Lille Uro er mødt op og har været med mig siden daggry. Bedst som jeg troede, at hun var forsvundet, står hun dér i døren til soveværelset og lukker frygten ind. Drømme forstyrres og forsvinder, da hun sætter sig på sengekanten. Hun er nålen, som får drømmeboblen til at briste. Jeg taler ikke med hende,... Continue Reading →
Lille Uro og historiemedicinen
Trust … and all will be revealed. Jeg går morgentur med Lille Uro ved min side. Hun insisterer og nægter at forlade mig. Der er kun ét at gøre, at acceptere hende og hendes følgeskab som den skygge, der danser mellem træer på solskinsdage. I dag er det gråvejr og stille regn siler. Vi går... Continue Reading →
Håb
Håb. Du er mit nøgleord i dag. Jeg pakker dig forsigtigt ud af boblepapiret og betragter den lille mærkat med anbefaling: Handle with care. Håb. Der ligger du som en regnbue på min himmel i farver, jeg ikke har set før. Ikke på den måde og fra dette sted. Kan jeg bære dig om halsen... Continue Reading →
Månevandets Sø
Stille, næsten ordløst. Jeg fisker med min pen som en stang i søen, kaster snøren ud og venter. Der er stille ved søen i dag, selvom en kølig vind rumsterer mellem de gamle fyrtræer ved bredden. Jeg står på det åbne stykket med min fiskestang, sølv i månelys, for noget har skiftet karakter og dagslyset... Continue Reading →
Krisepunktet
Jeg tænder skrivelysene og sætter mig i mit magiske rum. Gør det, jeg altid gør, trækker mine kort, mærker budskabet og modtager 3 nøgleord. Indre skatte. Forbindelse. Gnist. Men i dag er jeg for urolig til at kunne modtage en fortælling. Jeg skriver i livet, jeg sætter ord på den frygt, jeg mærker. For uroen... Continue Reading →
På tærsklen i fuldmåneland
“Something beautiful is being born in your life.” Stille nu, jeg skriver langsomt og lader pennen forme hvert bogstav, som blev det hugget ud i sten. Som runer finder skriften vej og det tomme papir i skrivebogen fyldes ord for ord. Vinden er blæst op, træerne danser og lufter de nye skud. Spirer, alt det... Continue Reading →
Mens Merkur danser baglæns
En morgenfortælling fra skyttegraven Kom ind og sæt dig i skrivelysets skær. Fat din pen og lad dig skrive. Glem for en stund alt om, hvad du bør gøre for verden, spørg hvad du kan gøre for dig selv. Merkur i retrograd i fisk. Det tærer på dig og der meget frygt i spil. Det... Continue Reading →
Fortællersken og frygten
Du er draget af Fortællersken og hendes univers, din skrivelængsel kalder. Du er på vej ud af din komfortzone og det ved du godt, for det kan være et frygtindgydende færd at kaste sig ud i noget, man virkelig drømmer om og som man kan mærke helt ind i sjælen. For samtidig er det usikkert,... Continue Reading →
Vovestykket
Jeg læser først, hvad jeg skrev i går og hvordan jeg blev guidet. Ørnens ord om intuitiv timing og om gode gamle Merkur i retrograd. Mens solen stiger til himmels i øst, en orange kugle af håb, flyver flokke af gæs over himlen. De hilser, jeg svarer dem tavst og holder igen. Langsomt går jeg... Continue Reading →
Skolen for Fortællersker
Så fik jeg synet tilbage. Efter mange måneders inderlig mørkevandring og døre, der smækkede for næsen af mig, forstod jeg pludselig hvorfor og smilede. Foran en skillevej med grene som gafler var der pludselig ingen tvivl længere. Energien skiftede lige dér og udpegede min retning. En retning, som længe har været undervejs og som første... Continue Reading →