Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Tilsæt lidt magi og eventyr til dit liv og du vil føle dig velsignet. Tidlig morgen, sol gennem vinduet, vinden er stille og jeg kan mærke varmen på min venstre arm. Jeg hører en stemme hviske som et ekko i min sjæl og jeg lytter gennem pennen. ”Min ven” siger dyret, ”der er tidspunkter i... Continue Reading →
Har du tænkt på at skrive? Så er du ikke alene. Jeg får mange henvendelser fra kvinder, som tænker på at skrive men som af den ene eller anden grund oplever, at det er svært at komme i gang. Der er meget, som står i vejen og jo mere de tænker over det, desto sværere... Continue Reading →
”Græsset er vådt, livet er godt.” Haren sidder foran os på stien, hviskende vejviser i den tidlige morgen. Luften er tyk af bålduft fra gårsdagens fejring. Jeg mærker et snert af rastløshed og vifter den væk som en flue. Harmoni, det er allerede varmt, en sommerdag folder sig ud. Jeg simrer i tomrum og tillid... Continue Reading →
Mens jeg gik morgentur, dukkede den op igen. Skolen for Fortællersker. Jeg slap den og lod ideen simre i sig selv under Corona-krisen. Det var ikke helt tid endnu. Imens har ideen vokset sig stærkere som rødder i min jord, uden at jeg har gjort noget særligt. Et frø er blevet til en kraftfuld spire.... Continue Reading →
Disse ord skal skrives med blæk, dansende tråde i den nye morgen. For mange ord, for meget, for ditten og datten. Er du ikke træt af at høre det og lade dig begrænse? Uglemor på gren i tidlig morgen. Hvad laver du her, fristes jeg til at spørge, eftersom jeg har lært at hun primært... Continue Reading →
En fortælling hvisker. Det er fortællingen om snigeren. Jeg indfanger den med mit sommerfuglenet og spørger høfligt, om det er i orden. ”Det er det naturligvis” siger fortællingen med både lethed og alvor i stemmen, ”når blot du sætter mig fri igen bagefter.” Det er jeg indforstået med. Det åbne vindue knirker i hængslerne. Der... Continue Reading →
“Det er et spændende tidspunkt på min rejse” fortæller hun frøen, som kvækker kvæder i den tidlige morgen. Dér ved vandhullet mødes de, kvinde og frø i magiske øjeblikke. Han er hendes frænde i dag og en af dem, der bedst underviser hende i, hvordan hendes sensitivitet kan blive hendes styrke. ”Du får brug for... Continue Reading →
Jeg tøver med at sætte ord på, men den kreative proces fordrer både intention og stille handling. De første ord på tomme linjer, de første spæde skridt. Mod til at prøve dig frem, til at lykkes og til at fejle. Det, der skal komme vil møde dig undervejs og der sker aldrig i tankerne. Tro... Continue Reading →
“Bevægelse er også en sindstilstand” siger hun fra sin hule i det gamle træ. Eller rettere skrevet; indgangen til hulen går gennem træet, hulen befinder sig dybt i jorden. Jeg sætter mig på den mosklædte sten som så mange gange før i håb om, at hun vil tale til mig. Hendes stemme er rolig, hun... Continue Reading →
Forsigtig, morgenskridt i knitrende græs, fin frost og fuglesang her, hvor en ny dag er født. Yndefuldt letter den på hatten og hilser fra sin trone bag træerne i øst. Se lyset danse. Og jeg står her bag et af træerne og betragter dig på din færd. Et skridt, så et mere, kom nærmere og... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 