I am a woman between stories On a threshold Listening and waiting for new stories to arrive Waiting to spring and yet dancing with the dreaming of the new Dancing Between stories – Lene Frandsen – På det seneste har jeg skrevet en del om tærskler og mellemrum. Jeg har skrevet mig ind, fordi jeg... Continue Reading →
Tåge, regn og tærskler
”Lyt til regnen” sagde Natalie Goldbergs engelsklærer til sin klasse og slukkede lyset i klasselokalet. Udenfor silede regnen ned. Hans elever var forbløffede, for de skulle hverken skrive essays eller fortolke tekster. Det var heller ingen test. Han bad dem simpelthen om være stille og blot lytte til regnen, til lyden af de dråber, der... Continue Reading →
Når alt håb er inde
Du er kommet for at skænke mig en fortælling om dette tidspunkt på min rejse. Om tomrummet, som er dybere end nogensinde før og om følelsen af, af alt det gamle som før trøstede mig og gav mig et sted at være, ikke længere er gyldigt. De klæder, som jeg før varmede mig i, er... Continue Reading →
Havtorn og magi
Jeg kender dig ikke personligt, Havtorn, men jeg har beundret din farve og smagt dine bær. Du bringer mig tættere på havet og på noget af det, jeg savner i mit liv. Jeg ser det og mærker magien i sælsomme doseringer, når jeg skriver og slipper kontrollen. Når jeg danser i nuet og lader livet... Continue Reading →
Tomrum og tabt bag en vogn
Vi nærmer os Vintersolhverv og endnu stærkere end før mærker jeg det stille, mørke tomrum inden vendepunktet. Vinter og venteværelse Tomrummet er det sted på rejsen, hvor man ankommer til en ventesal som runger af tomhed. Men når jeg tænker tilbage, så har jeg faktisk har nævnt det før. Utallige gange. For tomrummet er ikke... Continue Reading →
Timian og tomrummet
”Sommerens fortællinger og energiarbejde er undervurderet”, siger hun og smiler underfundigt. Og ofte lægger vi for store byrder på sommerens skuldre.” Vi er mig og hende. Timian og jeg. Og hvem Timian er, er jeg ikke helt sikker på, men hun har rumsteret i mit indre i de forgangne dage. Hun hvisker til mig, kildrer... Continue Reading →
Kvinde kend dit tomrum
Der er stille hos træerne i disen. Rester af sne ligger som små øer af hvidt. Nogle hænger sammen som halvøer, andre har løsrevet sig og skvulper i tågen. Mit udsyn er begrænset. Jeg kan ikke se længere end til skellet, februars landskab ligger svøbt i dis og er hverken til at hugge eller stikke... Continue Reading →
Ravn i mosen
Dybt i vinteren, januar er fremskreden og langsomt nærmer vi os tidspunktet for Imbolc. Den seneste uge har jeg mærket en velkendt rastløs energi krydret med vished om, at det virkelig ikke er tid endnu. Jeg har læst mig ind i egne ord om, hvordan man bevidst kan vælge at gå helt ind i januar... Continue Reading →
Te med jasmin i lysegrøn kop
Te med jasmin i lysegrøn kop og skrivning af eBog om sporlægningsfasen, som i første omgang skal udleveres til en skøn og livsklog kvinde, som nu er klar til at skrive sin bog. Sådan skrev jeg på Skrivehusets Facebookside i går, mens jeg hyggede mig med skrivning af eBogen. I dag er koppen turkis og indeholder kaffe... Continue Reading →
Ugletid
Jeg har nu lavet skriveafsæt og øvelser til kvinderne, som allerede er på skriverejse i Vintercirklen og til de kvinder, som i morgen begiver sig ud på skriverejsen i skrivegruppeforløbet Solhvervscirklen. Vi skriver os ind i januar, det nye år og den energi, der er til rådighed og vi lytter til de fortællinger, som svæver... Continue Reading →