jord er du kommet. Dér ser jeg ham mellem stammerne og hører hans knitrende skridt i løvfaldets tæppe. Pelsen er rød, intens, hans blik er rettet mod mit og jeg træder et skridt nærmere, vel vidende at det muligvis vil få ham til at flygte.

Men han tager ikke flugten, også han træder et skridt nærmere og snart står han foran mig. Den buskede hale, de årvågne øjne, hvor både blødhed og vildskab tilbyder mig et spejl. Og jeg ser hende i ham.

”Vær hilset”, siger han med rolig stemme og et anstrøg af humor. ”Det havde du nok ikke ventet.”

Jeg ryster på hovedet, næh, men linjerne løber snart ud og jeg ønsker mig så inderligt hans budskab inden da.

”Vildskab” siger han, ”det er dagens ord. Blød vildskab og den kvinde, du er indeni. Hende, der danser i vinden, taler med fugle og læser landskaber. Hende, som går ud i naturen for at komme ind og tættere på sin urkraft og sande natur. Hende, som kan en ganske særlig sang.

Det er snart vinter og jeg er kommet for at føre dig over tærsklen til hende. Din vise kvinde. Hun er hjemme i vinteren og kalder på dig. Hendes kald er en invitation til at skrue op for den vildskab og det mod, der er i at stå i sårbarhedens muld. Sammen med mig i morgenens første lys og med østenvindens kolde kys på din kind. Her er din stamme. Her er dit sted. Kom med.

Ordene forstummer og jeg slipper bladet, giver det vinden. Blidt flyver det langs græsset og lander for foden af den gamle bøg. En ny dag er født.

Vintercirklen

Vintercirklen, den indre rejse
Online skrivekursus for kvinder starter den 23. oktober

Kom, skriv og sæt din skrivelængsel fri i et vinterforløb for sjæl og hjerte.

Der er tidspunkter i livet og på året, hvor vi i særlig grad kaldes til at lytte til sjælens stemme og stille sang. Vinteren er et af de tidspunkter.

Vinteren og den mørke del af året er som skabt til at trække energien hjem. Tid til fordybelse og til at nære sig selv. Komme ned i tempo, læne sig ind i mørket og give slip. Følge den naturlige cyklus og lade vinterrummet fylde på en måde, som gør godt. Vinteren er også et ganske særligt sted at skrive fra.

Tænd stearinlysene i dit skriverum. Det er tid til te, indre nærvær og kontakt til den stille del af dig, den hviskende, sjælelige del, der bærer på så meget visdom og som kalder dig hjem.

Vintercirklen er som de fleste af mine andre skriveforløb forankret i naturens og årstidens visdom. Skriveøvelser og afsæt i det tidspunkt på året, hvor vi befinder os og på den energi og proces, der er til rådighed.

Når du skriver dig ind i både måned, vinter og din egen kerne vil du opleve, at noget i dig falder til ro og efterhånden mærker du større glæde, accept og forståelse af vinteren, mørket og dets gaver.

Du lærer vinteren og den mørke del af året at kende på en ny måde gennem dine egne ord og fortællinger og den proces, der sættes i gang, når du deltager i eSkrivekurset.

Vi starter den 23. oktober og der er endnu ledige pladser.

Overgang, vinter og mørke

Vi skriver os ind i overgangen fra efterår til vinter, folder mørkets gave og længslen efter ro og restitution ud. Og vi holder mørkning.

Det kommer til at handle om selvomsorg og om næring i vinterrummet. Om det indre liv og tid til sjælen. I pagt med naturen og årshjulet lytter vi og skriver vinterens fortællinger. På et tidspunkt når frem til Vintersolhverv, hvor lyset vender. Også det kraftfulde tidspunkt på årshjulet skriver vi os ind. Og måske finder du her dit solhvervsord.

Du får lejlighed til at skrive dit eget nytårsmanifest, når det er tid, præcist på samme måde, som jeg selv gør det hvert år. Jeg deler min egen skabelon med dig og du kan bruge den og omforme den, så den passer ind i dit liv. Og hvem ved, måske vil dit solhvervsord følge dig ind i det nye år og folde sig ud på en måde, som du slet ikke havde forestillet dig?

Tid til fordybelse. Tid til at drømme. Hvile. Og til at sanse de små spirer, der ved Imbolc ser dagens første lys. Her mærker vi den første længsel efter forår og skaber rum til det, der skal komme. Uden hastværk og i takt med den naturlige cyklus. På vinterskriverejsen.

Det hele sker via ord og fortællinger, for fortællingens kraft og magi er som altid en rød tråd på skriverejsen.

Mit håb er at du ved vejs ende

Mit håb er, at du ved vejs ende, i slutningen af januar, har fået direkte erfaring med ordenes kraft og energi og oplever, at du er blevet en erfaren skriverejsende, som med sin intention i hjertet skriver sig ind, intuitivt og fra sjælen.  At din tillid til skriverejsen, vinteren og mørkets gave er vokset og at du bliver klar til lyset på en ny måde.

Eller måske vil du have det som flere af de kvinder, der tidligere har deltaget i vinterskriveforløb hos mig? De er blevet så glade for vinteren, mørket og det nærende indre rum, at de slet ikke kan få nok af vinterrummet og mørkets gave.

Vintercirklen 1

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: