Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
Jeg øver mig på livet. Jeg øver mig på at skrive livet og det mellem linjerne. Jeg øver mig på at blive så åben, at fortællingerne kommer svævende som mælkebøttefrø og lander i min pen. Det er et samspil og en evig genskabelse. Gennem ord og skriverier skaber jeg mig selv. Min praksis spørger du?... Continue Reading →
I de seneste uger har jeg hver morgen delt fortællingen fra mine magiske morgensider med dig her på bloggen. En fortælling og 3 nøgleord fra min egen skriverejse. Det holder jeg en pause med nu. Men husk, at du altid selv kan finde dagens nøgleord og bruge dem som afsæt til ord og fortællinger. Slå... Continue Reading →
Forsigtig, morgenskridt i knitrende græs, fin frost og fuglesang her, hvor en ny dag er født. Yndefuldt letter den på hatten og hilser fra sin trone bag træerne i øst. Se lyset danse. Og jeg står her bag et af træerne og betragter dig på din færd. Et skridt, så et mere, kom nærmere og... Continue Reading →
Skrivelysene blafrer i brisen, solen smyger sig gennem det åbne vindue og bader bordet i lys. Det er dit hellige sted i dag. Det valg, du har truffet, den disciplin, du mønstrer, båret af din intention og vished i hjertet. Du har lært dig selv at lytte og det anerkender jeg dig for. Jeg er... Continue Reading →
Så fik jeg synet tilbage. Efter mange måneders inderlig mørkevandring og døre, der smækkede for næsen af mig, forstod jeg pludselig hvorfor og smilede. Foran en skillevej med grene som gafler var der pludselig ingen tvivl længere. Energien skiftede lige dér og udpegede min retning. En retning, som længe har været undervejs og som første... Continue Reading →
Det er først i januar og udenfor vinduerne danser regndisen. Jeg veksler mellem energi og noget, der føles som tomrum og træthed. Der er øjeblikke, hvor jeg bliver utålmodig og får lyst til at trække tågetæppet til side. Men så husker jeg og vender tilbage til det sted, hvor vi befinder os lige nu. Allerførst... Continue Reading →
Så mødes vi igen. En såret kriger træder frem i morgenlysets blå og ser. Uden sårene ville hjertet forblive lukket. De sår, hun nu kan fylde med kærlig muld og plante de frø, der vil spire, når tid er. Men lige nu er det vinter. De første uger af januar kalder på indre nærvær og... Continue Reading →
Mine ord til dig i dag kunne også have haft overskrift "eventyrlig selvhjælp", for det er nemlig det, eventyrets kraft kan. Du kan bruge din skrivning og de eventyr, du skriver undervejs og i processen, som en slags guide og hjælp på den indre rejse. Det kan måske lyde lidt for eventyrligt, men faktisk er... Continue Reading →
Det er i vinterens mørke muld at det begynder igen. Med kraften fra dit solhvervsord og energien i din intention. De små frø, du forsigtigt lægger i jorden inden frosten og som du har tillid til vil spire og gro, når tid er. Men lige nu kalder mørket og den kommende dig vinter dig hjem.... Continue Reading →
Som fortællerske må du være lydhør overfor dit hjertes vildskab. Du må låse op for det, du har fængslet og sat bag lås og slå. Du må give hende plads. Din vilde sjæl. Vildskaben rummer så meget mere, end du drømmer om. Det, de ikke lykkedes at tæmme og intimidere. Du bærer det i dig... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 