Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
Kom nærmere, tøv ikke længere, efteråret er nær. Tunge skyer blokerer for solen og holder sommeren fanget. Regn falder. Det er morgen i huset for enden af markvejen, hvor kragerne er venner. I dag tænder hun skrivelysene, alene det at stryge tændstikken gør godt. Lyden og duften af svovl. Det er som at sætte nøglen... Continue Reading →
"Awen is a Welsh word used in Druidry to denote divine blessing and inspiration. And Awen happened today." “Du behøver egentlig ikke at skrive noget i dag” siger Zoe henkastet. ”Og dog.” Det er hende igen med sit kuld af smaskende unger. Bøger er er nok af. ”Men hvis du længes efter en særlig bog,... Continue Reading →
“Reap what you have sown and enjoy the fruits of your labour” På denne morgen kaster rosenbuskene lange skygger. Vinden danser i det modne korn. Varmt er det ikke, himlen er fuld af skyplamager, de skyfri pletter er gjort af forsigtig blå. August er kommet bag på mig, forbavset står jeg og betragter horisonten og... Continue Reading →
Min intention er at lade min pen vandre dybt ind i Det Magiske Univers og hengive mig uden modstand. Jeg vil være åben og nysgerrig og lade min nye intention koble sig på min intention om at leve et fortryllende liv. Det Magiske Univers har altid været en del af mit indre landskab, men aldrig... Continue Reading →
Det er ikke så tit, jeg møder dig, men glæden er stor, når jeg gør. Det er mig en ære, Bradan, bringer af flodens visdom. Han rejser sig af vandet som en fisk med vinger og i et splitsekund er vi i øjenhøjde. Så rammer han vandoverfladen og forsvinder med et elegant plask i ringen.... Continue Reading →
“Du ser det” siger Uglen, ankommet til blodbøgen uden at jeg har bemærket det. Måske har hun været dér hele tiden? ”Du ved nu fra et inderligt sted, hvordan det bedst fungerer for dig og måske fornemmer du også hvorfor? Det skal du ære og nære. I denne verden med ansigter vendt mod kameraet i... Continue Reading →
Som dagen gryr mærker jeg taknemmeligheden stige. Den kommer dybt indefra og er en følelse, jeg ikke kan forcere. Nu vælter den frem som det naturligste i livet. Her slutter de åbne fortællinger fra Sorgens Bro. De sidste dage inden Vintersolhverv lukker jeg mig om mig selv og lader inderligheden flyde. Som floden under broen.... Continue Reading →
Husk at du ikke skriver til nogen udenfor dig selv, men at din intention er at tappe fra din indre kilde af visdom. Det, der bor i kroppen. Det, der synger i hjertet. Det potentiale, der er indkodet i din sjæl. Følg din længsel gennem tykt og tyndt og ind i de mørke, aflåste kamre.... Continue Reading →
The big question is whether you're going to say a hearthy "YES" to your adventure.- Joseph Campbell - Tilbage til jorden Jeg mærker et strejf af taknemmelighed, en brise af lettelse i mit bryst, for jeg har brug for vinterens rum og mørket til at simre, sanke og restituere. Mens jeg går, bliver lyset mere markant... Continue Reading →
Engang for længe siden i de keltiske lande, betragtede man poesi som kanaliseret, en slags nedarvet hukommelse. Poesi (og fortællinger i øvrigt) var ligeså helligt og værdifuldt som clairvoyance, vision og spådom var det. Det var Brigids dag. Imbolc. Dagen, hvor vi fejrer lyset og blidt vækker det forår, som har slumret gennem vinteren. Det... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 