Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
På en inderlig måde forstår jeg nu, at det, der blev forkastet og gemt bort på skændselens mødding er det allervigtigste, jeg har. Det er en kraft og en styrke, en evne til at mærke og tune ind, en sensitivitet og et talent for at lytte. Samtidig er det min bøn og en manifestation af... Continue Reading →
Skønne kvinde, din tid er kommet, løb ikke længere fra dig selv. Frygt ikke din alenehed, thi den er udgangspunktet for nye og stærkere relationer. Du hørte rigtigt, jeg kaldte den din hellige ensomhed. Den er et alter. Den kvinde, du vandrer med gennem skov og krat er din bedste ven, men du så hende... Continue Reading →
Til august begynder en ny cyklus for mig i Skrivehuset. Det bliver høst, de lyse nætter ender og præcist som du gør det, hvis du deltager på mine eSkrivekurser i pagt med årshjulet, vil jeg lige så stille begynde at vende energien indad og lytte til det, der blev formgivet gennem sommeren. Meget sker, mens... Continue Reading →
Jeg er en heks, som har glemt hvordan man tryller. Jeg har glemt det, fortrængt det og skubbet det til side, jeg har begravet det, men nu vokser det i mig som et træ. Et træ med dybe rødder. Et træ med solid og velproponeret stamme og en stemme, der vil høres. Synges. Siges højt.... Continue Reading →
Senere, det er allerede varmt og dagen er ikke længere så ny. Men du har lært dig selv at navigere på en anderledes made gennem den lyse, udadvendte tid, hvor natten er lille. Således fik du både lov til at opleve daggry og lytte til fuglenes morgenhymne, du deltog for så at sove videre. Nu... Continue Reading →
Der er altid en fortælling, hedder dagen blogindlæg, men det kunne også have heddet: Endelig tør jeg være sommer. Det handler bl.a. om, hvordan jeg som introvert nu endelig har lært at værne om mit indre rum og næring. Jeg har længe elsket efteråret og vinterrummet allermest, men i morges vågnede jeg med en helt ny følelse og sagde til mig selv: Endelig tør jeg være sommer. Sommer.
Jeg må skrive for mig selv og til mig selv i disse dage. Jeg ønsker så inderligt at fastholde mig selv i processen og være både nysgerrig og åben overfor dette nye sted i mig. Floden. Det var ikke trædestenene over til den anden side, der var nøglen, det var vandet og at vove at... Continue Reading →
Jeg er tilbage på Langeland, jeg ser solnedgangen over søen i baghaven, jeg ser gæssene og en and, der kunstfærdigt lander på vandet. Jeg står bare dér på bredden og følger mig fuldstændig fortabt. Og fordi jeg har besluttet mig for ikke at skrive i netop den uge, så har jeg ingen pen og notesbog... Continue Reading →
Der findes en dør. En dør til hende, den vise kvinde, hende som ved. Hun er også din indre fortællerske og du kan skrive hende frem. Hun bidrager til vores mentale og fysiske sundhed, hun er som en kilde af visdom og livskraft, som vi også via skrivning kan forbinde os til. Hun har helt... Continue Reading →
Det er mandag formiddag og jeg sidder i min skrivestue med kaffe og ord. Udenfor kigger solen frem bag skyerne og mens skrivelyset brænder, forbereder jeg næste eSkrivekursus for kvinder, Between Stories, din spirituelle skrivevej. Jeg elsker arbejdet med at formgive det, der i et stykke tid har danset i dis og tåge, men som alligevel... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 