"Lyt” hvisker han og dæmper lydene omkring os med sin blotte tilstedeværelse. En rislen i græsset og han kommer til syne. ”Du har ikke været særlig stille på det sidste. Indeni, mener jeg og derfor kan du ikke høre grundtonen. Du mærker tvivl og føler dig lettere løsrevet.” Han ser granskede på mig. ”Ikke sandt?”... Continue Reading →
Brevet
”Hvad hvisker du om” spørger jeg skikkelsen, som dukker op på tærsklen af daggry. ”Din sande sjæl” svarer han og træder over sprækken mellem nat og dag. ”De tidspunkter på døgnet og året, hvor du kaldes hjem til inderligt nærvær med dig selv. Når du ser mig, ved du at det er tid. Tid til... Continue Reading →
Vildfarelsens ø
Der var engang en kvinde, som hørte en stemme hviske. Så hun satte sig med pen og skrivebog for at lytte til det, stemmen hviskede om. Hun lyttede og skrev sig ind i tillid. Og den morgen fortalte stemmen hende om de tidspunkter, hvor vi ikke ved og hvor både frygt, tvivl og rastløshed krydret... Continue Reading →
Store sager
For et par måneder siden havde jeg den store fornøjelse at opleve pianistinden Katrine Gislinge i et kirkerum. En blæsende septemberaften satte veninden og jeg hinanden stævne og helt uden at vide, hvad der ventede os, mødte vi op ved landsbykirken, mens fuldmånen lyste. Vi købte billet og stod lidt i kirkeskibet og ventede sammen... Continue Reading →
Inden næste afgang
Disen danser og solsorten sidder på en gren som en sort silhuet blandt de sidste blade. Den synger sin sang. Skrivelysene brænder, der er kaffe i koppen, grøn for håb, og en kvinde er mødt op for at skrive sig vej ind i dagen. Hun mærker impuls til flugt, for hun ved af erfaring, at... Continue Reading →
På tærsklen til vinter
I dag er vejret i sync med mit humør. Vi danser i takt, regnen, blæsten og jeg. Jeg er lige kommet ind fra morgenens gåtur med hunden og en stemme som vindens hvisker i mit øre: You’ve only just begun. Tærsklen mellem efterår og vinter Jeg kaldes ind, kaldes hjem og inviteres til at lytte.... Continue Reading →
En brik fra glemmebogen
Det var da jeg lavede min morgenyoga og meditation, at jeg hørte hendes stemme. Hun kaldte på mig. Noget i mig vidste, så jeg adlød, fulgte brødkrummesporene ind i skrivestuen og videre ud i køkkenet, hvor jeg satte vand over til te. Te med kamille. Nu damper teen i koppen, afventende, mens den trækker. Jeg... Continue Reading →
Skriv din sommer, skriv din sjæl
Det er altid en gave at kunne skrive om det. Hvad end der sker i livet er dér et sted, hvor der kan sættes ord på. Tanker, følelser og impulser. Mulighed for bare at skrive og vide, at nogen lytter. Hver eneste dag oplever vi ting, som gør noget ved os. Der er tanker, følelser og... Continue Reading →
Tåge, regn og tærskler
”Lyt til regnen” sagde Natalie Goldbergs engelsklærer til sin klasse og slukkede lyset i klasselokalet. Udenfor silede regnen ned. Hans elever var forbløffede, for de skulle hverken skrive essays eller fortolke tekster. Det var heller ingen test. Han bad dem simpelthen om være stille og blot lytte til regnen, til lyden af de dråber, der... Continue Reading →
Stille skrivedag for sjælen
Da jeg i sin tid startede mit virke som skrivemor og underviser i det magiske skriverum, var de intuitive skriveworkshops den begivenhed, som satte det hele i gang. Jeg havde et syn om en kvinde, der holdt intuitive skriveworkshops i sit hus et sted på landet. Det ville jeg SÅ GERNE deltage i og opleve,... Continue Reading →