Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
Kom, lad os indfange den urolige energi, bekymringerne og tvivlen. Lad os forsigtigt hælde væsken ned i pennen og lad den fokuserede energi være det blæk, vi nu skriver med. Thi det er din intention, der flyder som en flod mellem linjerne, mens du holder din pen og lader energien forme ord. Sætninger. Og hvem... Continue Reading →
Your Sacred Knowledge. Det er ordene, jeg hører, allerede inde jeg sætter pennen på papiret. Og da jeg læser ordene, jeg har skrevet, opdager jeg, at der står ”sacred knowledge”. Var det egentlig det, hun sagde? Er der en nisse til stede på denne støvede julimorgen, hvor særlige sommerpasteller er strøet over marken som frø?... Continue Reading →
Senere, det er allerede varmt og dagen er ikke længere så ny. Men du har lært dig selv at navigere på en anderledes made gennem den lyse, udadvendte tid, hvor natten er lille. Således fik du både lov til at opleve daggry og lytte til fuglenes morgenhymne, du deltog for så at sove videre. Nu... Continue Reading →
Der er altid en fortælling, hedder dagen blogindlæg, men det kunne også have heddet: Endelig tør jeg være sommer. Det handler bl.a. om, hvordan jeg som introvert nu endelig har lært at værne om mit indre rum og næring. Jeg har længe elsket efteråret og vinterrummet allermest, men i morges vågnede jeg med en helt ny følelse og sagde til mig selv: Endelig tør jeg være sommer. Sommer.
"Kan du huske de somre?", siger hun og svæver ind over mit landskab med østenvinden. Iskold er den, men hendes stemme er varm og indbydende. Hun lander foran mig og ser indtrængende på mig for at høre mit svar. Jeg nikker bare. Jeg husker dem som om, det var i går. De somre, hvor jeg... Continue Reading →
Måske tror du ikke, at du har brug for en fortælling i dag, men det er præcist, hvad du har brug for. Har du aldrig hørt om historiemedicin? Den slags, som kan løfte dig ud af dit følelsesmæssige kviksand og sætte tanker fri som sommerfugle. Du har trådt vande på dette sted i dagevis og... Continue Reading →
Jeg er lettet, da jeg ser hende, for jeg har brug for en som hende i dag. ”Der er healing i at være hjertemodig” lyder hendes hilsen, da hun lander på mit bord. ”Hjertemodig, det er et stort ord” sukker jeg, ”det ved jeg ikke, om jeg er.” Men hun forvisser mig om, at det... Continue Reading →
Dér på himlen I det første morgenlys. Vinden er skarp, dagen er ny. Se op, hør sangen som et ekko fra din sjæl. Svaner. En flok svaner på himmelvej fra øst mod sydvest. En vintersang, en hymne til årets næstsidste dag. Og som du fornemmer, en tone til dig og et budskab om det, der... Continue Reading →
I denne time, denne stund, hvor regnen siler og vasker landskabet, hvor horisonten er diset og energien stille og tavs, sidder jeg i skrivelysets skær med min kaffe og lægger en sidste hånd på forberedelserne til min Vintersolhvervsfejring i morgen. Jeg har fået min solhvervsord. Jeg har gjort forberedelser til mit nytårsmanifest, selvom arbejdet med... Continue Reading →
Jeg sidder udenfor døren til det magiske rum svøbt i et klæde af tristhed. Jeg har savnet det sted, der findes bag døren og mig selv som den, der danser i rummet. Danser i lyset fra de støvede vinduer og til lyden af de toner, der bølger i min sjæl. Støvet, der hvirvles op og... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 