Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
“Du er medicinen” siger Losgann i samme øjeblik jeg træder ind i hans landskab. Sø, åkandeblad, frø. Scenen er sat. Halvt i vandet, halvt på jorden, han forbinder de to elementer så fint. Sensitiviteten er en gylden nøgle, nålen i hans kompas. ”Jeg er medicinen” siger jeg højt som et mantra og husker, at jeg... Continue Reading →
”Gå ud og find odderen” er ordene til den musik der spiller i morgenlyset. Det er diset, det er fugtigt, det er koldt. ”Find odderen, for han er den, du skal tale med i dag. Det er længe siden, I to sidst stak hovederne sammen, nu er det tid igen.” Tanken fylder mig med lige... Continue Reading →
Hvis du vil lytte til laksen, må du besøge Visdommens Flod. Den gamle vandvej som løber fra bjergene ned i dalen og ud på den anden side af landsbyen. Få huse er placeret i en klynge på venstre side af floden, det ene med en mølle, som man kan se, når man nærmer sig landsbyen... Continue Reading →
Har du lyst til inspiration til dine kommende vinterskriverier, så er Vintersjæl eSkrivekurset for dig. Cyklisk skrivning i pagt med årshjulet kan noget særligt. I Vintersjæl skriver du alene og på egen hånd, der er ikke en ydre cirkel. Vintersjæl er et inderligt vinterforløb for kvinder, hvor du hver måned modtager et skrivebrev med afsæt og øvelser forankret i årstidens særlige energi.
Bedst som jeg beslutter mig for at skrive lidt dagbog, dukker han op og skubber linjerne til side. Der er en frø mellem linjerne. Hovedet stikker ud og bred mund mumler: ”Der er altså en fortælling til dig i dag.” Lettere irriteret over afbrydelsen, nu havde jeg jo besluttet mig, løfter jeg pennen fra kære... Continue Reading →
Et par dage er gået siden fuldmånen. Efterdønningerne har lagt sig og havet i mig er roligere end det længe har været. Lyset sniger sig op over bakketoppen og skygger flyder som floder i landskabet. En lille fugl synger på afsatsen foran vinduet. ”Kom ud og hils på den nye dag.” Jeg tager overtøj på... Continue Reading →
”Kom nærmere min ven, sæt dig i min cirkel. Bålet brænder og jeg har brygget te på morgendug og gode ønsker.” Det er tidligt, duggen er tyk som tåge og fugten gør luften kold. I øst står solen op og blødt lys flyder over marken, i vest er fuldmånen aftagende og himlen blå. Begge er... Continue Reading →
Vi mødes ved fuldmåne på lyngens eng i et skær af lilla og sølv. Skygger danser og regnskyer skimtes mellem sprækker af lys. Hun finder sine åbninger uden besvær. Stille glider hun over himlen så langsomt, at det er usynligt for øjet, men mit hjerte falder til ro i det stille flow. Lyngen glinser af... Continue Reading →
Lyset er langsommere nu, dagen har sat farten ned. Væversken har haft nattevagt, det fineste spind glimter i morgenlyste. Dugperler pryder værket og jeg beundrer det, da jeg åbner havelågen og går ud. ”Det undrer mig”, siger jeg til frøen Losgann, som jeg møder i landskabet ved den magiske sø. ”Man skulle tro at det... Continue Reading →
Vi lander i et mellemrum med havet på den ene side og et frodigt landskab på den anden. Et bål brænder ud, nogen har forladt det og er gået videre. Men det er ikke ildrester og aske, han vil vise mig i dag. Det er noget vandet. ”Du ved at vand er efterårets element” siger... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 