Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Det er i vinterens mørke muld at det begynder igen. Med kraften fra dit solhvervsord og energien i din intention. De små frø, du forsigtigt lægger i jorden inden frosten og som du har tillid til vil spire og gro, når tid er. Men lige nu kalder mørket og den kommende dig vinter dig hjem.... Continue Reading →
Stearinlysene brænder og foran dem ligger de tre sten, jeg fandt på stranden i går. Tre søstre skænket af Vesterhavet. Jeg tænker på dem som Havsøstrene og de adlyder stiltiende, det er sandt. Vi er Havsøstrene. Så forstår jeg endelig, at magien kan indtræffe med forsinkelse og at min intention i går er sket fyldest.... Continue Reading →
Som fortællerske må du være lydhør overfor dit hjertes vildskab. Du må låse op for det, du har fængslet og sat bag lås og slå. Du må give hende plads. Din vilde sjæl. Vildskaben rummer så meget mere, end du drømmer om. Det, de ikke lykkedes at tæmme og intimidere. Du bærer det i dig... Continue Reading →
Det er sandt, som uglen sagde det i går. Det handler om at blive stille nok, det handler om at lytte. Det tænker jeg på, da jeg træder ind i skrivestuen og tænder lyset. Den blafrende flamme er et symbol på min ild og min intention. Jeg indstiller mig på en modtagelig kanal som en... Continue Reading →
Det viser sig næsten altid. Der er stor forbindelse mellem længslen og de fortællinger, som den enkelte kvinde skriver i skriveforløbene. Og ofte kommer det bag på os, når vi nærmest får fortællingen serveret i processen. Den dybe genklang og den store overraskelse. Kom det virkelig fra mig? Det er rørende og befriende på en... Continue Reading →
”Denne morgen har jeg udvalgt et blad til dig”. Han flyver gennem det åbne vindue til skrivestuen og lader bladet den sidste bid vej. Blidt lander det foran mig som svar på min bøn. Fra første færd står døren til det magiske rum åben, den gamle bøg nikker og ørnen er landet. Ja, det er... Continue Reading →
Han er tilbage. Et svævende orakel kommer til syne mellem bygerne og i lyset fra Øst. En ny dag, en ny fortælling. Og det skal vise sig, at det netop er fortællingerne og deres kraft, han vil berette om i dag. Han lander. Foran mig på skrivebordet toner han frem, en skikkelse af rødbrune fjer... Continue Reading →
"Vil du fortælle mig om vinterskriverejsen", spørger hun og sætter sig til rette i den gamle stol. Jeg placerer en kop foran hende og skænker kaffe. Hun sidder i modlys, bag hende skinner solen blegt og rammer bladene på træerne. Et skær af rødt og orange er begyndt at trænge igennem. Efteråret har fået fat.... Continue Reading →
En ny begyndelse. På kanten af efterår træder hun ind i rummet og tænder sit skrivelys. Lyden af den strøgne tændstik, duften af svovl og flammen, som får fat. Det er nok til, at hun igen kommer på sporet og et øjeblik med lukkede øjne gør det muligt at se den. Spiralen. ”Følg spiralens mønster”... Continue Reading →
Duggen driver ned af vinduerne, gennem skæve streger og dråbemønstre kan jeg skimte de høstede marker og træerne i horisonten. Jeg sidder med pennen i hånden og lytter til morgenstilheden, fuglene er afdæmpede nu, hvor efteråret er på vej. Lytte, lytte efter hendes stemme efter dage ved fjorden, efter gåture langs kysten og vandets element.... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 