”Sommerens fortællinger og energiarbejde er undervurderet”, siger hun og smiler underfundigt. Og ofte lægger vi for store byrder på sommerens skuldre.”
Vi er mig og hende. Timian og jeg. Og hvem Timian er, er jeg ikke helt sikker på, men hun har rumsteret i mit indre i de forgangne dage. Hun hvisker til mig, kildrer mig i næseborene med sin duft og minder mig om at stoppe op og få øje på de underskønne detaljer, jeg har tendens til at overse i tomrummet.
Tomrum, så er du dér igen
Tomrummet. Tilstanden mellem to faser, lige dér hvor den ene fase er slut, men hvor den anden ikke helt er startet endnu. Hyrdetimen, timen mellem nat og dag. Det tidspunkt på året, hvor vinteren egentlig er slut, men hvor foråret ikke har taget over. Og alle de andre overgange mellem årstider og livsfaser. Tidspunktet, hvor vi mennesker kan blive noget så utålmodige og rastløse og har stor lyst til at kaste os ud i næste fase, selvom det slet ikke er meningen. Tomrummet har nemlig sin særlige gave og er en del af det, der findes i alt. Et mellemrum. Intermezzo. Ingen svar. Intet hastværk.
Har du nogensinde oplevet, at naturen holder vejret? Det er som om alting pludselig står stille. Der er ingen vind, ingen lyde, alt ånder fred. Hvis man stiller sig ud og trækker vejret dybt ned i maven og lader sig gribe af energien, falder man ind i en blød stilhed. Tankerne forstummer, kroppen falder til ro. Tør man blive stående uden at følge pludselige impulser til at bevæge sig videre, handle eller gøre noget, bliver man grebet af noget andet. Et slags tomrum. Det er som at sidde på en bro i fuldstændig harmoni med omgivelserne og blot dvæle ved synet af den flod, som flyder under broen. Stilhed. Væren.
Der er ingenting andet at gøre end at hengive sig og vide, at det tidspunkt, hvor man sammen med naturen tager det næste skridt og træder over grænsen til næste fase, vil komme. Det kommer, når tid er. Ikke før og ikke siden.
Standby. Sit down. Walk slowly. Breathe.
Som sædvanlig har jeg altid indledningsvis svært ved at blive. Jeg skal først opdage, at nogen har sat forestillingen på standby og at det virkelig ikke kan nytte noget, at jeg tumler videre og tror, at jeg skal gøre og udrette en hel masse. Og denne gang er noget anderledes, tomrummet er dybere, længere og mere mørkt. Midt i foråret. Og vejret har ikke bidraget med særlig meget opmuntring, hvis det altså er sol, blidhed og varme, man længes efter. I stedet har vi fået sne, slud, frost og vældige vinde blæser. Energien er urolig. Rastløs og ruskende, selvom budskabet er det samme.
Find ro i dig selv og vent. Lad hjertet vente.
Så dukkede Timian op
Timian har åbenbart besluttet sig for at muntre mig lidt op. Hun har hvisket sine vers og fortællinger i mine ører, mens jeg vandrede i vintertøj med hundene. I april. Forsøgte at kvinde mig op til at møde både det indre og ydre uvejr med åbent hjerte og pande, mens energi og lyst har ligget på et meget lille sted. Jeg har hørt hendes stemme som en tone for mit indre, en sang så subtil, at den kun kunne mærkes. Et fingerkys fra sjælen, endnu ikke formgivet og gjort til en egentlig sang, men som en kraftfuld og voksende energi, der ikke giver op. Timian.”
Hun rækker mig en lille seddel, som er fint foldet sammen. Jeg tager imod med et voldsomt stik af nysgerrighed. Nu sker der endelig noget. Nu får jeg en besked. Eller et svar!
Tæt på Beltain og alligevel ikke forår?
“Havde du det ikke på samme måde sidste år”, spørger hun. “Lige før Beltain og forårets kulmination?”
”Måske” svarer jeg og folder forsigtigt sedlen ud. ”Jeg kan simpelthen ikke huske det, Timian. Jeg kunne selvfølgelig konsultere mine rejsedagbøger og morgensider, men faktisk kan jeg ikke mindes, at jeg har oplevet et tomrum så dybt og udfordrende så langt inde i foråret og så tæt på Beltain.”
Læs også gerne: Kvinde, kend dit tomrum
Jeg har ikke et svar!
Fortællingens pointe er ikke, at jeg har et svar. Det har jeg ikke. Måske kommer svaret til mig en skønne dag, måske ikke. Pointen er, at jeg ikke har nogen anelse om, hvad der egentlig foregår lige nu, men at jeg kan mærke det dybt i min sjæl og i mit væsen. Noget sker. Og det handler på ingen måde kun om mig, selvom jeg har min egen fortælling, der er nogle helt særlige energier i spil. Planeter i retrograd. Frost på vinmarkerne i Frankrig. Krig, ufred og uhyggelige mænd og kvinder, som kommer til magten på grund af frygt. Facader krakelerer.
Det hænder, det sner, i april. Og der er mange svar, men ingen af dem gør mig sikker. Jeg kan have mine formodninger om, hvad det kan skyldes og jeg kan søge i øst, vest, syd og nord og få forskellige svar alt efter, hvem jeg spørger.
Så jeg giver det til vinden. Lader gå og lader flyve.
Jeg forankrer mig via min pen og mit hjerte. Jeg spørger hende. Den vise kvinde, min indre fortællerske. Og her var det så, at Timian dukkede op og vækkede noget i mig. Skrev sig selv gennem min pen og landede på papiret. Det uformgivede fik ord.
“Kvinde, har du helt glemt de fortællinger, som gerne vil skrives gennem dig? Har du glemt at tage dine vitaminer, din daglige dosis historiemedicin?” Jeg hoster, det har jeg vist. Så lytter jeg. Endelig.
”Vores liv er en evig omskiftelig cirkel ganske som naturens årstider” ler hun og peger så på sedlen. Det er ikke kun mig, som har en utålmodig nerve. Jeg ser på hende, smiler og nikker. Og så siger hun noget, som jeg egentlig godt har mærket, men som jeg har fornægtet og forsøgt at snige mig udenom. Det gør de nemlig altid, fortællingerne, serverer sandheden på en særlig måde.
En symbolsk vinter
”Du har oplevet en symbolsk vinter. Og det er jo i sandhed både skræmmende og forvirrende, når man tror, at det er forår. Og at man selv er blevet forår. Men du har mærket stagnation og følt dig delvist blokeret. Handlingslammet. Du har haft svært ved at gøre det for dig selv, som du ved, er godt for dig. I flugt fra både stilhed og tomrum har du har tvivlet. Tvivlen indfangede dig og i tomrummets ekko har de gamle historier set deres snit til at tage over. Som en elv er de bruset ind over dig og især i nattetimerne har de vokset sig stærke. De har holdt dig tilbage.
Længselsfuldt har du spejdet mod horisonten og kigget efter en åbning. Men du har ikke set den endnu. Hvorfor, spørger du og bilder straks dig selv ind, at du må have overset åbningen og vejen ud. Af tomrummet. Men svaret på dit spørgsmål er simpelt:
Du har ikke gjort noget galt
Du har ikke overset en åbning, for den har ikke været der. Du har ikke gjort noget galt. Den er på vej, men det er ikke endnu. Så tør du blive? Sidde her sammen med mig og drikke te som to morgenfruer? Dufte, sanse, smage, lytte og være. Der er ikke noget, du kan eller skal gøre lige nu. Du vil vide, når det er tid.”
”Åh, jeg havde sådan brug for et skud historiemedicin” udbryder jeg og mærker, hvor godt det gør at sætte ord på og give Timian de vinger, hun rent faktisk har. Smukke, velduftende Timian. Hun er mit yndlingskrydderi. Og hun er levende som jeg.
Jeg fisker, men fanger ikke noget
”Du siger altså, at en ny cyklus er undervejs og snart vil begynde? Ved Beltain?” fisker jeg.
Men jeg fanger ikke noget, Timian ler bare og peger igen på sedlen.
”Skal du slet ikke se, hvad der står?”
Jeg nikker og læser ordene for mig selv. Øjeblikkelig opfyldes jeg af lettelse og en sten falder som et budskab fra mit hjerte. En følelse af nyt håb opfylder mig og den indre energi skifter til en ny frekvens. Taknemmelig lader jeg mig falde tilbage i tomrummet og jeg slår mig ikke, da jeg rammer gulvet. Jeg vågner bare lidt.
Tillid skaber forbindelse og historiemedicin gør underværker
Tillid skaber forbindelse. Og når vi møder op og skriver, udviser vi også tillid. Vi ærer vores intention, vi viser at vi er villige til at se forbi frygt, modstand og de evindelige undskyldninger for, hvorfor vi ikke kan skrive og så dypper vi pennen i det, der er. Vi skriver i livet. Og historiemedicinen virker altid, som en af kvinderne i Forårscirklen forleden dag begejstret proklamerede.
Også hun havde været ude af sig selv, men gennem fortællingens kraft kom hun hjem.
Historiemedicinen indeholder mange komponenter, men en af de vigtigste er naturligvis kreativitet. Kreativiteten hjælper os med at være levende og leve fuldt ud på alle niveauer. Den er godgørende, og det er den uanset hvilken form, den tager. Men har du skrivelængsel, kunne det altså godt være, at du skulle møde op og fatte pennen. Og det er aldrig for sent. Hun venter på dig. Din vise kvinde, den indre fortællerske.
Historiemedicin for sjælen
Historiemedicin er ligeså gammelt som fortællingerne selv. Alle de gamle kulturer og traditioner anvendte historiefortælling som en måde at transformere og heale på. Fortællingens kraft er stor. Og den rummer en god portion healing.
Fortællingen er som en guide, der viser os det næste skridt
Historier og fortællinger forklarer ikke på en direkte måde, de viser per eksempel. Når vi får serveret eller selv skriver (!) den rigtige historie på det rigtige tidspunkt er fortællingen som en guide, der viser os det næste skridt. Nogle gange er forholdet mellem historiens indhold og vores liv helt åbenlys, andre gange er det ubevidst. Sindet er ikke altid i stand til at se forbindelsen, men sjælen genkender de healende egenskaber i fortællingen på samme måde som kroppen genkender et manglende vitamin.
Og vi må huske at vi er skabende væsener. Vi er væversker!
Creativity is pleasing to women on a very deep level whatever form it might take. Whether it is the feel of clay in our hands, the colours that work on us when we knit or sew, the meaning that we find in the words that we write or the energizing feel of movement as we dace and the music moves through our bodies.
– Sharon Blackie –
Introvert med skrivelængsel?
Har du fået lyst til at give dig selv et skud historiemedicin og har du, måske som introvert, brug for at finde indre næring og fordybelse i en ellers udadvendt tid, så kom med i online skrivegruppeforløbet SOMMERCIRKLEN, som starter den 17. maj.
I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen. Og måske er SOMMERCIRKLEN især noget for dig, hvis du som jeg er …
Introvert? Du elsker sommeren og de udadvendte aktiviteter men har brug for alenetid til at nære dig selv og det indre, selvom det er sommer, årets mest udadvendte tid? Plejer du at lægge lidt for store byrder på sommerens skuldre og ender du ofte med at være drænet, fordi du glemte dig selv og dine behov til fordel for ”alt det sociale” og lyset, som vælter frem og kræver dig?
DU OPNÅR EARLY BIRD RABAT, hvis du tilmelder dig inden den 1. maj
Giv dig selv og din skrivelængsel en sommergave og kom med i Sommercirklen, et online skrivegruppeforløb fuld af skriveglæde, læring og fordybelse. Lige nu får du 190,- kr. i rabat, hvis du tilmelder dig inden den 1. maj.
Du får med andre ord hele forløbet (3 måneder) for kun DKK 900,- inklusive moms. Sådan skulle det bare være i år, for sommerens fortællinger og energiarbejde er virkelig undervurderet!
Læs invitation og detaljer til SOMMERCIRKLEN her eller klik på linksne undervejs.
Boost kreativitet, intuition og din indre fortællerske
Sommercirklen er for dig, som ønsker at skabe kontakt til både kreativitet og intuition gennem fortællingens kraft. I forløbet, som varer 3 måneder, lærer du at bruge dine egne sommerfortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse, skrive og navigere fra sjælen og sætte din indre fortællerske fri.
Forankret i sommeren og den lyse energi
Sommercirklen er for dig, som ønsker at forankre dig i sommerens lyse energi og samtidig finde ro gennem ordene. Og er du introvert og har du brug for alenetid til at nære dig selv og det indre også selvom det er sommer, årets mest udadvendte tid, kan Sommercirklen være med til at skabe harmoni mellem det indre og ydre. Samtidig vækkes din indre fortællerske via skriveafsæt og øvelser.
Fortællinger er magiske og vækker den indsigt og visdom, som allerede findes i dig. Men du er nødt til at lade dem vågne. I Sommercirklen vækker vi blidt fortællingerne og lader dem danse gennem sommeren. Vi arbejder bevidst med den energi, der er til rådighed i sommermånederne og folder sommerens fortællinger ud.
Hvis du vil være med i SOMMERCIRKLEN, tilmelder du dig på skrivehuset@gmail.com.
Der er ikke faste dage og tidspunkter, hvor du skal kunne deltage. Forløbet er glidende og du skaber selv dit rum og din tid, så det passer ind i dit liv og din sommer.
Som Timian indledningsvis fortalte, er sommerens fortællinger og energiarbejdet i den forbindelse ofte undervurderet.
Du skulle bare vide …
Skriverejsen
I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen
Du har sikkert opdaget det, hvis du følger lidt med her i mit skriveunivers. Jeg har dedikeret mit virke til en anden slags skrivning end den, vi normalt støder på og er bekendt med. Jeg kalder det skriverejsen.
Det er ikke en produktorienteret rejse som sådan, med mindre du da vælger at se på dig selv som produktet. For skriverejsen handler allermest om dig og din indre proces. Den handler om, at du har en indre, veludviklet fortællerske, som kalder på dig via din skrivelængsel med en invitation til at kigge indenfor og folde det ud, som gemmer sig bag længslen. Der er nemlig mange gaver at hente.
Bag skrivelængslen. Bag mure af modstand og frygt for at fejle. Bag alt det, der står i vejen. Der finder du hende. Din vise kvinde.
Din vise kvinde
Din vise kvinde er hende, som begynder at vågne, når du møder op og skriver hende. Det er din indre stemme, en kraftfuld stemme, som blot er blevet temmelig hæs og rusten af at være blevet gemt og glemt så længe. Det er din sjæls stemme, din kvindekraft, som ulmer og som gerne vil skrives og fortælles. Hun har noget på hjerte og du er hende.
Hende, som lytter indad og lader sin stille stemme komme til orde.
Hende, som gennem tillid, øvelse og gentagelse åbner op og tager imod.
Som bevidst skærper sin intuition og følger sit hjerte af den vej, som er hendes at gå.
Hende, som efterhånden lærer sig selv at stå frem og midt i sårbarhedens frodige muld siger det højt, som hendes sjæl synger om. Hun siger det højt. Hun fortæller det. Men det gør hun ikke ved at lægge frygt, modstand og indre censor bag sig. Hun gør det ved at favne det hele og skrive det.
Men have their own story-making and myth-telling, but in the old Gaelic traditions, women were bards and poets too. Still, today, the voices of women are quieter and our stories are less often heard. The Wise Woman is a woman who has reclaimed her stories and has found the voice with which to tell them. The Wise Woman is remaking the world.”
– Sharon Blackie –
Læs mere i VEJEN TIL DEN VISE KVINDE
Skriverejsen handler også om glæden ved at skrive. Det gør godt at få åbnet op og lade kreativiteten risle igennem sig. Til det skaber jeg skriveafsæt og øvelser, som du kan arbejde og skrive ud fra på din måde. De er forankret i årstiden og naturen spiller en stor rolle. Ja, i skrivecirklerne inviterer jeg sågar til ture ud, hvor du arbejder med naturen og din intuition i forhold til skriverierne. Du vil opleve, at vi kontinuerligt arbejder med den energi og kraft, som er til stede på de forskellige årstider. Vi forbinder os til det, vi allerede er en del af.
Når vi gør det, skriver vi i nuet. Vi er forbundet og det er bl.a. her, at fortællingerne kan nå os. Når vi er mødt op og har gjort os modtagelige. Vi lærer årstiden og de forskellige tidspunkter på årshjulet og i processen bedre at kende og det gør vi via egne ord. Når vi skriver. Det findes alt sammen bag tunge tanker og den modstand, som simpelthen bare hører med.
Alt kan skrives
Du opdager efterhånden, at alt kan skrives og selv skriveblokering er ikke længere en undskyldning for ikke at skrive. Der er en fortælling bag alt det, vi møder på vores vej og når vi gennem ordene og fortællingens kraft kaster lys på det og folder ud, begynder der virkelig at ske noget. Men selvfølgelig skriver vi ikke hele tiden, vi øver os også på at sanke. Meditere. Sidde og være i stilhed og lade inspirationen finde os.
Læs også gerne: Ulven og den trygge skriveblokering
Brug dine skriverier som spirituel praksis
Du opdager også, at du kan bruge dine personlige skriverier som en kraftfuld spirituel praksis, som efterhånden kan være med til at befri dig for alle de gamle, udslidte historier. Historier, som tynger dig og holder dig fast på et sted, du for længst er vokset fra. Du skriver dig videre og du forbavses, forundres og fortrylles til stadighed. Når du altså møder op og skriver.
Du oplever, at skrivning er terapeutisk, især når livet er svært og du opdager, at du får uvurderlig hjælp til at bygge bro og skabe nye åbninger gennem fortællingens kraft.
Og er du med i en skrivecirkel vil du opleve, at de andre kvinder lytter, løfter og støtter dig. Det gør de i henhold til reglerne for Den Hellige Cirkel, som så fint er formuleret af Julia Cameron. Den Hellige Cirkel er en del af alle skrivecirkler og intuitive skriveworkshops.
Som skrivemor, guide i skrivebjergene og underviser hjælper jeg dig hjertens gerne med at finde ind til hende. Din vise kvinde. Din fortællerstemme, den indre stemme. Det gør jeg bl.a. ved at skabe de rum, som jeg tilbyder i skrivecirklerne og på de intuitive skriveworkshops.
I pagt med årstiderne og årshjulet lærer du at forankre dig, du bevæger dig via din intention og giver dig selv lov til at folde ud via fortællingens kraft. Jeg byder på skriveafsæt og øvelser, som åbner op og styrker dig i din proces og på din skriverejse uanset hvad det handler om for dig. Lige nu.
Rumpasser i det magiske rum
Jeg viger ikke fra min intention og den forpligtelse, jeg har som rumpasser i det rum, hvor vi barsler med hjertets fortællinger. Jeg træder ikke ud af min rolle og agerer dommer eller bøddel, jeg overrasker dig ikke med pludselig indfald fra min veludviklede korrekturmoster. Du kan ikke overtale mig til at agere indre censor, så du får ret i dine fejlagtige antagelser om, at du ikke er værdig og at du ikke kan skrive.
Jeg er skrivemor og din guide i skrivebjergene. De rum, jeg holder, er kærlige, rummelige og magiske rum, hvor fortællinger kan lade, berige, berøre og forvandle os.
Også i tomrummet.
Kærlig hilsen
Lene
Skrivecoach Lene Frandsen 